Indlæg tagget med universitet

Saltvand til Humaniora

27. december 2006

århus Universitet har besluttet at give de humanistiske fag (kultur, sprog, filosofi osv.) en saltvandsindsprøjtning i form af 75 millioner kroner, for – som rektor Lauritz B. Holm Nielsen udtrykker det: “Humaniora har ikke så let ved selv at tiltrække penge udefra som for eksempel naturvidenskab, men vi vil have et stærkt humaniora uanset bevilinger og tilskud udefra”. Klar tale. Universitetet betaler af egen lomme. Man kunne ønske sig at saltvandssprøjten var meget større, men det skal ikke skygge for glæden over, at nogle hævder andre værdier end teknik, penge og naturvidenskabelige resultater…
Kilde: DR Østjylland

Kriminalistisk viden

19. december 2006

Som nævnt skal man høre/hore meget, før ørerne falder af. Engang var det underlødigt at læse kriminallitteratur. Men efter de udskældte halvfjerdsere, hvor danskstudiet og andre litteraturstudier kastede sig over andet end finlitteraturen, kom krimierne i søgelyset som seriøse forskningsobjekter. Nu er der i følge DR Nyhederne afsat 2.9 millioner kroner til forskning i krimistoffets betydning. Antagelsen er, at vi alle sammen bliver klogere (på virkeligheden) af at læse kriminallitteratur. Selv finder jeg, at man kan lære noget af al – god – litteratur…

Hvordan man skriver en forbandet god kriminalroman

Dicht op de muur (Digte på væggen)

12. december 2006

Digt af Marina Tsvetajeva på en mur i Leiden

Digtelskere vil vide, at digte ikke kun er ord, sætninger, tegn, men også grafik, billede, visuelle størrelser. Det er ikke lige meget, hvordan et digt er sat op. Derfor er der logisk konsekvens i projektet “Digte og vægge”, der startede i 1992 i den hollandske by Leiden. Det første digt, der blev sat op på en mur var den russiske digterinde Marina Tsvetajevas ovenfor stående poem. Siden har digtene bredt sig i byen. Bag ideen står fondet ‘TEGEN-BEELD’ med Ben Walenkamp og Jan-Willem Bruins som bagmænd. Andre har sponseret ideen, der arbejder med forholdet mellem sprog og billede.
Digtene er på originalsprogene, men med en lille plakette angives en oversættelse på engelsk og hollandsk, så alle i princippet kan læse og studere digtene. Når projektet har været muligt i Leiden hænger det nok sammen med, at byen – ud over at være en kendt universitetsby – har fostret mange forfattere (fx Piet Paaltjens, J.C. Bloem, Maarten Biesheuvel, Jan Wolkers og Maarten ‘t Hart, der alle boede eller studerede i staden).

De første 43 digte er også blevet udgivet som en bog, der allerede er kommet i flere oplag.

Projektet har ikke kun mødt velvilje i byen. Et digt har således været udsat for hærværk som følge af stridigheder om rettighederne til den ejendom, som digtet udsmykkede. Men i det store hele har projektet været en succes, der har vakt international genklang.

Kunne man forestille sig sådan et projekt i århus eller København?

Hvis man ikke har tid og råd til at besøge Leiden, kan man nøjes med at kigge ind på hjemmesiden The Wall Poems of Leiden, hvor man kan gå en virtuel guidet tur gennem alle digtene med en masse oplysninger om bygningerne osv. Noget enhver digtelsker må unde sig selv…
Digt af Rilke

PS. Apropos digtene og de danske byer, så skal det nævnes, at man i de økonomisk skrantende århusianske busser kan læse digte, der er ophængt på små papskilte med fotos af forfatterne… Lidt har også ret.

