Ungdomshuset – en fredelig løsning tabt på gulvet…
24. marts 2007
I dagens udgave af dagbladet Information har kontorchef, universitetslektor – og socialdemokratisk kredsformand for Hellerupkredsen, Michael Bjørn Hansen en yderst interessant kommentar til den politiske håndtering af “sagen” om Ungdomshuset. Bjørn Hansen påpeger, at den øverste ansvarlige, overborgmester Ritt Bjerregård, der som bekendt også er socialdemokrat, fravalgte en mulig fredelig juridisk løsning på konflikten om huset – og i stedet valgte den “løsning”, vi kender alt for godt. Kommentatoren betragter Ritts valg som et bevidst valg, som en taktisk manøvre, der ville få Ritt til at fremstå som urokkelig og give hende mange stemmer. Et højrefløjsstandpunkt, kalder Bjørn Hansen det. Hun kunne have valgt at bruge Planlovens mulighed for at definere, hvad formålet med Jagtvej 69 skulle være. Det forholder sig sådan, at det er kommunens gode ret at gøre det. Og hvis de havde gjort det, ville man – mod en passende erstatning, selvfølgelig – have kunnet frataget den religiøse sekt Faderhuset retten til at eje huset. Socialdemokraten Michael Bjørn Hansen anfægter ikke Ritts gode ret til at vælge anderledes – men angriber hende politisk, fordi hun undlod at informere Borgerrepræsentationen om de muligheder for en fredelig løsning, som Planloven gav adgang til. Bjørn Hansen har nærlæst Planloven og har haft aktindsigt i den juridiske orientering, som borgerrepræsentationens medlemmer fik, inden de traf deres beslutning. Den fredelige løsning er ikke indeholdt i denne juridiske orientering. Byplansfolkene i kommunen og overborgmester Ritt Bjerregård kendte godt til denne fredelig mulighed (og kunne man tilføje: Det burde hun selvfølgelig også som øverste politiske instans i kommunen), men de undlod altså at orientere borgerrepræsentationen om den. Bjørn Hansen kalder det – og det kan man opfatte som en diplomatisk formulering – “en krænkelse af de demokratiske spilleregler”.
Indlæggets skribent repræsenterer en gruppe socialdemokrater, der er bekymrede over den politik, som Ritt Bjerregård udmøntede i denne sag, fordi det er højreorienteret magtpolitik, der har splittet og polariseret københavnerne. Han savner “det socialdemokratiske frisind”, der giver “plads til alle – også de unge, de udstødte, de alternative, de kreative. Det gælder tolerancen over for vores egne børn, og her havde mange socialdemokrater håbet, at partiet ville gøre en forskel”. Samtidig påpeger skribenten, at Ritts hard-liner-politik har påført en masse mennesker unødvendig ulykke. Over 200 mennesker har været varetægtsfængslet og over 800 har været anholdt. Og et hav af retssager vil udspille sig de kommende år og sikre, at sagen om Ungdomshuset ikke går i glemmebogen foreløbig. Dertil kommer, at Ritt Bjerregård har skaffet sig et stor gruppe politiske fjender, der kun ser ét politisk mål: At få hende fjernet fra posten som overborgmester.
Læs artiklen. Det fortjener den. – Tidligere indlæg om Ungdomshuset her.
24. marts 2007 kl. 17:59
Det er nemlig rigtigt. Det eneste problem, som hun undskyldte sig med, det er at “man ikke lige kan lave om pÃ¥ planloven”. MÃ¥ske har hun satset pÃ¥, at folk fik lidt sympati med en lille menighed, som havde købt huset og gerne ville overtage det, fÃ¥ det i brug.
Ritt har ved flere lejligheder vist en stor mangel pÃ¥ dømmekraft. Hvis hun nu ikke lige var overborgmester, sÃ¥ var det mÃ¥ske forstÃ¥eligt nok. I denne situation ville det være naturligt, at en Socialdemokrat sagde til de unge mennesker: “I er vores børn! I er en del af os selv – lad os nu realisere denne løsning!”
Men altså, den anden side af mønten er, at man ville kunne kritisere en overborgmester for at bruge planloven til politiske formål. Ikke at beskyldningen holder, men det var vist det, der var fremme.
Det havde der været rig mulighed for at argumentere imod, især som socialdemokrat, der ikke lige var med til at sælge huset i 1999 eller var det før, og som måske kunne tænkes at ville sætte pris på en levende gruppe brugere i et af den Socialdemokratiske bevægelses mest historiebærende huse.
Og? Så kunne man endda forestille sig, at hun havde brugt fantasien til at støtte og istandsætte og præge foretagendet lidt?
25. marts 2007 kl. 16:37
Ruthersk Mission og Ritt Skidt Pavegaard går hånd i hånd!
De skulle ha’ nogen smæk!
Smæk!