CAPAC

Regeringen lider af (bl.a.) udddannelsespolitisk elephantiasis eller megalomani (your pick!). Først lavede man Centre for Videregående Uddannelser (CVU’er), så slog man universiteterne sammen med en række andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. Argumentet er blandt andet, at stordrift og de påståede synergieffekt ved organisatorisk og institutionel sammenlægning vil styrke kvaliteten af uddannelserne og forskningen. Nu er turen så igen kommet til de seminarier og andre mellemlange videregående uddannelser, der har brugt godt fire år på at lave mere eller mindre imponerende CVU’er.
Der har allerede været mange protester mod tanken om professionshøjskolerne. Blandt andet, at det vil stille alle institutionerne lige dårligt økonomisk, uanset om deres individuelle succes berettiger til det eller ej. De succesfulde, velfungerende institutioner vil blive trukket ned på niveau med de mindre succesfulde og dårligt fungerende. Men, det skal sandelig ske “frivilligt” ifølge undervisningsminister Bertel Haarder. Frivilligheden består i, at man sagtens kan holde sig uden for – men så holder man sig også uden for muligheden af at søge “visse bevillinger”, fx “midler til forskningstilknytning”, som er forbeholdt professionshøjskolerne. Og husk nu: Der er ikke tale om tvang…men om liberalistisk frihed.

Uffe startede debatten og nu følger Tante Berlinger trop: børn og unge vil opdrages. Slut med blødsødne pædagogiske ideer og servicerende forældre!

I en af dagens nyheder (DR) fortælles det, at en storm i Alaska har forårsaget et isbjergs spaltning og opløsning i Antarktis -en afstand på 3500 km. Forskere har via satellitfotos fulgt de bølger, som den voldsomme storm har fremkaldt, fra Alaska til Antarktis. Det minder lidt om kaos-teoriens sommerfugleeffekt – i lidt større skala. Forskerne mener, at iagttagelsen fortæller os noget om, hvordan effekterne af den globale opvarmning kan brede sig.

Frøknen er ved at lære tysk, og læreren – en moden herre – har på det seneste forældremøde kraftigt foreslået, at vi – dvs. podernes forældre – anskaffede en gramdisk til ungerne. Så jeg drog til staden i dag for at få en gramdisk. I min forestilling så jeg en nymodens cd til installation på pigebarnets bærbare. Men så kommer den unge boghandlerekspedient slæbende med en papskive! Den minder mest af alt om en kaloriemåler, jeg engang så for mange år siden. Så vidt jeg huske, kunne man ikke få en sådan gramdisk, da jeg gennem mange år hersede med de tyske gloser og den tyske grammatik. Vi måtte nøjes med diverse bogudgaver af den germanske grammatik. Alligevel virker gramdisken som et levn fra Arild tid. Ikke alt er digitaliseret åbenbart…

Regeringen med Fogh i spidsen har gjort alternativ enerigi til en mærkesag og vil gøre danskerne uafhængige af fossil brændsel. Vi får se, hvor langt de kommer med det sympatiske projekt. Andre steder har man også forsøgt sig med alternative fremdriftformer. Se bare denne dampdrevne motorcykel:

Læs mere her!

Med-voksenblogger og -gamling Uffe har just skrevet et indlæg med titlen Alfabetisme. Ordet alfabetisme kan man ikke slå op i ODS, så Uffe har nok ret i, at det er sproglig nydannelse på dansk, selv om det da findes på andre europæiske sprog. Indlægget handler om skriftkulturens – eller snarere: læsekulturens – forfald. Amerikansk fjernsyn har fået Uffe til at mene, at selv veluddannede unge mennesker ikke længere læser bøger. Og det skyldes vel uddannelsessystemernes generelle elendighed og det visuelles dominans i medierne. Og Uffe argumenterer for, at læsekulturen jo ikke har ret lang tid på bagen, og at den nok skal ses som en glorværdig epoke i menneskenes historie. Men – en snart svunden epoke

Der er dog noget, der taler imod alfabetismens forsvinden. Dels er der flere undersøgelser, der har påvist, at mange unge stadigvæk læser bøger til trods for alt det moderne isenkram (var der nogen, der sagde Harry Potter?!). Dels er der ingen tvivl om, at mængden af skrift, som vi bombarderes med (tænk blot på gratisaviserne!) aldrig har været større end nu. Som analfabet er du virkelig på Herrens Mark i vor tid!

