Indlæg tagget med video

Bon Iver – live og semi-live…

11. september 2008

Bon Iver, der er navnet på et indie-band med sanger-sangskriver Justin Vernon i spidsen for Mike Noyce og Sean Carey, besøger i denne måned København og århus. Bandets debutalbum For Emma, Forever Ago fra 2007 har fået fornemme anmeldelse over hele linjen. En indtagende, smukt album, der er indspillet et afsides sted i en hytte i Wisconsin… Tal om lo-fi.

James Brown for øje og øre

23. juli 2008

Afdøde James Brown var en musikalsk dynamo, en orkan, der blæste os lyttere omkuld. Hans scene-shows var legendariske, og selv om man sagtens kan nøjes med at lytte til hans dansante musik, så er det endnu bedre, når man også kan se ham folde sig ud. Nu er der kommet en tre-delt cd-udgivelse med koncertoptagelser fra hans mest vitale, virile, sprælske periode – tresserne. Her kan man se og høre nogle af mandens store hits fx I Feel Good, Out Of Sight, Cold Sweat, Try Me, I Got The Feelin’, It’s A Man’s Man’s Man’s World, Bewildered, Please, Please, Please og I Got the Feelin’. Udgivelsen består af en cd med titlen The Night James Brown Saved Boston, om en koncert fra 1968, hvor Brown formåede at gyde olie på vandene efter mordet på Martin Luther King og dermed var med til at forhindre, at der opstod raceoprør i Boston; cd med selve koncerten fra Boston i 1968; og en cd med en koncert fra Apollo theater samme år, plus en del ekstramateriale i form af tv-optagelser, shows fra Paris og andet godt.

Trailer I’ve Got The Feelin’

Dagens video: Krauss & Plant

1. maj 2008

Bare fordi…

The Turtles – Happy Together

20. marts 2008


Bedazzled.tv har fundet en rigtig fin optagelse frem med The Turtles og deres største hit fra 1967 Happy Together. Her.
The Turtles var et forbindelsesled mellem den eksperimenterende psychedeliske rockmusik og den underholdningsprægede bubblegum pop i tresserne. Lyden var klart inspireret af den første og sansen for hitlisteorienterede popsange var helt i tråd med tyggegummipoporkestrene. Happy Together var bandets lucky punch. Den blev deres største hit og varemærke. En sang i hippieånden, der går lige ind i hjernen med sit guitarriff og stærkt iørefaldende melodi. Til historien hører også, at sangen overtog førstepladsen på den amr. hitliste efter Beatles’ Penny Lane – og forblev Turtles’ eneste nummer 1.
I 1968 udsendte de deres berømmede concept-album The Turtles Presents The Battle Of The Bands, hvor de spillede rollerne som elleve forskellige bands med elleve forskellige sange. Fra albummet blev der udsendt to hitsingler: Elenore og You Showed Me. Sidstnævnte sang var i øvrigt skrevet af ingen ringere end Gene Clarke og Roger McGuinn fra The Byrds.
I 1969 blev albumsuccessen fulgt op af Turtle Soup, der blev produceret af selveste Ray Davies fra The Kinks. Ray Davies eneste produktion med et andet band. Og pladen var meget inspireret af Davies’ interesse for conceptplader dengang. Kinks havde lige udsendt klassikeren The Kinks Are The Village Green Preservation Society, en af periodens hovedværker. Som tilfældet var med Kinks’ plade, så fik den fine anmelderroser, men ikke den store kommercielle succes – og herefter gik Turtles mere eller mindre i opløsning.

Michael Jackson – Thriller

6. marts 2008

Michael Jacksons rekordsælgende album “Thriller” udkom for et stykke tid siden en en jubilæumudgave i anledning af 25-året for dets udsendelse. Man hører jo ellers ikke meget til fænomenet Jackson i disse tider. Bortset fra små sladdernotitser om, hvordan det åbenbart går ned af bakke for ham.
Jacksons karriere er – på godt og ondt – en fortælling om, hvordan den forjættede amerikanske underholdningsindustri gør sine kunstnere til halvguder og derefter fortærer dem langsomt. I hvert fald nogle af dem. Elvis Presley og Britney Spears er andre eksempler. Michael Jackson, der var født ind i underholdningsindustrien, har aldrig kendt andet. Og han gjorde alt, hvad der skulle til for at tækkes det mainstream-FM-radio-segment, der sikrede en økonomisk succes. Forsøgte at forvandle sig til en mellemting mellem den kaukasiske og negroide amerikaner og gjorde sig til en evigtung, androgyn performer. Ren iscenesættelse. Men den ommodellerede næse sad løs som identiteten. Forkærligheden for unge drenge – pæderastien – var skæbnesvanger for den ungdomsfikserede kunstner. Skæbnens ironi i et samfund, hvor ungdommen er blevet dyrket i ekstrem grad. En stjerne sluktes. Og det er mere end tvivlsomt, om den nogensinde vil lyse igen.
Men bagom den triste historie om Jackson, der blev ædt af underholdningsindustriens Molok, som er lige glad med om forsidehistorien handler om kunstneriske højdepunkter eller personlige tragedier, bare det sælger, så gemmer der sig også historien om en kunstner, der sammen med en række gode musikalske rådgivere skabte nogle af de bedste popmesterværker i forrige århundrede: Off The Wall, Thriller, Dangerous og Bad. I tilfældig rækkefølge.
Thriller-albummet blev i øvrigt markedsført med den John Landis-instruerede, næsten 14 minutter lange video, der satte standarden for fremtidige videoer med sin klassiske fortælling om dreng-møder-pige i en ungdomskulturel ramme af dansant musik og zombie-horror-film med seksualiteten som en diskret resonansbund.

