Indlæg tagget med ytringsfrihed

Syrien, Wikileaks og dansk udenrigspolitik

27. december 2010

Den norske avis Aftenposten har offentliggjort dokumenter, der viser, at magthaverne i Syrien direkte har opfordret til det optøjer, der bl.a. førte til ildspåsættelsen af den danske ambassade i Damaskus i februar 2006. Dokumenterne viser, at den syriske premierminister Mohammad Naji Otri direkte instruerede stormufti sheik Hassoun til at bruge fredagsbønnen i moskeerne til at opildne de troende mod Vesten.
At de syriske magthavere spiller et tvivlsomt spil pÃ¥ den internationale politiske arena – og bl.a. (mis)bruger de islamiske gejstlige burde ikke være voldsomt overraskende, hvis man har fulgt bare lidt med i, hvad der sker i Mellemøsten i almindelighed og i forholdet mellem Israel og palæstinenserne i særdeleshed.

Ikke desto mindre er danske politikere i følge Politiken “chokerede” over afsløringen. BÃ¥de Dansk Folkepart, Venstres Michael Aastrup Jensen og Socialdemokraternes Jeppe Kofoed afkræver Syrien en redegørelse.
Langt mere interessant er det, synes jeg, at afsløringen viser relevansen af Wikileaks arbejde. Hvis danske politikere ikke er bedre orienteret om fx Syriens udenrigspolitiske interesser, end tilfældet åbenbart er, så er det vel belejliget at den slags afsløringer åbner deres små uskyldige øjne for de politiske realiteter. Sagen sætter også udenrigsminister Lene Espersens manglende interesse for Wikileaksdokumenter, som omhandler Danmark, i et skærende og stærkt bekymrende lys. Som landets udenrigsminister burde hun jo netop være den første til at søge informationer om landets udenrigspolitiske situation. Men selvfølgelig bliver hun nødt til at forholde sig til de offentliggjorte oplysninger.

Arven fra 9/11 – Big Mother’s watching you!

8. november 2010

Siden dengang, hvor tvillingetÃ¥rnene sank i grus i New Yorks finansielle hjerte har danske borgeres fundamentale rettigheder – som fx ytringsfriheden og retssikkerheden – været under et voldsomt politisk pres. Især den sÃ¥kaldte terrorlovgivning, der angiveligt skulle gøre det nemmere for PET og myndighederne at komme konspirerende terrorister i forkøbet (men indtil videre har vist sig overflødige og ligefrem ineffektive, som sagen om hotelbombemanden viste…), har betydet en begrænsning af borgernes retssikkerhed i kraft af en omfattende logging af persondata (sms, emails etc.).

Og hvad værre er, så har denne lovgivning, haft en afsmittende effekt på andre sider af retssikkerheden. Således har regeringen og dens kompaner netop besluttet at øge overvågningen og kontrollen af personer, der formodes at snyde med sociale ydelser. Det drejer sig om danske statsborgere, der af den ene eller anden grund opholder sig i udlandet, medens de modtager fx starthjælp, bistandsydelse eller pension. De nye initiativer indebærer bl.a., at der skal etableres særlige kontrolteams i lande som Tyrkiet, Spanien, Marokko og Thailand.

Selv om disse indsatser sandsynligvis vil kunne afsløre snyd og dermed – som skatteminister Troels Lund Poulsen hævder – vil kunne tilvejebringe nogle af de (anslÃ¥et) 2-3 milliarder kroner, som snyderiet omfatter, sÃ¥ er der tale om en markant øgning af overvÃ¥gningen og kontrollen med danske statsborgere. Og CEPOS’ chefjurist, Jacob Mchangama, mener, at regeringen er gÃ¥et for vidt i sin iver for at krasse penge ind til den slunkne statskasse. Jeg har tidligere kritiseret CEPOS i denne blog – især for tænketankens rabiate nyliberalistiske ideologi – men pÃ¥ dette punkt er jeg ret enig med Mchangama. 9/11 og de efterfølgende anti-terrorlove har “legitimeret” en tankegang, der i sin kerne er en trussel mod fundamentale demokratiske rettigheder. Den uudtalte, i sit væsen anti-demokratiske, legitimering understreges af den kendsgerning, at den planlagte evaluering af terrorlovgivningen – og dens mulige ophævelse – endnu ikke har fundet sted, medens nye “ideer” og forslag til overvÃ¥gning og kontrol blomstrer i borgerlige politiske hjerner…