Alligevel har Uffe fat i noget. Jeg tror, at det handler om forholdene i Amerika – og måske om de europæiske uddannelsessystemers udvikling i almindelighed. For nogle år siden – jeg mener, at det var i 1998 – var jeg i København i embeds medfør og havde der lejlighed til at spise morgenmad med en amerikansk litteraturprofessor – eller snarere: forhenværende litteraturprofessor. Det, der førte os sammen over kaffe og rundstykker, var vores fælles interesse for musik. Han ville snakke jazz. Det gjorde vi så, men vi snakkede også – sådan er det jo, når fagfæller mødes – litteratur, undervisning og lærdom.

Han fortalte mig, at han et par år tidligere havde sagt farvel til et vellønnet universitetsjob med pension og hele molevitten, fordi han blev deprimeret over de unges mangel på (ud)dannelse. De vidste intet om amerikansk – eller europæisk litteratur, historie eller kultur. Derfor var det efterhånden umuligt for ham at undervise i det, han gerne ville. Hver gang han skulle fortælle om et stykke amerikansk litteratur måtte han begynde tilbage ved Adam og Eva, følte han.

Selvfølgelig var der nogle få undtagelser blandt de studerende – og det var lige præcis, hvad der var problemet. Han så en afgrund mellem en lille dannet elite, hvis forældre havde råd til at give deres børn en uddannelse, og den store mere eller mindre uuddannede hob. Derfor valgte han at tage sit gode tøj og gå – over til en karrière som freelance-skribent ved New York Times…

Jeg mener, at dette kulturelle gab mellem eliten og massen også findes i Danmark, og at det måske vokser. Symptomatisk er det, at de borgerlige med jævne mellemrum tager tanken om eliteuddannelser op. Som underviser i dansk m.m. gennem en del år har jeg fx set, at vi får flere og flere unge med store stave- og læseproblemer. Man møder fx nyuddannede studenter, der enten er ordblinde eller har store staveproblemer – men det er aldrig blevet opdaget! Vi får flere og flere med dysleksi. Og der skal afsættes flere midler til kompensatorisk undervisning og vejledning (århus universitet er i fuld gang med at uddanne et hold adjunkter til denne opgave…).

Jeg har også oplevet, at kundskabsniveauet – generelt set – er faldet. Hundredvis af unge mennesker har ingen anelse om den danske grammatiks elementære opbygning. Bare som eksempel.

Ud af en klasse på 28-30 stykker på en mellemlang videregående uddannelse er der måske 5, der læser bøger, aviser osv. jævnligt. Resten læser kun, når de skal. Fx læse lektier. For flertallet gælder det, at de godt kan læse, men uddannelsessystemet har ikke formået at give dem lysten og vanen til at læse jævnligt.

Jeg hælder mere og mere til den opfattelse, at uddannelsessystemet ikke formår at klare den opgave, den på papiret skal klare: at uddanne alle børn og unge godt. Næsten dagligt kan man læse om store problemer med store frafald (fx i erhvervsskolerne), indlæringsproblemer, unge, der ikke kommer i gang med videreuddannelse efter folkeskolen (selv om den officielle politik siger, at 90% skal) osv.

Lige som Uffe er jeg kulturoptimist. Jeg tror ikke på, at boglæsningen slet og ret forsvinder ud af vores kultur. Men vores uddannelsessystemer er ikke – pt. – i stand til at gøre det store flertal til boglæsere. Og det, synes jeg, er et problem …

Bloggen har tidligere kommenteret sagen om amtschatkonsulenten Rudy Frederiksen – Pikken fra Herning (Peter Laugesen) – der blev taget med bukserne nede i TV2’s dokumentarudsendelse i færd med at overtale nogle unge damer over den seksuelle lavalder til pornografiske optagelser og seksuelt samkvem. Vi hører ikke så meget til “sagen” for tiden. Så vidt jeg kan forstå, sidder Rudy stadig bag tremmer, medens politiet anstrenger sig voldsomt for at finde mere belastende materiale. Og det kniber gevaldigt. Især har det været svært at få unge damer, der har været i kløerne på den lumre Rudy, til at melde sig og bidrage med belastende vidnesbyrd. Man kan da også med rette spørge, hvorfor de er så tilbageholdende, når de ikke var tilbageholdende over for Randy Rudy? Er de bange for, at kæresten, far og mor osv. skal opdage det? Eller hvad? Læs mere »

