Indlæg tagget med ungdom

Personlighed som kvalifikation

20. januar 2008

I mange herrens Ã¥r har vi i det danske uddannelsessystem haft et udskillelsessystem, der byggede pÃ¥: karakterer. Adgangen til gymnasieuddannelser og længerevarende uddannelser har været reguleret af karaktergennemsnit. NÃ¥r man ser bort fra perioder, hvor der har været fri adgang. I dagens avis kan man sÃ¥ læse, at det ikke længere skal være tilstrækkeligt at have gode karakterer for at blive  – for eksempel – lægestuderende. Nu skal der skeles til ansøgerens personlighed, fx dennes evne til “empati” (altsÃ¥ en psykologisk vurdering) eller evne til at træffe beslutninger og lede.
Umiddelbart lyder det jo besnærende. For hvem vil ikke helst have en læge, der kan sætte sig ind i patientens situation? Eller for den sags skyld: En advokat, en dyrlæge eller en jordmoder?
Karaktersystemets fordel er, nÃ¥r vi ser bort fra de ofte pÃ¥pegede svagheder et sÃ¥dan system indebærer, at det i en eller anden forstand er en mÃ¥lestok for den enkeltes faglige kvalifikationer. Gennem uddannelsessystemet tilegner den enkelte sig en sum af faglige kvalifikationer, der bliver en nøgle til den videre færd i systemet. SpørgsmÃ¥let er, om man ikke  med det nye tiltag underminerer det gamle system ved at indføre et element af vilkÃ¥rlighed og dermed uretfærdighed? For hvem kan med sikkerhed vurdere om det unge menneske, der sidder over for en med gode karakterer, men mÃ¥ske ogsÃ¥ med ungdommelig usikkerhed osv., engang vil kunne blive en fremragende læge? Og kan vi udelukke, at tilfældige personlige anti- og sympatier vil kunne komme pÃ¥ spil, nÃ¥r et sÃ¥dant udvælgelsessystem iværksættes? Man kan frygte, at ideen vil bane vejen for den form for fordomsfuldhed, man ogsÃ¥ ser i rekrutteringen af arbejdskraft pÃ¥ arbejdsmarkedet. I nyhedsbrevet kan man læse følgende: “Et skævt ansøgningsmønster har fÃ¥et den veterinære uddannelse til atændre optagelsesproceduren, sÃ¥ det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov.I dag er 90 procent af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel pÃ¥ dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsomrÃ¥det.” Vil det være rimeligt at afvise en veluddannet kvinde, blot fordi hun fx vil være dyrlæge pÃ¥ et dyrehospital? 

Julen små glæder 2: Sund rødvin

4. december 2007

Frøkenen kom ind pÃ¥ kontoret (ogsÃ¥ kaldet “hulen”) for at hente mig. Jeg skulle se noget pÃ¥ tv om rødvin. Frøkenen har et kritisk øje pÃ¥ mit forbrug af rødvin. Jeg holder meget af rødvin, specielt de mørke af slagsen. Fx god Amarone eller gode latinamerikanske vine. I skolen har hun haft en stærk afholdskvinde som lærer, og hun har indoktrineret ungerne med hensyn til alkoholens skadelige virkninger. Jeg fornemmede, at Frøkenen ville udsætte mig for televisionsbelæring om noget i den retning. SÃ¥dan er det jo med unger i løsrivelsesalderen. Ægget vil belære hønen.
Men, men, tv-lægen, Geisling, fremhævede tværtom det sunde ved moderat, kontinuerlig indtagelse af specielt mørk og kraftig rødvin, og kom med en lang udredning om de gavnlige ingredienser (blandt andet: polyfenoler).
Herefter kastede vi os over matematikkens glæder. Emnet var “familieøkonomi”. Helt uden forbindelse til det foregÃ¥ende, som ikke blev kommenteret yderligere.

Ungdomshuset, Ritt og de borgerlige forsteninger

28. november 2007

»Helt forudsigeligt møder Socialdemokraterne kritik fra borgerlige politikere og meningsdannere. Det er snart svært at finde de borgerlige, der ikke har opgivet ævret og meldt sig helt ud af den konstruktive del af københavnsk politik. Men uenige kan de da stadig være enige om at være«.

»Der er tosserne med brostenene, der kræver ind, og der er de stejle borgerlige, med deres lige sÃ¥ tunge og firkantede verdenssyn. De kalder os vattede og eftergivne. Men hvem er det egentlig, der er vattede? Er det dem, der tager de svære valg og finder løsningerne – eller er det de kategoriske gratister – med eller uden hættetrøje – pÃ¥ sidelinien?«

En rammende analogi – de borgerlige som verbale brostenskastere! Hep Ritt!