Darwin – igen

28. november 2006

Jeg har modtaget nedenstående indlæg fra Stine Grumsen. Da det er en lidt lang kommentar, får den sit eget indlæg. Vi har tidligere omtalt Darwin online her :

Evolution til alle
www.darwin.au.dk

Tid: Mandag d. 4. december 2006, 14-17
Sted: Teologisk Auditorium, bygning 1441, Aarhus Universitet

Fra den 4. december er de klassiske danske oversættelser af Charles Darwins
værker gratis til rådighed på internettet for studerende, lærere, forskere og enhver
med interesse i Darwin og evolution. Det fejrer vi med foredrag og reception.

ALLE ER VELKOMNE!

14:15 Lektor Peter C. Kjærgaard
(Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet)
Who was Charles Darwin and how did he come to Denmark?

14:30 Professor Volker Loeschcke
(Biologi, Aarhus Universitet)
What do we know about evolution?

15:00 Dr John van Wyhe
(Christ’s College, Cambridge University)
Did Darwin Delay? Popular Myths about Darwin

15:30 Paneldiskussion: Why should anyone care about Darwin?

16:00-17:00 Reception og demonstration af Darwin Online / Darwin i Danmark

For mere information besøg www.darwin.au.dk – Institut for Filosofi og Idéhistorie
Projektet er et samarbejde med
The Complete Work of Charles Darwin Online, Cambridge University
(http://darwin-online.org.uk)
Charles Darwins skib Beagle

Charles Darwin – on-line!

19. oktober 2006

Medens højresnoede, kristne amerikanere og danske frikirkekristne med alle kunstens midler forsøger at fortynde, underminere, relativere osv. darwinismen, så kommer det glade budskab om, at videnskabsmænd fra Cambridge University lægger hele Charles Darwins skriftlige produktion ud på nettet til almindelig oplysning for evt. interesserede. 50.000 sider søgbar tekst, tusindvis af billeder og en mængde ikke tidligere offentliggjorte skrifter, blandt andet Darwins notesbøger, dagbøger m.m. bliver tilgængelige. Det bliver også muligt at downloade audio-udgaver af de kendte værker. Offentliggørelsen sker efter Darwin-familiens ønske om at gøre mandens værk tilgængelig for alle. Og da ingen tidligere har besiddet Darwins samlede produktion må det siges at være et fremragende og forbilledligt projekt. Tænk hvis alle store tænkere blev alment tilgængelige… Projektets hjemmeside finder man her. Omtale af projektet i The Guardian.
Karikatur af Charles Darwin Læs mere »

Universitetet = 4.g

17. oktober 2006

Tante Berlinger er fremme med Venstre-kvinden Britta Schall Holbergs forslag om, at der skal strammes op på de unge, universitetsstuderendes slendrian. Der skal indføres mødepligt, der skal stilles flere opgaver – i hvert fald i det første år. Med andre ord skal det 4.g indføres, som Lars-Henrik Schmidt, nuværende direktør for Danmarks Pædagogiske Universitet, allerede mente var indført dengang han forlod universitetsverden… Britta er godt klar over, hvad det går ud over, nemlig universitetets varemærke: de frie studium. Og bevæggrundene er også klare: Der skal mange unge gennem den universitære pølsefabrik. Derfor skal der strammes op.
Men flytter man ikke bare problemerme et år frem? Hvorfor ikke forvandle hele universitetstiden til en fjerde gymnasieklasse med mødepligt og opgaver en masse? Hvad skal vi i det hele taget med den universitære ånd? Med frie, tænkende ånder? Når nu der strammes til i den anden ende med kontraktforskning osv. Og så kan vi jo lige så godt fjerne navnet “universitet”, medens vi er i gang og kalde det: det udvidede gymnasium.
Problemet er nok, at mere kontrol og flere opgaver, vil kræve flere undervisere – og dermed flere ressourcer. Så det kommer nok ikke til at ske.

