The Striving Vines – Yes, poprocken lever!
29. april 2010
Og her gik man og troede, at rocken i århus havde fremtiden bag sig. Og så smider Steffen fra Strange Ears den århusianske kvartet Striving Vines’ debutalbum “Can’t win them all” i skødet på en. Og pladen er hårrejsende god. Forstået derhen, at den ved første gennemlytning fik mine hår i nakken til at rejse sig. Et bedre tegn på musikalsk autencitet kender jeg ikke.
Striving Vines består af Jonas Møller (forsanger og tangentspiller), Michael Noe (guitarer), Jacob Haubjerg (bas og tangenter) og Jens Bach på trommer. Og gruppen har – efter sigende – allerede fået begejstret modtagelse rundt omkring på de danske spillesteder. Hvilket er forståeligt, hvis deres liveact bare tilnærmelsesvis matcher pladen her.
Striving Vines spiller poprock i tidens toneart. Selvfølgelig har de lyttet til Coldplay, Mew, Kashmir og andre af vor tid stilsættere. Men Striving Vines har fundet deres egen meget melodiøse, smittende begejstrede, energiske tilgang til udtrykket. Teksterne bevæger sig inden for kendte tematikker, men deres hverdagsagtige banalitet løftes op af den musikalske performance. Forsanger Jonas gør stort indtryk med sin klare, lyse, meget levende og passionerede sang. Hvis i synes, sangstjernene i X-Factor er noget at skrive hjem om, så har I ikke hørt Jonas folde sig ud. Findes der en bedre forsanger på den danske rockscene for tiden?
Forsangerens svævende, dansende vokal føres frem at et lydhørt band, hvor rytmesektionen ubesværet og med puls sørger for at holde uptemponumrene oppe på beatet – og Michael Noes guitarer formår med sine figurer og små soli at skabe et lyrisk klangrum med emotionel dybde og højt til loftet.
Striving Vines har en ungdommelig fandenivoldsk energi og friskhed som tidlig U2 eller Undertones, en faible for harmoni og melodi, som leder tanken hen på traditionen fra Mccartney. Mange af sangene har klare hitkvaliteter, men jeg vil ikke fremhæve nogen på beskostning af andre. De fortjener at blive lyttet til i albumsammenhæng, hvor det supplerer hinanden rigtig fint. En vellykket debut, en vellykket plade. I mine gamle ører.
Lyder jeg begejstret? Det er jeg også, og jeg synes, du skulle gå ud og købe eller låne den plade, hvis du kun har tænkt dig at lytte til en plade den kommende tid. Det fortjener den. Den har allerede fået fast plads på min mp3-afspiller.
Lyt med her.
Ikke alle deler capacs begejstring – men døm selv!
