Rock me, Baby!

16. marts 2010

Jeg har fået en opfordring fra pigerne i Cafe Sappho – også kendt som Dortes Smadderkasse m.m. – til at deltage i nedenstående arrangement. Da det også kan have interesse for andre “klipper” jeg lige nyheden fra Smadderkassen.

Danmarks Rockmuseum åbner i 2013 i Roskilde. Rock Me-turnéen kommer forbi århus Musikhus fra den 20. marts – 8. april 2010 med mini-udstillingen ‘Rock Me’ som giver et indblik i fankulturen og er en forsmag på det kommende rockmuseum.og samtidig sættes der fokus på museets indsamling af effekter og genstande, der skal bidrage til at dokumentere populærmusikkens historie. Se her hvordan du kan hjælpe!

Der er tre sær-arrangementer i forbindelse med udstillingen. De er gratis og alle i Musikhuset.

Arrangement 1 – Tirsdag d. 23. Marts Kl. 17-19:

Den lokale rockhistorie i århus. Foredrag med Jan Sneum (Politikens Rockleksikon) og Jørgen Nielsen (Rock i århus).

Hvor i landet udspillede historien sig? Hvilke steder var in? Hvor troppede garagemusikerne op til koncert? En af dem, der kan nogle svar er Jørgen Nielsen, forfatter til Rock i århus. Vi håber også at få svar på, hvor de unge dansede i Aarhus? Hvem de lokale helte var. Hvem, der har været med til at lægge grobunden for nutidens musikmiljø i Aarhus. Har du og er du en del af historien, så kom og del den med repræsentanter fra Danmarks Rockmuseum, som også vil være til stede.

Arrangement 2 – Lørdag d. 27. Marts Kl.15-17 :

Koncert – Prøv din indre musiker af!

Interaktiv koncert, hvor publikum kommer på scenen og spiller på Beatblocks med tre musikere, der spiller live.

Rock-guitarist Kasper Falkenberg spiller til daglig med bl.a. Celina Ree. Men han er også manden, der har komponeret de mange tracks, der ligger i de højteknologiske BeatBlocks. Hør Kasper præsentere BeatBlocksne og kom selv på scenen med Kasper (guitar), Morten Hellborn (trommer) og Oliver McEwan (bas). Musikerne spiller guitar, trommer og bas, mens publikum supplerer musikken ved at spille på BeatBlocks.

Arrangement 3 – Skærtorsdag d. 01. April Kl. 13-15:

Hvad hørte fans i 60’erne & 70’erne?

(Gen)hør tyske schlagere, dansk pop og amerikansk rock fra hitlisterne i rockens tidlige år. Henrik Smith-Sivertsen, musikforsker og ekspert i dansk populærmusik, tager os med tilbage til de tidlige danske hitlister – kom og hør om tidens fans og toner. Lytterundersøgelser fra dagbladet Politiken og Familiejournalens brevkassen, Vi Unge, vidner om dedikerede fans, der vidste, hvad de ville have: Et sted at mødes med ligesindede. Henrik fortæller om undersøgelserne og hitsne. Undervejs skal vi naturligvis høre nogle af de populære sange fra 60′ernes hitlister.

Pressemeddelelse fra rockeliten i århus

Tak til Random og Co. for info!


Jimi Hendrix – Rock Me Baby – Monterey Pop Festival 1967

Cecil | MySpace Video

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

305 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62