Indlæg tagget med ungdom

Når skolelærere bliver tyveknægte

5. marts 2008

I gÃ¥rsdagens aviser kunne man læse om kopiering af copyright-beskyttede tekster i folkeskolen. Forbruget – eller mÃ¥ske skulle man sige: misbruget – har antaget astronomiske dimensioner. I DR2s ellers seriøse tv-avis Deadlines eftermiddagsudgave var vinklen pÃ¥ lærernes misbrug og skoleledernes mangelfulde tilsyn med samme skolelærere. Men ikke et eneste ord om, hvorfor skolelærerne mon gad at stÃ¥ i timevis ved en Ã¥ndsvag kopimaskine! Nemlig det forhold, at skolerne er sÃ¥ økonomisk trængte, at der ikke længere er rÃ¥d til elementære undervisningsmateriale som fx nye lærebøger. Sidste Ã¥r fik min datter én ny lærebog, og det var en sensation, der blev talt meget om. Regeringen vil skabe verdens bedste uddannelsessystem. SÃ¥ nytte det ikke noget, at forarme folkeskolen, gøre lærerne til tyveknægte, der af nød stjæler fra forlag og forfattere, og ellers mÃ¥ klare sig med det tvivlsomme internet… Det bliver mere og mere tydeligt, at regeringen ikke kan (og mÃ¥ske heller ikke vil) satse pÃ¥ det viden(s)samfund, den ellers snakker sÃ¥ meget om ved hver eneste festlig lejlighed.

Gymnasium

4. marts 2008

De sidste mÃ¥neder har jeg sammen med Frøkenen arbejdet hÃ¥rdt pÃ¥ at finde et gymnasium i lokalomrÃ¥det, som kunne imødekomme hendes faglige ønsker. Det har været svært. En meget lidt logisk opbygget studieordning (sikkert lavet af Djøffer i undervisningsministeriet) gør det til lidt af et puslespil at fÃ¥ de ønskede fag. Og ofte afhænger det af, om der bliver oprettet “valgfag”. Indtil videre har det heddet sig, at der skal 10 elever til oprettelse af en “valgfag”, og at det som regel kunne lade sig gøre.
Efter at have besøgt en række gymnasier og snakket med repræsentanter fra dem og diverse uddannelsesvejledere i folkeskolen, så er Frøkenen og jeg nået frem til et par gymnasier, der burde kunne imødekomme hendes ønsker. I store træk.
Men så kom regeringen ind over med sine kreative økonomiske tryllekunster. Citat:

Det der egentligt sker er, at vi får færre penge til at uddanne den
enkelte elev. For år tilbage var der kun 24 i en klasse. Der står i
gymnasieloven, at der skal være 2.470 timer på de tre år gymnasiet
varer. Så det kan vi ikke ændre ved, vi kan kun øge klassekvotienten og
fjerne nogle valghold ved at sige, at der skal være 30 elever på et
hold, for at det kan blive til noget


Peter Kuhlman, formand for Gymnasierektorerne. SÃ¥ stÃ¥r man der med hÃ¥ret i postkassen, nÃ¥r man skal forklare sin datter, at hun – nu hvor ansøgningen er sendt af sted – mÃ¥ske alligevel ikke kan være sikker pÃ¥ at fÃ¥ musik… Jeg ønsker den regering hen hvor peberet gror!
PS. I øvrigt kunne man i sidste uge læse om – veluddannede, økonomisk velstillede – forældre, der forsøger at bestikke rektorer for at fÃ¥ et bestemt gymnasium til deres børn. Jo, den sociale arv arbejder sandelig ufortrødent videre i uddannelsessystemet…

