Indlæg tagget med undervisning

Johanne vs. Bertel: Brugerbetaling

11. november 2007

Vi har hermed fornøjelsen af at bringe en video med bloggens politiske kæledægge, Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Hun skal nok blive til noget….

I den forgangne uge har der været opstandelse omkring brugerbetaling pÃ¥ visse videregÃ¥ende uddannelser i dette land. Hvad mon regeringens politik er – som hidden agenda ? Se den smÃ¥ Johanne fange Bertel pÃ¥ det forkerte ben (venstrebenet mÃ¥ det vel være). Her.

Læs ogsÃ¥ denne artikel om Haarders tvetungede tale…

Holocaust-benægtelse og gymnasial ungdom

31. oktober 2007

I gÃ¥r kom det frem, at unge gymnasieelever, der bruger internettet i forbindelse med opgaver, kan komme i tvivl om, hvorvidt holocaust har foregÃ¥et eller ikke. PÃ¥ internettets informationshav er der nemlig mange sider, der benægter eksistensen af nazisternes udryddelse af jøder, anderledestænkende, homoseksuelle, “ikke-ariske” mennesker m.fl.
PÃ¥ DRs hjemmeside bringes samme nyhed i dag, og af artiklen fremgÃ¥r det, at nogle gymnasielærere Ã¥benbart har henvendt sig til “Dansk Instut for Internationale Studier”, fordi deres elever sÃ¥ledes er blevet “snydt” i deres informationssøgning pÃ¥ nettet. En gymnasielærer fra Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, Peder Wiben, fortæller, hvordan nogle grupper af gymnasieelever var blevet forledt til at tro, at bombardementet af Dresden under krigen var det rigtige Holocaust – og ikke det, der foregik i lejrene.
For mig at se peger denne “sag” pÃ¥ nogle gevaldige mangler i undervisningen. Som det fremgÃ¥r af artiklen er internettet de unges foretrukne informationskilde. Men hvordan stÃ¥r det til med undervisningen i brugen af internettet? Er lærerne godt nok rustet? Hvordan stÃ¥r det til med discipliner som medie- og kildekritik? Lærer de unge at skille skæg fra snot? Lærer de fx at kende forskel pÃ¥ et udgivet historisk værk og sÃ¥ tilfældige hjemmesider pÃ¥ nettet? Bliver de vejledt af en lærer, nÃ¥r de foretager deres søgninger? Osv. De unges vildfarelser pÃ¥ nettet indebærer en kritik af uddannelsessystemet.

Lektiernes afskaffelse

17. oktober 2007

En interessant artikel i dagens aviser. Såkaldte eksperter mener, at lektierne skal ud af skolen, hvis den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal nås. Grundtanken er, at lektier ødelægger læringens grundlag: lysten og interessen. Tankegangen, som blandt andet forfægtes af professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, angribes da også straks af samme institutions forvalter af regeringens uddannelsesideologiske tanker, professor Niels Egelund, der mener, at danske børn går for lidt i skole og derfor skal terpe lektier for overhovedet at lære noget.

Tanken om at lyst og interesse driver læringen er ukorrekt politisk tale. Tænk, hvis nu eleverne fik den idé, at de kun ville lave det, de havde lyst og interesse for? Hvilket samfund ville vi sÃ¥ ikke ende med at fÃ¥? I hvert fald ikke det nuværende…

Et andet spørgsmÃ¥l, som er værd at overveje, er vel, om lektiernes afskaffelse ikke indebærer skolens afskaffelse? Som det fremgÃ¥r af artiklen, sÃ¥ er lektier en sÃ¥ grundliggende aktivitet i skolen, at vi sjældent overvejer dens rimelighed. I øvrigt kommer ordet “lektie” af lat. legere, der betyder at læse…

