Indlæg tagget med uddannelse

Nedlæggelsen af det danske litteraturstudium

15. januar 2008

Lektor Hans Hauge, som tidligere har været diskuteret i denne blog, skriver i dagens Kristelig Dagblad om litteraturens forsvinden på landets universitære danskstudier. I dag vil man ikke beskæftige sig med dansk skønlitteratur og da slet ikke, hvis den er skrevet før 1900. Exit Søren Kierkegaard. Exit Holberg. Exit H.C. Andersen. Exit…
Næ, i dag handler det om kommunikation (for det kan jo bruges til noget ude i det store erhvervsliv), om formidling (for det kan jo…) osv.
På nordiskstudiet i København kan man mønstre to skaldede kurser i nordisk litteratur. To. Og lederen af danskstudiet, Klaus Kjøller (der ikke er litteraturmand, men kommunikator), mener ikke, at det er et problem. Hans Hauge nedsabler Kjøllers holdning med vanlig skarphed. Kjøller er de facto med til at nedlægge litteraturstudiet.
Med hvad skal vi også med det gamle lort? Litteraturen kan vi jo ikke lære noget af, vel? I hvert fald ikke noget, vi kan bruge til noget her og nu (på bundlinjen), vel?
Hans Hauge kalder det en tendens. Og han har ret. Tendensen mod en stadig udvanding af beskæftigelsen med litteratur på landets uddannelser har været tydelig og klar i flere år. Andre “vigtige” fag har skubbet til tendensen: IT, medier, pædagogik osv. Kravet om mere erhvervsretning har banket på igen og igen. Dannelsen og almendannelsen er jo allerede gået down the drain. Æret være litteraturstudiets minde.

Langsommelige studerende

19. november 2007

Det er mere end 30 år siden, capac påbegyndte en universitetsuddannelse. Og siden dengang har han igen og igen hørt klagesange om de studerendes langsommelighed, deres springen fra studie til studie og irrationelle drop-outs. Dengang kunne man læse i mange år uden de store problemer. Jeg kan huske, at jeg som nystartet læste en oversigt over gennemførselstider på de forskellige studier, og på teologi lå den på 13 år. Altså gennemsnittet…
Siden er studietiderne blevet reduceret, der indført SU-stramninger, stop-prøver og Fanden og hans pumpestok for at holde de unge til ilden. Og alligevel kan man i dagens avis læse, at de unge mennesker fortsat fjumrer rundt og springer fra en ene studietue til den næste efter forgodtbefindende. Og i den nuværende regerings regeringsperiode – fra 2000 til 2005 – er gennemførselstiden blevet forlænget med syv måneder. Gennemsnitligt.
Det har – forventeligt – fået undervisningsminister Bertel Haarder til at skyde skylden på universiteterne. De er ikke gode nok til at overføre merit. Universiteterne udøver “institutionel protektionisme”, fordi de ikke vil anerkende anden uddannelse, end den de selv repræsenterer. Påstår Haarder. Endnu engang er man vidne til, at undervisningsministeren tørrer problemerne af på de institutioner, han burde tjene. Endnu engang hænger han en uddannelsesinstitution ud i medierne, i stedet for at give plads for eftertanke og selvkritik. Selvkritik er åbenlyst ikke en egenskab, den mand besidder.
Så er det jo godt, at ungdommen selv kan fremføre kritikken. Næstformand for DSF, danske studerende fællesråd, Rune Møller Stahl peger på, at den uddannelsespolitiske strategi – der kort fortalt går ud på at piske de unge til at makke ret – ikke virker. Måske man skulle tage denne strategi op til overvejelse i regeringen?! Måske flere ressourcer til universiteterne, bedre studieforhold, bedre vejledning osv. kunne afhjælpe problemet lidt!? Det ville selvfølgelig forudsætte, at undervisningsministeren og hans regering korrigerede sit menneskesyn. Opfattelsen af mennesket som et æsel.

Udenadslære

17. november 2007

Da capac var en lille purk, der gik i Vestre Skole i Esbjerg, var udenadslære en del af indlæringsmetodikken. Jeg husker især alle de salmevers, vi fra dag til dag skulle repetere som små robotter. Abraham sad i Mamrelund… Og så var der kongerækken og købstæderne på Fyn. I dag kan jeg ikke huske mange af de salmevers, jeg memorerede dengang.
Udenadslære kan være en god ting i visse sammenhænge. Fx kan det være endog særdeles befordrende for sprogindlæring, at man har styr på grammatiske regler, eller matematikindlæring, at man kan huske formler og læresætninger. Men udenadslære for udenadslærens egen skyld er ufrugtbar.
Noget tyder på, at udenadslæren i dens ufrugtbare form er ved at vende tilbage til folkeskolen. Regeringen har indført de såkaldte “nationale tests”, hvis formål er at højne det faglige niveau. Effekten af sådanne obligatoriske tests er åbenlys.