Hotspotblogcast nr. 1

Pia Kjærsgaard og den demokratiske debat

16. september 2010

Forleden dag havde Fathi El-Abed (Socialistisk Folkeparti) og Rune Engelbreth Larsen (politisk blogger ved Politiken, samfundsdebattør, forfatter m.m) en kronik i Svenska Dagbladet (genoptrykt her), hvor de over for svenske læsere redegjorde for deres syn pÃ¥ Dansk Folkepartis betydning for det politiske klima i Danmark, ikke mindst pÃ¥ flygtninge- og indvandreromrÃ¥det. Opsummerende skriver de to kronikører: “Vi er kort sagt bekymrede for, at Sverige skal opleve den samme dæmonisering af mindretal og forrÃ¥else af den politiske kultur, som Danmark har været genstand for”.

Kronikken var en reaktion på DF-leder Pia Kjærsgaard meget omtalte optræden ved Sverigedemokraternes møde forleden.

Konfronteret med den omtalte kronik siger Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad: “- Jeg kan jo ikke forbyde dem at skrive kronikker, det bruger de jo en stor del af deres tid pÃ¥. Jeg kender dem jo til hudløshed. Og nu har de sÃ¥ kastet sig over svenske medier, og det kan jeg kunne trække pÃ¥ skuldrene af”. Jeg fremhæver.

Man skal ikke læse for hurtigt hen over det citerede. Det fremhævede har karakter af et symptom. Det vil – lidt forenklet sagt – sige en merbetydning, der peger mod en underliggende logik eller et underliggende ønske, som kalder pÃ¥ en fortolkning. Det fremhævede henvender sig ikke kun til intervieweren eller til de to skribenter, men til, hvad den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, kaldte den store Anden. Igen lidt forenklet sagt, sÃ¥ henviser vi altid som talende til den Anden, der kan forstÃ¥s som en slags upersonligt “man” og som Loven i generelt forstand. Det er derfor, symptomet kalder pÃ¥ en fortolkning.

I den citerede udtalelse er symptomet ikke særlig kompliceret – sÃ¥dan er det langtfra altid. Symtomet har karakter af en benægtelse. ‘Jeg kan jo ikke forbyde osv.’. UnderforstÃ¥et: Hvis jeg kunne, hvis jeg havde magt til det, sÃ¥ ville jeg forbyde de to herrer at skrive deres kronikker. Men jeg mÃ¥ nøjes med at ‘trække pÃ¥ skuldrene’.

Jeg vil overlade til læserne selv at vurdere, hvad denne lille analyse siger om fru Kjærsgaards forhold til fx ytringsfriheden og andre borgeres demokratiske rettigheder…

Opdatering: Center for Vild Analyse har leveret en analyse, der ligger helt i trÃ¥d med ovenstÃ¥ende. CVA skriver bl.a. om DF: “Dansk Folkeparti, Geert Wilders, Sverigedemokraterne, osv. er nemlig ikke optaget af at forsvare den vestlige civilisations liberale principper. De er optaget af at kritisere islam. Og af at blive fri for dem, der komplicerer billedet af, at muslimer skal bo i muslimland og almindelige, ordentlige, hvide, vestlige indbyggere skal bo i vesten.” (jeg fremhæver). Nemlig.

Ytringsfrihed – og penge

30. maj 2010

Ytringsfriheden er et ideal. Vi har – i Danmark – en grundlovssikret ytringsfrihed. Men den er ikke absolut. Selv om man kan ytre sig om, hvad som helst, sÃ¥ er det ikke uden konsekvenser. Blasfemiske ytringer kan – teoretisk set – straffes. Det samme kan majestætsfornærmende og injurierende udsagn.