Langsommelige studerende

19. november 2007

Det er mere end 30 Ã¥r siden, capac pÃ¥begyndte en universitetsuddannelse. Og siden dengang har han igen og igen hørt klagesange om de studerendes langsommelighed, deres springen fra studie til studie og irrationelle drop-outs. Dengang kunne man læse i mange Ã¥r uden de store problemer. Jeg kan huske, at jeg som nystartet læste en oversigt over gennemførselstider pÃ¥ de forskellige studier, og pÃ¥ teologi lÃ¥ den pÃ¥ 13 Ã¥r. AltsÃ¥ gennemsnittet…
Siden er studietiderne blevet reduceret, der indført SU-stramninger, stop-prøver og Fanden og hans pumpestok for at holde de unge til ilden. Og alligevel kan man i dagens avis læse, at de unge mennesker fortsat fjumrer rundt og springer fra en ene studietue til den næste efter forgodtbefindende. Og i den nuværende regerings regeringsperiode – fra 2000 til 2005 – er gennemførselstiden blevet forlænget med syv mÃ¥neder. Gennemsnitligt.
Det har – forventeligt – fÃ¥et undervisningsminister Bertel Haarder til at skyde skylden pÃ¥ universiteterne. De er ikke gode nok til at overføre merit. Universiteterne udøver “institutionel protektionisme”, fordi de ikke vil anerkende anden uddannelse, end den de selv repræsenterer. PÃ¥stÃ¥r Haarder. Endnu engang er man vidne til, at undervisningsministeren tørrer problemerne af pÃ¥ de institutioner, han burde tjene. Endnu engang hænger han en uddannelsesinstitution ud i medierne, i stedet for at give plads for eftertanke og selvkritik. Selvkritik er Ã¥benlyst ikke en egenskab, den mand besidder.
SÃ¥ er det jo godt, at ungdommen selv kan fremføre kritikken. Næstformand for DSF, danske studerende fællesrÃ¥d, Rune Møller Stahl peger pÃ¥, at den uddannelsespolitiske strategi – der kort fortalt gÃ¥r ud pÃ¥ at piske de unge til at makke ret – ikke virker. MÃ¥ske man skulle tage denne strategi op til overvejelse i regeringen?! MÃ¥ske flere ressourcer til universiteterne, bedre studieforhold, bedre vejledning osv. kunne afhjælpe problemet lidt!? Det ville selvfølgelig forudsætte, at undervisningsministeren og hans regering korrigerede sit menneskesyn. Opfattelsen af mennesket som et æsel.

Udenadslære

17. november 2007

Da capac var en lille purk, der gik i Vestre Skole i Esbjerg, var udenadslære en del af indlæringsmetodikken. Jeg husker især alle de salmevers, vi fra dag til dag skulle repetere som smÃ¥ robotter. Abraham sad i Mamrelund… Og sÃ¥ var der kongerækken og købstæderne pÃ¥ Fyn. I dag kan jeg ikke huske mange af de salmevers, jeg memorerede dengang.
Udenadslære kan være en god ting i visse sammenhænge. Fx kan det være endog særdeles befordrende for sprogindlæring, at man har styr på grammatiske regler, eller matematikindlæring, at man kan huske formler og læresætninger. Men udenadslære for udenadslærens egen skyld er ufrugtbar.
Noget tyder pÃ¥, at udenadslæren i dens ufrugtbare form er ved at vende tilbage til folkeskolen. Regeringen har indført de sÃ¥kaldte “nationale tests”, hvis formÃ¥l er at højne det faglige niveau. Effekten af sÃ¥danne obligatoriske tests er Ã¥benlys.

Skolelærerne indretter deres undervisning efter testen. I min datters klasse har det blandt andet medført at anden undervisning – oven i købet obligatorisk sÃ¥dan – er blevet droppet, fordi der ikke er timer til det hele… Hvad, der derimod ikke er evident, er, om disse test overhovedet virker efter hensigten, dvs. om de overhovedet højner det faglige niveau.
Professor Sven Erik Nordbo, der har været med til at undersøge testen og dens faglige betydning siger til Jyllands-Posten:
Jeg hører fra mange lærere, at de lægger meget stor vægt pÃ¥ testene, fordi resultaterne bliver sendt videre til skoleledelsen, forældrene og kommunalbestyrelsen. Og vi ved fra udlandet, at sÃ¥dan et pres ofte fÃ¥r den konsekvens, at lærerne begynder at indrette undervisningen direkte efter testene. SÃ¥ bliver det klassisk udenadslære, uden at eleverne fÃ¥r den selvstændighed og kreativitet med, som vi ellers er sÃ¥ berømte for. Noget kunne tyde pÃ¥, at det ogsÃ¥ er ved at ske i Danmark, og i det mindste burde vi undersøge det“.
Selvfølgelig indretter lærerne sig på kravene. Ellers ville de hurtigt få ørerne i maskinen. Og derfor undervises der med henblik på test. Og hele det pædagogiske arbejde i undervisningen kommer i anden række.
Hvad,  tests kan, er at skabe målbarhed, evidens, transparens og konkurrence. Skolerne kan (skal!) fremlægge deres testresultater på nettet og bryste sig af at have de bedste testresultater. Men det siger ikke noget om, hvad ungerne har lært. Eller om, hvilke færdigheder og kundskaber, du får med sig ud i den såkaldt virkelige verden.
Den nuværende regering – og, ikke at forglemme, den foregÃ¥ende – tror, at test, mÃ¥ling, kontrol, evaluering, rapportering, dokumentation osv. sikrer kvalitet, ja, endda højner kvalitet. Men er der noget, der tyder pÃ¥ det? Er ældreomsorgen blevet bedre, fordi de ansatte bruger tid pÃ¥ at registrere sig selv i hoved og røv? Er jobcentrenes arbejde blevet bedre (kommer der flere i arbejde?), fordi de ansatte bruger 75% af tiden pÃ¥ papirarbejde? Og hvad med socialrÃ¥dgivernes arbejde? Er kvaliteten vokset, fordi de bruger trefjerdedele af deres arbejdsdag pÃ¥ kontorarbejde? Osv.
Abraham sad i Mamrelund…