Julegavehjælp, populisme og samvittighedslindring
10. december 2009I går aftes kunne jeg på DR P1 høre socialdemokraten Mette Frederiksen med vanlig indignation i stemmen forsøge at argumentere for nødvendigheden af en statslig støttepakke til de efterhånden mange forældre og enlige, der ikke har råd til julesul som følge af den elendige socialpolitik, der er ført de sidste mange år.
Selvfølgelig burde det være muligt for alle her i landet at fejre julen på dansk manér med flæskesteg, rødkål, sovs, kartofler osv. Men, at det skal ske via en særlig julegave fra staten, har jeg ikke megen sympati over for. Det eneste, der vil komme ud af det – ud over de mættede maver hos donationsmodtagerne – vil være, at vi andre, der endnu har råd til at holde jul, for en stund vil kunne glemme den del af den kronisk dårlige samvittighed, medens fedtet fra flæskesværen glider over tungen. Og politikerne i oppositionen vil score nogle nemme populistiske point…
Oppositionens stunt er et eksempel på det, man i disse tider kalder “symbolpolitik”. Fragmentariske politiske udmeldinger eller forslag, som primært har til formål at profilere politikerne og høste stemmer i det oprørte populistiske hav. Det er faktisk lidt forstemmende at se oppositionspartierne Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kaste sig ud i den slags populistisk plattenslageri. Og det lover ikke godt for en eventuelt ny regering, der vil stå over for kæmpemæssige økonomiske problemer, som i bedste faldt kun kan afhjælpes gennem rigtige, gennemtænkte reformer og visionær økonomisk politik.
Det ville klæde Socialdemokraterne og SF’erne, hvis de i stedet holdt fast i en konsekvent kritik af regeringens forvandling af socialpolitik til arbejdsmarkedspolitik, bekæmpede regeringens forsøg på at forringe de lediges situation og forgylde de velbjergede gennem skattepolitiken, kontanthjælpsloftet, starthjælpen osv. I stedet for at forsøge at dulme den brændende dårlige samvittighed og lefle for den laveste populistiske fællesnævner burde oppositionspolitikerne fokusere på den elendighed, der er rundt om i landet, og som ikke må kaldes FATTIGDOM, men er det.
10. december 2009 kl. 16:29
Næhh man ville sig lidt mere tryg ved opositionen og deres fremtidsudsigter, hvis de faktisk kom med mere konkrete bud på en ny politik, samt en kvalificeret kritik af konsekvensen af 8 års borgerligt styre. Men det virker som om de fleste politikere tænker i hurtige reklameagtige slogans, som ser godt ud i overskriftform.
10. december 2009 kl. 16:57
@Jens: Ja, og behovet for en rigtig politik bliver mere og mere presserende.
10. december 2009 kl. 21:47
Jeg blev nu ikke så forbavset over Mette Frederiksens forslag (for jeg hørte det dårligt) men mere over at de ultraliberale stadig taler om incitament til at tage arbejde, når man skal tale om incitament til at skabe arbejde. Organisere en visionær økonomisk politik, som du siger.
11. december 2009 kl. 01:00
@Donald: Nej, jeg blev heller ikke forbavset. Desværre. Hvad er der dog blevet af det store reformparti?