Men ogsÃ¥ i den samfundsmæssige virkelig er der grænser, hvis overskridelse kan medføre sanktioner. Det er fx en kendt sag, at ytringsfriheden for offentligt ansatte har haft det svært i Ã¥revis. Og det er ikke meget bedre i de private virksomheder, hvor en udtalelse kan koste jobbet. Ytringsfriheden er – i bogstaveligste forstand – et dyrebart gode. Sig, hvad du vil, men du risikerer at miste dit levebrød.

Nye borgerlige ytringsfrihedsidealister har talt for en fjernelse af de lovbestemte indskrænkninger. Fx for en fjernelse af de tre indledningsvis nævnte. Og, hvor der kan være historisk gode grunde til fx at fjerne blasfemiparagraffen (den har ikke været i brug i umindelige tider, vi lever i et sekulariseret samfund med mange religioner osv.), så kan der være gode grunde til at holde fast i fx injurielovgivningen.

Et aktuelt eksempel illustrerer det ganske tydeligt. For ganske nylig blev historieprofessor, dr. phil. Bent Jensen idømt 20 dagbøder af 2000 kr., fordi han uberettiget havde beskyldt journalisten Jørgen Dragsdahl for at have været agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Byretten i Odense mente ikke, at Jensen kunne føre bevis for sin påstand. Jeg blev også dømt til at betale Dragsdal en godtgørelse på 200.000 kroner.

Den centrale i denne sag er, at Jensen selvfølgelig har sin ytringsfrihed, men at han også skal stå til ansvar for de påstande, han lukker ud. Han kan ikke ustraffet ødelægge Dragsdahls journalistiske omdømme og beklikke hans personlige og faglige ære. Og det er vigtigt, så vidt jeg kan se.

Derfor er det ogsÃ¥ forstemmende, at man nu kan læse, at borgerlige sympatisører til Jensen har lavet en forening med det formÃ¥l at skaffe penge, sÃ¥ Jensen kan føre en appelsag. Det forstemmende er ikke selve formÃ¥let, som er helt legitimt. Men begrundelsen, som lyder: “Hvis historikerne ikke kan sætte ansigt pÃ¥ indflydelsesrige aktører i denne periode uden at risikere injuriesøgsmÃ¥l, vil der kun være en amputeret, unuanceret og politisk ensidig version af dette vigtige stykke danmarkshistorie til rÃ¥dighed”, som der stÃ¥r i foreningens pressemeddelelse. Jeg fremhæver. Selvfølgelig skal man kunne sætte ansigt pÃ¥ indflydelsesrige aktører i den kolde krigs tid – hvad enten de har arbejdet for KGB, CIA eller en anden fremmed efterretningstjeneste – men ikke grundløst, ikke uden at have dokumentation for sine pÃ¥stande. Og netop for en mand, der har en høj uddannelse som historiker og arbejder med kildekritik etc. bør dette krav da være indlysende. Lige som det er indlysende, at en sÃ¥dan dom kaster en skygge af tvivl over Bent Jensens professionelle dømmekraft. [link]

Hatten af for Elton

28. maj 2010

Onsdag gennemførte Elton John en koncert i Rabat, Marokko. Elton var inviteret til at deltage i Mawazine World Rhythm Festival og koncerten forløb uden problemer. Det skal ses i lyset af, at konservative, religiøse af islamisk observans havde krævet koncerten aflyst, fordi Elton John i ugerne op til koncerten havde kritiseret de muslimske lande for at behandle deres homoseksuelle borgere dÃ¥rligt. Han havde ogsÃ¥ til magasinet Parade ladet en bemærkning falde om, at Jesus nok var homoseksuel. Uanset, hvad man sÃ¥ mÃ¥tte mene om Jesus-bemærkningen (og mange skal nok have en anden mening…), sÃ¥ er kernen i sagen, at Elton John insisterer pÃ¥ sin ytringsfrihed og slÃ¥r et slag for homoseksuelle menneskers rettigheder i denne verden. I følge Associated Press kom der tusindvis af Elton John-fans til koncerten. Hatten af for Elton John og de marokanske koncertarrangører, der nægtede at bøje sig for fundamentalistiske mørkemænd og viste os andre et eksempel til efterfølgelse.