Alfabetisme 2 – nogle strøtanker…

26. september 2006

Med-voksenblogger og -gamling Uffe har just skrevet et indlæg med titlen Alfabetisme. Ordet alfabetisme kan man ikke slå op i ODS, så Uffe har nok ret i, at det er sproglig nydannelse på dansk, selv om det da findes på andre europæiske sprog. Indlægget handler om skriftkulturens – eller snarere: læsekulturens – forfald. Amerikansk fjernsyn har fået Uffe til at mene, at selv veluddannede unge mennesker ikke længere læser bøger. Og det skyldes vel uddannelsessystemernes generelle elendighed og det visuelles dominans i medierne. Og Uffe argumenterer for, at læsekulturen jo ikke har ret lang tid på bagen, og at den nok skal ses som en glorværdig epoke i menneskenes historie. Men – en snart svunden epoke

Der er dog noget, der taler imod alfabetismens forsvinden. Dels er der flere undersøgelser, der har påvist, at mange unge stadigvæk læser bøger til trods for alt det moderne isenkram (var der nogen, der sagde Harry Potter?!). Dels er der ingen tvivl om, at mængden af skrift, som vi bombarderes med (tænk blot på gratisaviserne!) aldrig har været større end nu. Som analfabet er du virkelig på Herrens Mark i vor tid!

Alligevel har Uffe fat i noget. Jeg tror, at det handler om forholdene i Amerika – og måske om de europæiske uddannelsessystemers udvikling i almindelighed. For nogle år siden – jeg mener, at det var i 1998 – var jeg i København i embeds medfør og havde der lejlighed til at spise morgenmad med en amerikansk litteraturprofessor – eller snarere: forhenværende litteraturprofessor. Det, der førte os sammen over kaffe og rundstykker, var vores fælles interesse for musik. Han ville snakke jazz. Det gjorde vi så, men vi snakkede også – sådan er det jo, når fagfæller mødes – litteratur, undervisning og lærdom.

Han fortalte mig, at han et par år tidligere havde sagt farvel til et vellønnet universitetsjob med pension og hele molevitten, fordi han blev deprimeret over de unges mangel på (ud)dannelse. De vidste intet om amerikansk – eller europæisk litteratur, historie eller kultur. Derfor var det efterhånden umuligt for ham at undervise i det, han gerne ville. Hver gang han skulle fortælle om et stykke amerikansk litteratur måtte han begynde tilbage ved Adam og Eva, følte han.

Selvfølgelig var der nogle få undtagelser blandt de studerende – og det var lige præcis, hvad der var problemet. Han så en afgrund mellem en lille dannet elite, hvis forældre havde råd til at give deres børn en uddannelse, og den store mere eller mindre uuddannede hob. Derfor valgte han at tage sit gode tøj og gå – over til en karrière som freelance-skribent ved New York Times…

Jeg mener, at dette kulturelle gab mellem eliten og massen også findes i Danmark, og at det måske vokser. Symptomatisk er det, at de borgerlige med jævne mellemrum tager tanken om eliteuddannelser op. Som underviser i dansk m.m. gennem en del år har jeg fx set, at vi får flere og flere unge med store stave- og læseproblemer. Man møder fx nyuddannede studenter, der enten er ordblinde eller har store staveproblemer – men det er aldrig blevet opdaget! Vi får flere og flere med dysleksi. Og der skal afsættes flere midler til kompensatorisk undervisning og vejledning (århus universitet er i fuld gang med at uddanne et hold adjunkter til denne opgave…).

Jeg har også oplevet, at kundskabsniveauet – generelt set – er faldet. Hundredvis af unge mennesker har ingen anelse om den danske grammatiks elementære opbygning. Bare som eksempel.

Ud af en klasse på 28-30 stykker på en mellemlang videregående uddannelse er der måske 5, der læser bøger, aviser osv. jævnligt. Resten læser kun, når de skal. Fx læse lektier. For flertallet gælder det, at de godt kan læse, men uddannelsessystemet har ikke formået at give dem lysten og vanen til at læse jævnligt.

Jeg hælder mere og mere til den opfattelse, at uddannelsessystemet ikke formår at klare den opgave, den på papiret skal klare: at uddanne alle børn og unge godt. Næsten dagligt kan man læse om store problemer med store frafald (fx i erhvervsskolerne), indlæringsproblemer, unge, der ikke kommer i gang med videreuddannelse efter folkeskolen (selv om den officielle politik siger, at 90% skal) osv.

