Roger Hodgson – 60
22. maj 2010
I går fyldte Charles Roger Pomfret Hodgson 60 år. Hodgson var en af grundlæggerne af det engelske band Supertramp. Derfor bar han også øge- eller kælenavnet Mr. Supertramp.
Hans musikalske opvækst ligner på mange måder andre kollegers. Som ganske ung – 12 år – får han et musikinstrument stukket i hænderne – en guitar – og det bliver nøglen til talentets frisættelse. Han begynder tidligt at skrive egne sange og fremføre dem med den karakteristiske høje stemmeføring, der siden blev et af Supertramps mærkevarer.
I 1969 slår han de musikalske klude sammen med Rick Davies og danner Supertramp. Hodgson havde allerede på det tidspunkt en pladekontrakt og kunne være gået solo med de sange, som han havde komponeret derhjemme på sit harmonium. Men i Davies fandt sit musikalske sparringspartner og modbillede og sammen blev de to Supertramps svar på Lennon og Mccartney.
De første to album fra gruppen slog ikke rigtig igennem, selv om de bestemt var af høj kvalitet. Hverken hos kritikere eller publikum. Men Supertramp fik prøvet formen af, og efter en reorganisering af gruppen udsendte de så albummet “Crime of the Century” i 1974. Og det blev starten til gruppens enorme succes. Jeg kan selv huske, hvordan DRs Ole Reitov blev ved med at spille numrene “Bloody Well Right” og ikke mindst den meget iørefaldende “Dreamer” Jo, Supertramp havde fundet en formel og en sound, en særlig kombination af progressiv rock og decideret pop, som kunne bære en kommerciel succes mange år frem. Resten er pophistorie.
I 1983 forlod Hodgson gruppen på et tidspunkt, hvor successen stadigvæk var håndgribelig. Bandet havde udsendt albummet “…Famous Last Words” og havde gennemført en omfattende verdensturne i 1983. Så vidt vides var Hodgsons farvel ikke begrundet i de traditionelle “musikalske uoverensstemmelser” eller sammenstødet mellem kunstnernes egoer. Han ville være mere sammen med sin familie og sine små børn – og slog sig ned i Californien, hvor han byggede sit eget studio. året efter søsatte han sin post-Supertramp-solokarriere med albummet In The Eye Of The Storm. Siden er det blevet til endnu et par plader. I 1987 kom Hai Hai, i 1997 livealbummet Rites of Passage og i 2000 Open The Door. Hodgson har på intet tidspunkt udelukket en gendannelse af det gamle Supertramp, og gruppen stod da også på scenen sammen, da Princess Diana Memorial Concert blev afviklet i Wembley i 2007. Og det nogensinde vil ske igen er dog tvivlsom. Supertramp skal i følge rygterne give koncerter i slutningen af året, men det bliver uden Hodgson, der selv har planlagt en soloturné til bla. Australien, Sydamerika – og Skandinavien. Til lykke med dagen.
23. maj 2010 kl. 00:38
Jeg kan supplere med at grunden til at det ikke er lykkedes at genforene de 2 bærende elementer i gruppen er at Richard Davies insisterede på at hans kone skulle være deres tour manager på en eventuel kommende turne.
Selv samme kone var også årsagen til at Roger forlod gruppen i sin tid, da han ikke kunne acceptere at konen både var manager og ..kone til Davies.
Og det er jo ærgeligt, men den helt fantastiske lp “Crime of the century” kan ingen tage fra dem. Men jeg syntes nu ogsÃ¥ at “Even in the quietest moments” er i mesterværkernes afdeling.
23. maj 2010 kl. 09:16
@Jesper: Ja, der har været mange spekulationer. Roger selv henviste til, at han ville være mere sammen med sin familie. Uanset hvad, så var det en fin gruppen med mange fine plader på samvittigheden. Breakfast in America er heller ikke tosset.