Jackson Browne & David Lindley

6. marts 2010

Jackson Brownes storhedstid var i halvfjerdserne. Med albummene Jackson Browne, For Everyman, Late for the Sky, The Pretender og højdepunktet Running on Empty slog han sit navn fast som en af de uomgængelige amerikanske sangskrivere og musikere. Siden faldt populariteten noget. Det samme gjorde pladesalget. Hvilket nok siger mere om udviklingen i musikbranchen, der altid har været på jagt efter nye ansigter og nye trends, der kunne kaste guld af sig og ikke så meget om Jackson Brownes kvaliteter som sangskriver. Han er da også fortsat med at udgive med jævne mellemrum – sådan 3-5 år. Han er blevet beskyldt for at være “politisk korrekt”, fordi han har holdt fast i sin ungdoms drømme om et mere retfærdigt samfund. Men sangene har ikke fejlet noget.

Og i år udsender han et dobbeltalbum sammen med sin gamle kompagnon, strengetroldmanden David Lindley. Titlen er Love Is Strange, og den indeholder liveoptagelser fra Jacksons og Lindleys koncerter i Spanien i 2006. Duoen kommer også på en længere Europaturné, der – desværre – fører dem i en bue uden om lille Danmark. Så hvis man vil se dem, skal man enten til Sverige (Göteborg, Stockholm), Tyskland (Hamborg), England eller Beneluxlandene.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

297 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62