Lige som Uffe er jeg kulturoptimist. Jeg tror ikke på, at boglæsningen slet og ret forsvinder ud af vores kultur. Men vores uddannelsessystemer er ikke – pt. – i stand til at gøre det store flertal til boglæsere. Og det, synes jeg, er et problem …

Aristoteles – selvovervindelse – dagens citat

14. september 2006

Må jeg henvise til dagens citat, nederst i bjælken til højre. Ophavsmanden er den gæve filosof Aristoteles, der minder os alle om, at den kamp, der er allersværest at vinde, er kampen mod en selv. Selvovervindelse, med et godt dansk ord, er det sværeste. Vi ved det godt. Spørg en, der er gået på slankekur, forsøger at holde op med at ryge, skal sige undskyld for en dum handling, skal køre pænt i trafikken, skal “holde sig på måtten”, skal finde en fredelig løsning på en konflikt – her og hisset osv. Vi ved det godt.

Som tidligere studerende og underviser har det altid undret mig, at udviklingen ilærdommens rige ofte er så præget af det nye. Modestrømninger skyller ind over universiteterne og læreanstalterne for siden at stå og støve til på institutbiblioteker osv. Nye filosoffer, nye psykologer osv. formodes at være bedre end de gamle, selv om de står på skuldrene af dem. Fremskridtstro. Men gode gamle Aristoteles minder os om, at det ikke nødvendigvis er sådan.

Røvkultur

23. august 2006

I gymnasiet havde jeg en engelsklærer Hans, der gik i knickers, lange uldne strømper og slag. En mand med stil, altså. Han havde også en klar holdning til det med at lære noget. Enhver kan tage en universitetsgrad, sagde han. Det eneste, der kræves, er røvkultur. Det, han mente, var, at man lærer noget, hvis man sætter sig ned og studerer. Man skal boge den, som de unge siger, og være flittig. Jeg kom i tanke om denne visdom, da jeg læste dagens Berlingske Tidende, hvor en af nyhedener går på, at de studerende ved universiteterne får alt for lidt ud af forelæsningerne. Kun hver femte får lidt ud af det. Men, der er intet nyt i nyheden. Pædagogiske forskere har i mange år vidst, at det forholdt sig sådan. Når man på Handelshøjskolen vil lave en særlig enhed, der skal forske i problemet, så vil jeg mene, at det er spild af ressourcer. De kan bare samarbejde med den eksisterende pædagogiske forsknings repræsentanter…

Der er ikke noget galt med forelæsninger i sig selv. De er også en del af universitetets identitet og kultur. Men, hvis det er den eneste form for vidensformidling, man møder som studerende, så er der noget helt galt. Forelæsninger fungerer bedst, når de vil formidle et vidende overblik og som inspiration. Det er dog de færreste, der får det hele med i timelange foredrag. Koncentrationen begynder, som bekendt, at svigte efter en lille times tid. Det er gammel viden. Og nogle af os er ikke så auditivt lærende, så det gør noget. Jeg erindrer, at Johannes Sløk, den gamle teolog og idéhistoriker m.m., i sine memoirer Mig og Godot blankt indrømmede, at han aldrig fik noget ud af forelæsninger og derfor helst holdt sig væk.

Kravet om nye undervisningsformer er logisk, men man skal tage rammebetingelserne i betragtning. Det koster at indføre nye undervisningsformer. Forelæsningen er en billig undervisningform, fordi antallet af tilhørere alene afhænger af rummets størrelse og de akustiske forhold (er der en god højtaler osv.). Mange andre undervisningsformer er langt dyrere i undervisertimer, og tiden – eller rettere: den politiske dagsorden - er ikke til flere udgifter på det område. Faktisk kan man se en tendens til flere forelæsninger på de længere varende uddannelser. Den store interesse for digital fjernundervisning og e-læring har også klare økonomiske incitamenter…

Tante Berlingerens artikel er, kort sagt, gammel vin på en gammel flaske…