Det er ikke altid de mest interessante emner, der fylder mest i aviserne. Således er det petitsttoffet i sidste uges Weekendavis, der har rumsteret rundt i mit hoved. I en lille notits med overskriften Er du der? refererer Tine Eiby en artikel fra tidsskriftet Nature (som læsere vil vide, jeg ofte henviser til…). Emnet er: mennesker i koma. Altså: mennesker, der – af den ene eller anden grund – ligger hen i noget nær livløs tilstand uden (tilsyneladende) kontakt med deres omverden. Grøntsager. Men nogle videnskabsmænd har været i tvivl. Hvad nu, hvis der faktisk foregår noget i hovedet på disse mennesker? Tanker, drømme… Derfor har samme videnskabsmænd lavet en eksperimentel undersøgelse ved hjælp af de moderne hjerneskanningsteknikker, som har boostet hjerneforskningen de seneste år. Forsøget gik i sin enkelhed ud på at stille den sovende og en rask patient de samme opgaver – og derpå se, hvilke dele af hjernen, der blev aktiveret. Om nogen. Man bad en ung kvinde, der havde ligget i koma siden en trafikulykke i 2005 om at forestille sig, at hun spillede tennis og gik tur i sit eget hus. Samme opgave stillede man så en rask forsøgsperson. Det overraskende var, at skanningerne viste det samme resultat.

Men forskningsresultatet rejser visse fundamentale problemer. Hvis den unge kvinde er bevidstløs, hvilken “bevidsthed” er det så, der reagerede på opgaven? Eller hvis det ikke er en bevidsthed, der reagerede, var det så hjernen selv, der gjorde det? Som allerede Freud var inde på for mere end hundrede år siden, så er vi ikke herre i eget hus.

I denne blog er vi optaget af musik (hvis det kan overraske nogen…) og af hjerner. Derfor noterer blogbestyreren sig med tilfredshed, at et hold canadiske forskere mener at have erkendt, at børns beskæftigelse med musik gør dem bedre til at huske og lære på andre områder af livets skole. Resultaterne er fremlagt i det anerkendte videnskabelige magasin Brain og viderebragt af DR Nyhederne. Endnu en illustration af, at de såkaldt kreative fag ikke blot er kreative (= pjank og pjat…), men faktisk bidrager til den menneskelige dannelse. Hvor svært kan det være…

Må jeg henvise til dagens citat, nederst i bjælken til højre. Ophavsmanden er den gæve filosof Aristoteles, der minder os alle om, at den kamp, der er allersværest at vinde, er kampen mod en selv. Selvovervindelse, med et godt dansk ord, er det sværeste. Vi ved det godt. Spørg en, der er gået på slankekur, forsøger at holde op med at ryge, skal sige undskyld for en dum handling, skal køre pænt i trafikken, skal “holde sig på måtten”, skal finde en fredelig løsning på en konflikt – her og hisset osv. Vi ved det godt.

Som tidligere studerende og underviser har det altid undret mig, at udviklingen ilærdommens rige ofte er så præget af det nye. Modestrømninger skyller ind over universiteterne og læreanstalterne for siden at stå og støve til på institutbiblioteker osv. Nye filosoffer, nye psykologer osv. formodes at være bedre end de gamle, selv om de står på skuldrene af dem. Fremskridtstro. Men gode gamle Aristoteles minder os om, at det ikke nødvendigvis er sådan.

Det er efterhånden en almindelig anerkendt “sandhed”, at menneskeheden stammer fra den samme sorte gryde: Afrika. Set i det perspektiv er vi alle “indvandrere”, “flygtninge” osv., hvis vi går nogle generationer tilbage. Også dem i Dansk Folkeparti… Palæontologernes arbejde med at kortlægge menneskets artshistorie i detaljer er, som så megen anden historie, i et vist omfang henvist til gætterier og spekulationer. Der er huller i dataarkene, hvor man bliver nødt til at konstruere en mening, så hele historien kan hænge sammen. Og når så der dukker nye data op, må man rekonstruere sig fortælling. Sådan er det. Og det, synes blogbestyreren, er vældigt interessant!

Et af de spørgsmål, som palæontologerne i de senere år har været meget optaget af, er, hvorfor Neanderthalerne uddøde, da det såkaldt Moderne Menneske (homo sapiens) kom til Europa? Og et andet spørgsmålet af lige så stor vigtighed: Hvorfor?