Lærerflugt på de tekniske skoler

8. oktober 2007

Dagbladet Politiken bringer endnu en historie om elendigheden i det danske uddannelsessystem under regeringen Fogh. Det er Landsorganisationens Ugebrevet A4, der står bag undersøgelsen, der viser, at mere end hver anden lærer på de tekniske skoler inden for det seneste år har overvejet at skifte job. Det omfatter også lærerene over 50. Årsagerne angives til at være: dårlig ledelse, stress og dårlige lønforhold. Som A4 påpeger, så harmonerer disse forhold meget dårligt med regeringens målsætning om at få 95% af ungdomsårgangene igennem en ungdomsuddannelse.
Det mest horrible er dog undervisningsminister Bertel Haarders reaktion. I Politiken citeres han for at sige følgende: “Danskerne har i gennemsnit haft deres nuværende job i seks Ã¥r. Det vil sige, at det altsÃ¥ er almindeligt, at man skifter job i dagens Danmark, og der sker jo ikke noget ved en vis vandring frem og tilbage mellem den offentlige sektor og det private. Det er faktisk sundt, og man kan ikke forlange, at lærere skal fødes og dø pÃ¥ den samme skole. Problemet er, hvis der er flere, der vandrer ud end ind”.
Haarder forholder sig overhovedet ikke til årsagerne for den truende lærerflugt! Men alene til mobiliteten på dette område af arbejdsmarkedet. Det afslører en rystende mangel på forståelse for, hvad uddannelse drejer sig om. Man fristes til at tilføje: Man kunne godt ønske sig, at mobiliteten var meget større i det job, Haarder bestrider pt. Det ville sikkert være sundt.

Noget om lussinger – erindringstumper

4. oktober 2007

Sædding Skole med de tre skolegårde

Donald bringer emnet på bane: Lussinger. Ikke just noget der er i centrum for nostalgikken. Men, når man er fra før revselsrettens afskaffelse (hvilket for lærernes vedkommende skete så sent som 1967!), så hører endefulde og lussinger jo med til historieskrivningen.
Jeg har aldrig fået en lussing, hverken af mine forældre eller af de skolelærere, jeg har mødt på min vej. Det skyldes nok mest, at jeg ikke var den store ballademager. Snarere det modsatte. Bortset fra en enkelt bemærkning i min første karakterbog om, at jeg havde svært ved at sidde stille i timerne, så var det mest flinkeskole over hele linjen.
I femte klasse skiftede jeg skole fra den lille, gamle byskole i Esbjergs hjerte – Vestre Skole – til den meget store forstadsskole i Sædding. Her var der tre skolegÃ¥rde og – sÃ¥ vidt jeg husker – op mod 1400 elever, da tilstrømningen var størst. Det var “nybygger”-tider i midten af tresserne. Mange forlod de smÃ¥ lejligheder i den indre by og etablerede sig som husejere i de efterhÃ¥nden enorme parcelhusomrÃ¥der, der bredte sig rundt om byen som ringe i vandet.
På Sædding Skole var de nye tider med moderne pædagogiske ideer på vej, men endnu var der i første halvdel af tresserne autoritære elementer.
Når vi mødte om morgene skulle hver klasse stille sig op to og to i rækker i skolegården og vente på, at læreren kom, hentede os og førte os op i klasseværelset, hvor vi så skulle stå skoleret bag vores stole, indtil vi fik besked om at sætte os. Nogle gange skulle vi også gennem en gang morgensang i aulaen, inden turen gik til klasseværelset.
Det var i skolegården, lussingerne kom ind. For mellem de mange rækker af skoleelever gik et par gårdvagter og holdt orden. Jeg husker specielt den ene. Han havde en -sen-navn, havde sort fuldskæg og var i vinterhalvåret iført en mørkeblå duffelcoat og store strikvanter. Med stor nidkærhed sørgede han for, at der var ro i rækkerne. Han havde det med at snige sig ind på de urolige elementer bagfra. Som en høg slog han ned på dem og langede dem en lussing med sin store hånd, så de trimlede omkuld. Taktikken var effektiv. Jeg kan endnu i min krop mærke den ængstelse, der var forbundet med situationen, og den lettelse, der lå i at blive hentet af sin klasselærer.

Donalds lussing.