Vuvuzela

3. juli 2010

Hvis dette års WM i fodbold ikke huskes for andet, så huskes det i hvert fald for vuvuselaen, der har sørget for en permanent metallisk messende lyd, der leder tankerne hen på græshoppeplagen i det gamle testamente. Instrumentet er blevet en uløselig del af sydafrikansk fodboldkultur. Derfor faldt forslaget om et forbud også med det samme. Der er ting, man ikke skal røre ved, selv om vuvuzelaen summen har voldt tv-teknikerne og fodboldpublikummerne store gener.
Vuvuzelaen har sit udspring i kuduen, der blev brugt til – blandt stammefolk – at kalde folk sammen til møder og fælles opgaver. Og man finder tilsvarende monotone – i ordets egentlige forstand – instrumenter i andre kulturer, bl.a. den sydamerikanske.
Efter sigende kan vuvuzelaen frembringe op til 120 db inden for en radius af en meter. Så det er klogt at have høreværn på, hvis man er i nærheden. Og blandt afrikanerne skændes man om, hvor navnet vuvuzela kommer fra. Noget tyder på, at det har rødder i zulu-kulturen. Vuvu skulle betyde noget i retning af “lyd”. Og det lyder jo sandsynligt, om ikke andet.
Blandt fans og musikelskere – eller måske skal man kalde det støjelskere – har vuvuzelaen givet anledning til en række fansider. Fx denne, hvor man selv kan prøve at holde tonen. Og denne, hvor man tilføje vuvuzelalyd til sin hjemmeside. Der er selvfølgelig også en Twitter-side, hvor elefantprutten ( som den kærligt kaldes) dyrkes. Der er lavet en Lord of the Vuvuzela-parodi. Men der er også dem, der har fundet ud af bruge det som musikinstrument. Det gælder fx siden Ants in my Trance. For vuvuzelaen er selvfølgelig også et musikinstrument. Skulle du være i tvivl så oplev Vuvuzela Orchestra lige her. [div. kilder om vuvuzelaen på nettet]

2 kommentarer

  1. Tina - omme i London kommentarer:

    Jeg har nu hoert noget lidt andet om oprindelsen af den famoese truttedims: http://jafproject.net/index.php?id=A2007111

  2. capac kommentarer:

    @Tina: Så har jeg forklaringen på, at så mange piger blæser i vuvuzelaen! Hæ.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

189 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62