Nu er der gjort interessante fund i en hule (Gorham) ved Gibraltar. Fund, der tyder på, at Neanderthalerne levede meget længere end først antaget og levede samtidig med Det Moderne Menneske. Videnskabsmænd beretter til tidsskriftet Nature, at der i hulen er fundet værktøj, som daterer sig 28.000 år tilbage, måske endda kun 24.000 år tilbage. Hidtil har man været af den opfattelse, at de yngste fund var mindst 30.000 år gamle.

Da man ved, at det Moderne Menneske (Homo Sapiens) huserede i Spanien og andre dele af Europa for 32.000 år siden, ved man også, at de to racer har været samtidige i et vist omfang. Muligheden for en sameksistens giver nye forklaringsmuligheder med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor Neanderthalerne uddøde. Forskerne mener nu, at der må have været tale om komplekse forhold, der har resulteret i artens uddøen. Man udelukker den nemme teori om et regulært folkedrab (at homo sapiens, der regnes for klogere, har slået skallen ind på den “dumme” neanderthaler). Selv om der kan have været småkonfrontationer. I stedet peger man på, at neanderthalerne har lidt under det stadigt køligere klima i Europa, og at konkurrencen fra det fremstormende homo sapiens har gjort det svært at overleve. Endnu en lille brik er fundet til det store puslespil om menneskenes udvikling.

I min bogsamling står Casanovas Erindringer i to halvlæderbind med Hans Bendix’ illustrationer (Martins forlag, 1950), som jeg har arvet efter min far. I dette værk kan man læse om libertineren, der forførte mange kvinder og derfor lagde navn til begrebet en casanova, der er synonymt med en liderbuks, hjerteknuser, horebuk, jon, kvindebedårer, vellystning m.fl. Men nu gør en ny bog op med dette – på praleri byggende – renommé! I Judith Summers bog Casanova’s Women: The Great Seducer And The Women He Loved kan man nu læse, at det forholdt sige lige omvendt. Filmaktuelle Casanova var en mand, der søgte den ægte kærlighed, men blev kynisk udnyttet af kvinder, der blot ville have deres lyster tilfredsstillet! Læs mere her. Endnu en af historiens ofre er rehabiliteret.

Tankevækkende læsning! Min yndlingsaversion blandt boulevardblade, The Daily Mail, der er mest kendt for slibrige historier om dit og dat, bringer for en gang skyld en seriøs artikel. Anledningen er genudsendelsen af August Kubizeks bog The Young Hitler I Knew. Kubizek var en nær ven af der Führer i ungdomsårene, dvs. tiden fra 1904-1908. Og hans erindringer har været nærmest autoritative med hensyn til de oplysninger, der er videregivet om Hitlers liv og færden dengang. Bogen blev skrevet for 70 år siden, men det er først nu, at den udkommer i den fulde version. Læs mere »

Siden jeg som dreng blev kaldt brilleabe, har aben hørt til blandt mine favoritdyr. De ligner os, mennesker, så meget, at man godt forstår, at Darwin gjorde sig tanker om en artshistorisk forbindelse. På billedet ovenfor ser man en flok chimpanser på vej over en større vej. Billedet er taget af et forskerhold i Guinea. Til tidsskriftet Current Biology fortæller forskerne, at de har iagttaget flokken gennem måneder og har kunnet konstatere, at hver gang flokken nåede frem til en vej, der skulle krydses, gik nogle hanner i spidsen, medens andre gik bagerst. Og hver gang så det tydeligvis ud som om førerhannerne foretog en præcis risikovurdering af situationen, inden flokken fik lov til at bevæge sig ud på vejen. Forskerne bemærkede også, at der var forskel på, hvor længe chimpanserne ventede, når det var en lille eller en større vej (Die Zeit). Jeg tror faktisk, at vi mennesker kunne lære lidt af aberne (jeg er nabo til en større skolevej…).

Jeg skulle prøve at lege lidt med editorens papirklippefunktion (iflg. Uffe). Så hvorfor ikke tage det indlæg, der havde sat hele projektet igang: Indlægget om Folkeskolen. Resultat: indlægget blev klippet i stumper og stykker – og til sidst slettet helt. Måske man skal øve sig lidt mere, inden man kaster sig over blogindlæggene?!