Kim Melius Flyvholm Larsen – et brokkehoved taler ud
2. april 2010
“Der er mange, der tror, jeg er nostalgiker, men det er jeg ikke. Nostalgi betyder at længes tilbage. Det gør jeg ikke”.
“Gasolin blev kaldt kapitalistorkesteret, fordi alle andre var så ræverøde dengang. Så tænker jeg nu: ‘Hvor er de henne nu?! De er værk, der er blevet usynlige. Hvorfor skal éns politiske engagement forsvinde med alderen, hvorfor skal éns harme? Det fatter jeg ikke. Jeg vil sige, at jo ældre jeg bliver, jo mere harmdirrende kan jeg blive. Ik!”
“Lige pludselig kom der en sang, der nedgjorde det at brokke sig og være uenig. For at brokke sig er jo at være uenig. Det kan selvfølgelig tippe over og blive brok over ingenting. Men et demokratisk samfund er kun demokratisk, så længe folk brokker sig.”
Snart solopladeaktuelle Kim Larsen har givet et af sine sjældne interviews til DSBs Ud&Se (aprilnummeret), hvor han udtrykker sin uforgribelige mening om mangt og meget. Fra X-Factor-amatørisme til rygning og ligheden mellem at skrive sange og at kneppe. Det er opløftende, opbyggelig og velgørende læsning for folk med kulturradikale tilbøjeligheder.
PS. Hvis du ikke gider hente bladet på banegården, kan du også nedhente den digitalt på DSBs hjemmeside.
2. april 2010 kl. 15:52
Hvorfor er det velgørende læsning for folk med kulturradikale tilbøjligheder? Hvad har den gode Larsen nu sagt, som slavebinder ham til de ørkesløse klicheer, som den offentlige debat efterhånden består af?
2. april 2010 kl. 17:28
@Chopstick: det afhænger vel af, hvad man lægger i ordet “kulturradikal”. Jeg vil medgive dig, at det i den offentlige debat har fÃ¥et en negativ og klichétynget klang, men kigger vi lidt kulturhistorisk pÃ¥ det, sÃ¥ finder man jo nogle fine samfundsrevsere og -tænkere blandt de kulturradikale – fra Brandes over Poul Henningsen til Klaus Rifbjerg. Der er selvfølgelig lidt drilleri i min bemærkning over for læserne (dig blandt andre), fordi jeg synes tiden rÃ¥ber pÃ¥ kulturradikalt brokkeri og rokken ved den kvælende konformisme. Og Larsen lader sig næppe – og heldigvis – ikke slavebinde af hverken klichéer eller mine bemærkninger…
5. april 2010 kl. 16:02
@CAPAC: Har også lige kørt i tog, men syntes faktisk det var sjovere at løse krydsogtværsen end læse Lunefulde Larsen, der efterhånden er endt som en ufrivillig selvparodi på den der ekskluderende, brovtende facon, vi engang forvekslede med charme.
5. april 2010 kl. 16:21
@Torben: Jeg kan godt følge dig et stykke, men der er så få brokkerøve af hans brovtende slags, at han alligevel har min sympati.
6. april 2010 kl. 14:08
Uden brok (=kritik) udvikler samfundet sig ikke.
Kim Larsens spark i ekstrabladet til X-faktor fornylig var forfriskende og helt på sin plads.
6. april 2010 kl. 14:12
@mb: Ja, der skal sparkes mere i løgsovsen… ;)
6. april 2010 kl. 14:27
Jeg holder med dig, capac. Kim Larsen, der nok lidt er ved at blive en sur, gammel mand, gider i det mindste råbe op. Mere brok og ro(c)k, tak.
6. april 2010 kl. 14:38
@Steen AA: Hellere en gnaven gammel mand end alle de der medløbere… :)