Wawesout – ny dansk musiktjeneste

10. juni 2010

Som bekendt er det svært at kæmpe mod udviklingen. Også den, der foregår på internettet. Den “gratis” nedhentning af musik, film etc. har tvunget musik-, film- og resten af underholdningsindustrien ud i dels en kamp mod ulovlighederne og dels ud i en innovation, der skal finde nye veje at tjene penge på. Den meget omtalte musiktjeneste Spotify, som danskerne kun ad omveje kan få adgang til (hvilket understreger problemets omfang), kan forstås som et kompromis eller realitetstilnærmelse: Når forbrugerne vil have gratis musik, så skal de få det – til gengæld skal de sluge nogle reklamer. Denne sammenblanding af reklamer og musik, kan man mene om, hvad man vil. Og jeg er ikke meget for det. Men sådan er virkeligheden. Og musik og kommercialisme har gået hånd i hånd i årtier – som to jaloux søskende.

Nu er så en ny og lidt anderledes dansk tjeneste dukket op. WawesOut hedder den. Og den ligner lidt storebroder Spotify i den forstand, at der også er tale om en gratisktjeneste, hvor musikken “betales” af reklamer. Men samtidig adskiller den sig på på væsentlige punkter. WawesOut er ikke en blandet landhandel af musik, men specialiserer sig i electronica og “alternativ musik”. For det andet, så har WawesOut formået – modsat Spotify – at finde fodslag med KODA, fordi tjenesten sikrer, at rettighedshaverne får halvdelen af et eventuelt overskud. Spotify er – skal vi sige det sådan – mere ulden med hensyn til royalties.

Her i bloggen ønsker vi den ny tjeneste god vind. Hvis den er i stand til at tjene penge på reklamer, så er den et skridt i den retning, hvor musikkens spiller, hvor der er differentiering af udbuddet, hvor kunstnerne får et afkast og hvor forbrugerne får adgang til musik – gratis eller betalt. Udviklingen fortsætter.

Læs også om Statsbiblioteket nye interessante initiativ – www.digi-bib.dk – hvor man kan downlåne (!) 4 millioner lydfiler.

4 kommentarer

  1. Kenni kommentarer:

    Jeg har adgang til både Play og Wimp, som på mange måder sjovt nok ligner hinanden. Den største forskel er prisen på dem, hvor den første er gratis at bruge og den anden koster penge. Jeg bruger ingen af tjenesterne. Det som genere mig størst ved den form for deling af musik er de rettigheder som brugerne af musikken har. De er stort set ingen, da det er Play og Wimp som bestemmer hvilken musikafspiller du skal anvende på din computer og om du vil bruge den på din transportable en af slagsen. Du kan tilmed heller ikke selv bestemme, hvor mange gange du kan afspille den. Efter et eks antal afspilninger fjernes musikken automatisk fra din computer. Anskaffer jeg mig musik, hvilket sker ret ofte køber jeg det i stedet, da det sikre mig at jeg selv kan bestemme, hvordan og hvorledes jeg ønsker at bruge det.

  2. capac kommentarer:

    @Kenni: Ja, Play, Wimp, Spotify er bestemt ikke perfekte – set fra et brugersynspunkt. Til de problemer, du nævner, skal lægges musikudvalget. Bevæger du dig tilstrækkeligt langt væk fra mainstream, sÃ¥ finder du ikke ret meget at lytte til. Noget andet er den lydkvaliteten. Jeg er efterhÃ¥nden ikke meget for mp3-formatet.
    Der er stadigvæk langt til fuldt tilfredsstillende on-line-tjenester for musikelskere. Selv om der er lyspunkter som Grooveshark, Pandora (som man desværre kun kan høre i US, med mindre man fifler med falske ip-adresser…) og et par stykker mere.
    Vi mÃ¥ købe den musik, vi ønsker. Heldigvis styrtdykker priserne, sÃ¥ det gÃ¥r nok…

  3. Kenni kommentarer:

    Jeg vil sige med hensyn til kvaliteten af musikken i digitaltformat, sÃ¥ vinder formatet ACC (Advanced Audio Coding) frem i min verden og alt den musik jeg laver egne digitale kopier af bliver kodet i det format. Et format jeg synes rammer kvaliteten af cd’en meget godt. Jeg har i hvertfald svært ved at høre den helt store forskel.

    Når vi taler om nye tjenester på den digitale front ser det ud til at bibliotekerne lancere deres egen nye tjeneste http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/06/09/151809.htm Ud fra det jeg kan læse om digi-bib bliver det den mest åbne og alsidige tjeneste vi endnu har, da de laver versioner til mange forskellige formater og ikke kun til Microsofts software!

  4. capac kommentarer:

    @Kenni: Det med bibliotekerne lyder interessant. De er p̴ mange m̴der foregangsfolk p̴ de digitale udviklings omr̴de Рud fra et public service-udgangspunkt.
    ACC har jeg ikke dyrket så meget, men FLAC. Jeg vil tjekke op på ACC.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

395 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62