Tegneren David Levine er død, 83
30. december 2009Karikaturtegning er en kunst. Gode karikaturtegnere kan med med få greb indfange en personlighed. Som fx dette ramsaltede eksempel, hvor homo politicus Henry Kissinger med bid skildres som smiskende womanizer, patriot og imperialist. Kendere vil vide, at stregen tilhører David Levine, som i årevis var med til at gøre The New York Times Review of Books til en hel særlig oplevelse for litterært og kulturelt interesserede læsere. Hos Levine finder man en særlig blanding af en forfinet, detaljeret streg og en til tider brutal hensynsløshed (ærlighed?) i fremstillingen af “ofrene”. Det var både en gave og en straf at blive afbildet af Levine. Eller kunne i hvert fald være det. Kvaliteten af hans tegninger afsløres af en vis uafrystelighed. Der er nogle af hans portrætter, jeg aldrig glemmer. Fx et af Fidel Castro, et af Sigmund Freud og et af Elvis. De har brændt sig fast, den første gang, jeg lagde øjne på dem. Og hvor mange tegnere kan prale af, at have sådan en effekt? Vanity Fair har bragt en kavalkade af hans præsidenttegninger med den rammende titel The Mocking of the Presidents. Her lægges ikke fingre imellem. (Fotoet ovenfor er fra LIFE, for personal non-commerciel use only!). Læs og David Margolicks fine artikel Levine in Winter.
30. december 2009 kl. 12:52
Det var trist at læse at han er død.
Og alligevel er dit indlæg fuldt af positive ting, og man fornemmer at hans herlige illustrationer og karrikaturer har haft en (positiv) effekt på vores opfattelse af præsidenter og stjerne, og det er vist også kendetegn på stor kunst!
Fred være med ham og må vi håbe at der er en kyndig tegner som kan tage bolden op.
30. december 2009 kl. 13:25
@Donald: Tak, og så skal vi nævne at flere af hans tegninger er udkommet i bogform.