Skolelærerne indretter deres undervisning efter testen. I min datters klasse har det blandt andet medført at anden undervisning – oven i købet obligatorisk sådan – er blevet droppet, fordi der ikke er timer til det hele… Hvad, der derimod ikke er evident, er, om disse test overhovedet virker efter hensigten, dvs. om de overhovedet højner det faglige niveau.
Professor Sven Erik Nordbo, der har været med til at undersøge testen og dens faglige betydning siger til Jyllands-Posten:
Jeg hører fra mange lærere, at de lægger meget stor vægt på testene, fordi resultaterne bliver sendt videre til skoleledelsen, forældrene og kommunalbestyrelsen. Og vi ved fra udlandet, at sådan et pres ofte får den konsekvens, at lærerne begynder at indrette undervisningen direkte efter testene. Så bliver det klassisk udenadslære, uden at eleverne får den selvstændighed og kreativitet med, som vi ellers er så berømte for. Noget kunne tyde på, at det også er ved at ske i Danmark, og i det mindste burde vi undersøge det“.
Selvfølgelig indretter lærerne sig på kravene. Ellers ville de hurtigt få ørerne i maskinen. Og derfor undervises der med henblik på test. Og hele det pædagogiske arbejde i undervisningen kommer i anden række.
Hvad,  tests kan, er at skabe målbarhed, evidens, transparens og konkurrence. Skolerne kan (skal!) fremlægge deres testresultater på nettet og bryste sig af at have de bedste testresultater. Men det siger ikke noget om, hvad ungerne har lært. Eller om, hvilke færdigheder og kundskaber, du får med sig ud i den såkaldt virkelige verden.
Den nuværende regering – og, ikke at forglemme, den foregående – tror, at test, måling, kontrol, evaluering, rapportering, dokumentation osv. sikrer kvalitet, ja, endda højner kvalitet. Men er der noget, der tyder på det? Er ældreomsorgen blevet bedre, fordi de ansatte bruger tid på at registrere sig selv i hoved og røv? Er jobcentrenes arbejde blevet bedre (kommer der flere i arbejde?), fordi de ansatte bruger 75% af tiden på papirarbejde? Og hvad med socialrådgivernes arbejde? Er kvaliteten vokset, fordi de bruger trefjerdedele af deres arbejdsdag på kontorarbejde? Osv.
Abraham sad i Mamrelund…

Johanne vs. Bertel: Brugerbetaling

11. november 2007

Vi har hermed fornøjelsen af at bringe en video med bloggens politiske kæledægge, Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Hun skal nok blive til noget….

I den forgangne uge har der været opstandelse omkring brugerbetaling på visse videregående uddannelser i dette land. Hvad mon regeringens politik er – som hidden agenda ? Se den små Johanne fange Bertel på det forkerte ben (venstrebenet må det vel være). Her.

Læs også denne artikel om Haarders tvetungede tale…

Holocaust-benægtelse og gymnasial ungdom

31. oktober 2007

I går kom det frem, at unge gymnasieelever, der bruger internettet i forbindelse med opgaver, kan komme i tvivl om, hvorvidt holocaust har foregået eller ikke. På internettets informationshav er der nemlig mange sider, der benægter eksistensen af nazisternes udryddelse af jøder, anderledestænkende, homoseksuelle, “ikke-ariske” mennesker m.fl.
DRs hjemmeside bringes samme nyhed i dag, og af artiklen fremgår det, at nogle gymnasielærere åbenbart har henvendt sig til “Dansk Instut for Internationale Studier”, fordi deres elever således er blevet “snydt” i deres informationssøgning på nettet. En gymnasielærer fra Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, Peder Wiben, fortæller, hvordan nogle grupper af gymnasieelever var blevet forledt til at tro, at bombardementet af Dresden under krigen var det rigtige Holocaust – og ikke det, der foregik i lejrene.
For mig at se peger denne “sag” på nogle gevaldige mangler i undervisningen. Som det fremgår af artiklen er internettet de unges foretrukne informationskilde. Men hvordan står det til med undervisningen i brugen af internettet? Er lærerne godt nok rustet? Hvordan står det til med discipliner som medie- og kildekritik? Lærer de unge at skille skæg fra snot? Lærer de fx at kende forskel på et udgivet historisk værk og så tilfældige hjemmesider på nettet? Bliver de vejledt af en lærer, når de foretager deres søgninger? Osv. De unges vildfarelser på nettet indebærer en kritik af uddannelsessystemet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 8 af 15« Første...45678910111213...Sidste »