“Kreativ bogføring” og uddannelsespolitik

3. marts 2008

I dette land har vi en statsminister, der engang blev gÃ¥et som skatteminister pÃ¥ grund af “kreativ bogføring”. Siden har “kreativ bogføring” været værktøj i den førte borgerlige politik. Et godt eksempel er uddannelsespolitikken. Men henvisning til økonomiske eksperters advarsler om økonomisk recession (økonomiske eksperter, som man lytter til, nÃ¥r det ellers lige passer ind i de politiske dagsordner – ellers ikke) har regeringen og dens tro allierede pÃ¥ført de videregÃ¥ende uddannelser en besparelse pÃ¥ hele 6%. Det beskrives som en slags bunden opsparing, idet uddannelserne angiveligt fÃ¥r pengene igen næste Ã¥r (hvis ellers de politiske og økonomiske omstændigheder tillader det). Men en besparelse er en besparelse. Du kan ikke bruge penge, du ikke har. Og besparelsen vil fÃ¥ konsekvenser for uddannelsernes kvalitet i kraft af forringelser (fyringer, beskæring af undervisningstimer osv.). Dertil kommer, at de nye justeringer af reglerne for supplerende dagpenge vil ramme ikke mindst universiteterne hÃ¥rdt. De har i Ã¥revis lukreret pÃ¥ hÃ¥befulde undervisningsassistenter og eksterne lektorer, der har overlevet pÃ¥ supplerende dagpenge. Men nu er det hul delvist lukket.
Seneste kreative tiltag rammer gymnasierne, der i den seneste tid har kæmpet en hård kamp for at få uigennemtænkte studieordninger implementeret. Dernæst fik de en besparelse i nakken 53 millioner. Regeringen opfatter ikke besparelse som en besparelse men som en administrativ omlægning. Hvordan man kan finansiere et fængselsforlig med noget, der kun er en administrativ omlægning, skal man vist være finansminister for at få mening i.
Regeringen har lovet vælgerne, at danskerne skulle have verdens bedste uddannelsessystem. Men virkeligheden er en ganske anden. Enten er regeringen fuld af løgn eller også må den diske op med nogle reformer, der gør denne kritik til skamme.

Hvad skal man hedde for at blive berømt?

28. februar 2008

Frøkenen og hendes slæng af pigekammerater gÃ¥r rundt med stjernedrømme som mange andre i hendes alder. Det gælder om at være “pÃ¥”. Og musikken kalder pÃ¥ de smÃ¥ pigehjerter, der slÃ¥r i takt til heftig emorock og friseret punket ditto. De vil lave et band. Et pigeband. Indtil videre skændes og diskuterer de om, hvem der skal med, og hvem der skal synge og… Og sÃ¥ dukker endnu et problem om: Hvad skal dette pigeband sÃ¥ hedde for at slÃ¥ igennem? Man kan jo altid spørge far, der har sÃ¥ mange plader? Et godt navn?
Jo, ser du. Det kommer ikke an pÃ¥ navnet, men musikken. Man kan godt blive berømt, selv om man hedder The Rolling Stones. Og flere eksempler ruller ud af ærmet. PÃ¥ den anden side, sÃ¥ er der en tilbøjelighed til at lange bandnavne forkortes. Ikke mindst, nÃ¥r successen er begyndt at melde sig. The Southern Death Cult blev til the Cult. Og… Allerede her var Frøkenen træt af den skolemesteragtige belæring og sukkede dybt og vendte om pÃ¥ sin frøkenhæl og gik ind i sit jomfrukammer. I kunne jo ogsÃ¥ kalde jer for Daddys Girls! Døren smækker i.

The Cult – She Sells Sanctuary

Edith Piaf – “Milord” og Giro 413

26. januar 2008

Som for mange andre i min generation var Giro 413 et ufrivilligt soundtrack til min barn- og ungdom. I baggÃ¥rdens dyb kunne vi høre tonerne fra de gamle, solide rørradioer gjalde ud over sommerdagen. Eller de utallige søndage ved kaffebordet i de smÃ¥ stuer. Giro 413 kørte altid – som jeg husker det. Og mange af sangene gled umærkeligt ind i hjernevindingerne. Nogle af sangene hadede jeg (fx “Mor er den bedste i verden” og “Den gamle gartners sang”). Og bedre blev det ikke, da Beatles med flere satte en ny dagsorden for tidens toneklang. Men andre sange er blevet stÃ¥ende som en del af den kulturarv, jeg gerne vedkender mig. En af dem er den franske chanteuse Edith Piafs “Milord”. Her i en amerikansk tv-udgave med selveste Ed Sullivan.