Thriller

Joni Mitchell Sings Joni Mitchell

22. februar 2008

Videoklippene i det foregående indlæg og efter dette stammer fra en BBC-optagelse med titlen “Joni Mitchell sings Joni Mitchell”. I følge Jonis egen hjemmeside blev udsendelsen sendt i oktober det år – vist nok den 9. oktober – som led i BBC Television Theaters In Concert-serie. I koncerten sang hun Chelsea Morning, Hunter, The Gallery, Cactus Tree, My Old Man, For Free, Woodstock, All I Want, California, Big Yellow Taxi og Both Sides Now. Koncerten er samlerobjekt for Mitchell-fans og findes efter sigende på et videobånd, der går under titlen “Pink Dress Concert”. Man kan godt undre sig over, at den ikke for længst er udgivet på dvd. Kvaliteten taget i betragtning. Nogle af dem ligger altså på YouTube og her får du dem, jeg har kunnet samle sammen. God fornøjelse. (PS. Hvis nogen har båndet, så…)

Pigerne i deres sommertøj… Bruce Springsteen

22. januar 2008

Gamle Bruce har smidt en video på gaden. Det er den fine sang om pigerne i deres sommertøj, der overføres til billedstømmen. Man længes næsten efter den der sommer, der forhåbentlig kommer snart…

Girls in their Summer Clothes

Julegave til capac: Beach Boys – The Lost Concert

22. december 2007

I 1964 deltog The Beach Boys i et mega-tv-show med en lang række andre af tidens kunstnere (bl.a The Beatles og Lesley Gore). Showet har siden fået ry af at være et af de store musikalske begivenheder i tresserne. I modsætning til de andre kunstneres bidrag – fx The Beatles’ – så forsvandt Stranddrengenes på mystisk vis, indtil det dukkede op igen i 1998, hvor det blev muligt at udsende det på en dvd. I koncerten spiller de “Shut Down”, “Little Deuce Coupe”, “Fun, Fun, Fun”, “Hawaii”, “In My Room”, “Long Tall Texan”, “Papa Oom-Mow-Mow”, “Surfer Girl” og “Surfin’ USA” for et henrevet (ikke mindst kvindeligt) publikum. YouTube-udgaven kan man se her.

Magisk December – med Kate Bush

4. december 2007

Oplev den særprægede engelske sanglærke synge “December will be Magic again” i en optagelse fra BBCs Julespecial i 1979. Her (format: mov).

Lou Reed som baggrundssanger

5. november 2007

New Killers “Tranquilize” m. Lou Reed.

Det er lige før den gamle stjæler hele billedet fra de unge løjsere…

Lily Allen – “Don’t get me wrong”

26. september 2007

Vi skal ikke glemme Lily Allen, det lille engelske poptalent, der konkurrerer med Amy Winehouse om at være den mest fatale femme med hensyn til utilbørlig opførsel og alkoholiske drikke. Nu har hun lavet en fin, kælen og doven udgave af The Pretenders klassiker “Don’t get me wrong”:

Bob Dylan i mikseren – nu som video!

8. september 2007

Som tidligere omtalt har Mark Johnson fået lov til at re-mixe Dylans Most Likely You Go Your Way. Og nu er der kommet en video, også.

Shine a Light – Scorsese-trailer til Stones-filmen

23. august 2007

Det er Stereogum, der bringer klippet – men det er selvfølgelig allerede tilgængelig på YouTube også. Når man ser Rullestenene i disse glimt, spørger man uvægerligt sig selv: Hvorfor skulle de dog stoppe?!
Det forlyder også, at Stones udsender hele deres bagkatalog som ukrypteret (DRM-fri) download via det engelske site 7Digital. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at lytte til dinosauererne…

Mere Heartbeat-nostalgi: Peter Sarstedt

11. august 2007

Den engelske sanger og sangskriver Peter Sarstedt havde et par solide hits omkring 1969 med Where do you go to my lovely og den lidt vovede (dengang i det mindste) Take of your clothes. Begge sange var i flere år favoritter på P3s musikønskeprogrammer. Selv om Sarstedt ikke har ligget på hitlister siden, så har han været en flittig sangskriver frem til i dag. Det kan man forvisse sig om ved at besøge hans hjemmeside.
Jeg husker, at han for en del år siden besøgte århus i forbindelse med en festuge, hvor han og vennerne optrådte på Strøget. Det var ren nostalgi.
Læs mere »

Mere syrerock: The Blues Magoos

29. juli 2007

The Blues Magoos var et andet band, der sprang på den psykedeliske vogn i starten af tresserne. Egentlig hed de The Trenchcoats, men da syrerocken fik tag i folk, skiftede de navn. Det var i 1966. Bandet bestod oprindeligt af Emil Thielhelm eller Peppy Castro (sang og guitar), Dennis LaPore (lead guitar), Ralph Scala (orgel og sang), Ronnie Gilbert (bas) og John Finnegan (trommer). De holdt til i den legendariske bydel Greenwich Village i San Francisco, hvor de skabte sig et navn som live-band. Gruppen kan også prale af, at være en af de første, der brugte begrebet psykedelisk, idet titlen på deres debutalbum var Psychedelic Lollipop.
Bandet turnerede med nogle af tidens store engelske navne, The Who og popensemblet Hermans Hermits og fik æren af at levere en af sangene til soundtracket fra kultfilmen Easy Rider. Det var deres største hit We Aint’t Got Nothing Yet, der var på den amerikanske top 10. Et nummer præget af farfisaorgel og siden er blevet sammenlignet med Deep Purples klassiker Black Night.
Gruppen næste to albums gik ikke særlig godt, og i 1968 sluttede eventyret, og medlemmerne gik hver til sit.

Læs mere »