Indlæg tagget med undervisning

Flere besparelser – flere protester – gymnasierne

1. oktober 2007

Det mÃ¥ vel snart stÃ¥ klart for enhver, at regeringens satsning pÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det er forblevet ved tomme ord og nedskæringer. I dag gÃ¥r gymnasieelever fra 13 gymnasier pÃ¥ gaden – godt bakket op af deres lærere – i protest mod millionnedskæringer (90 millioner). Undervisningsministeren snakker udenom og dækker sig ind med, at der har været et folketingsflertal bag sparekniven, hvilket jo mere har karakter af en bortforklaring. Nedskæringer kan antage mange former. Blandt andet kan man læse følgende: “Og endelig skal et beløb pÃ¥ 20 mio. kr. til at tage flere unge ind pÃ¥ pædagogikum findes af gymnasierne selv fra den lønbesparelse, der er ved at erstatte ældre lærere med yngre”. Hvordan var det nu med regeringens seniorpolitik? Man skulle sørge for, at de ældre medarbejdere blev pÃ¥ arbejdsmarkedet i længere tid? Etc. Hvordan mon det vil gÃ¥ de “ældre lærere”, der efter den nye gymnasiereform er sÃ¥ uheldige at sidde med en fagkombination, der ikke tiltrækker de unge? Og sÃ¥ lader regeringen oven i købet gymnasieledelserne om at føre kniven. Hm.

Flere børn i klasserne?

28. september 2007

Flere forskere i pædagogik mener. Og så må det jo være sandt, ikke? Det er Jyllands-Posten, der refererer en artikel fra Kristelig Dagblad, hvor blandt andre professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, angriber folkeskolelæreres, forældres og politikeres modstand mod øgning af klassekvotienterne. Det er en myte, mener professoren, med henvisning til en OECD-rapport, der påviser, at det danske folkeskolesystem er blandt verdens dyreste, og at forklaringen blandt andet er de små klassestørrelser.
Det man med rette mÃ¥ stille spørgsmÃ¥lstegn ved over for Kloge Ã…ger som Niels Egelund er, om rapporter fra OECD eller PISA-undersøgelser blot kan overføres til danske forhold. Er en folkeskole i det autoritære, indlæringsdominerede Frankrig sammenlignelig med den danske folkeskole, hvor børnene behandles som vores ligemænd – og opfører sig derefter? For eksempel. Vi kan ikke enøjet se bort fra, at der er store historiske og kulturelle forskelle pÃ¥ de forskellige skolesystemer i Europa, og at disse forskelle mÃ¥ tages i betragtning, nÃ¥r vi sammenligner. Og det er et stort problem, at det ikke sker.

Folkeskolelærerne – igen

18. august 2007

Lærerseminarierne lider under, at de unge i stigende grad har fravalgt læreruddannelsen, nÃ¥r de skulle søge en levevej. Samtidig springer en tredjedel fra inden de er færdige. Enten for at læse pÃ¥ Danmarks Pædagogiske Universitet eller for at lave noget helt andet. Nu vil undervisningsminister Bertel Haarder gøre det endnu lettere for lærerstuderende at læse videre pÃ¥ universitetet. Og det skal gøres lettere for universitetsstuderende at læse til lærer. Forslaget lyder jo vældig smart. Det smager af synergi-effekt af samarbejdet mellem universiteter og de sÃ¥kaldte professionshøjskoler. Men, spørgsmÃ¥let er, om ikke undervisningsministeren blot forstærker den negative udvikling, der har vist sig de seneste Ã¥r inden for læreruddannelsen. SÃ¥ længe seminarieuddannelserne udsættes for økonomisk udpining er der ikke grund til at tro, at unge vil opfatte den som særlig attraktiv – eller at universitetsuddannede skulle fÃ¥ lyst til at søge den vej…

Seminarielærere

12. august 2007

I efterÃ¥ret afsatte Folketinget 35 millioner kroner, sÃ¥ underviserne pÃ¥ landets lærer- og pædagogseminarier kunne blive efteruddannet. Efteruddannelsen skulle gavne de betrængte uddannelser af lærere og pædagoger. Men – pengene ligger stadigvæk hos Bertel Haarder, selv om seminarierne har rykket flere gange. Igen mÃ¥ man spørger: Hvor meget ligger disse uddannelser egentlig undervisningsministeren pÃ¥ sinde?

Den feminine folkeskole

7. august 2007

Der er Ã¥benbart ingen ende pÃ¥ problemerne i folkeskolen. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra mediernes omtale. Ikke blot falder antallet af ansøgere til læreruddannelsen, mange springer fra samme uddannelse, inden de er færdige, vi stÃ¥r over for en stor afgang af ældre lærere osv. Og sÃ¥ videre. Og i dagens avis kan man sÃ¥ læse, at den feminisering af den offentlige sektor, som antropologen Anne Knudsen for Ã¥r tilbage fremhævede som et problem, ogsÃ¥ har sat sig igennem i folkeskolen. Hver anden folkeskolelærer er en kvinde, og specielt yngre mænd – dem under 30 – er underrepræsenteret.
PÃ¥ hvilken mÃ¥de er den kvindelige dominans et problem? Fagligt? Nej. Men mÃ¥ske socialt og psykologisk. I hvert fald er det jo en kendsgerning, at folkeskolen ikke kun satser pÃ¥ faglighed (jf. den løbende diskussion), men ogsÃ¥ pÃ¥, hvad man kunne kalde “menneskelig udvikling”. Folkeskolen fortsætter med andre ord den værdimæssige feminisering, som de pædagogiske institutioner for længst har erkendt som værende et problem. Ikke mindst for drengene.
De løsninger der peges pÃ¥ – fra bl.a. DPU – er, at folkeskolelærernes karrieremuligheder skal forbedres, deres status skal højnes, og sÃ¥ skal der en bedre løn til. Men kan udviklingen vendes? Er der ikke en selvforstærkende effekt i det forhold, at pigerne dominerer pÃ¥ de gymnasiale uddannelser, de mellemlange og videregÃ¥ende uddannelser?