Engang var der Gunnar “Nu” Hansen…

23. april 2007


Det forlyder fra de sladderagtige medier, at DR-ledelsen – til trods for forsikringer om, at det prestigebetonede og skandaleramte byggeri ikke ville gå ud over programvirksomheden – nu vil nedlægge hele sportsredaktionen. I følge rygterne, som Politiken bringer til torvs, er cheferne for afdelingen allerede adviseret om fyringerne (omplaceringsmuligheder etc.). Derefter er sport på Danmarks Radio reduceret til petitstof, fodnoter – og omtale af “små sportsgrene”.
Herefter må man formode, at sportsbegivenheder fremover er overladt til TV2 og TV3. Og det vil på lidt længere sigt sige: Til private tv-kanaler, for planen er jo at privatisere TV2, når ellers de politiske beslutningstagere kan tage sig sammen til at beslutte noget som helst desangående.
Det er ikke, fordi capac vil begræde sportens nedlæggelse på DR – selv om den journalistiske kvalitet her ofte har henvist TV2s populisme til en placering under lavmålet. For vi så gerne, at DR satsede på mindre publikumsleflende kulturområder, fx i form af programmer om litteratur, kunst, teater, opera osv. At man i det hele taget højnede kulturformidlingsniveauet adskillige meter over Smagsdommerne. Men, hvordan vil det gå med de såkaldt “nationale” sportsbegivenheder, når det hele bliver noget, man skal købe i dyre domme via en eller anden tv-pakke? Kan man se bort fra at sport er et kulturfænomen, der har tag i størstedelen af befolkningen, og henvise den til pay-per-view-vilkår? På den anden side: Hvad skal vi også med “nationale” sportsbegivenheder som fx landskampe i fodbold, når det hele alligevel drejer sig om globalisering og internationalisering? Hvorfor ikke professionalisere det hele, nedlægge nationale hold af enhver art, afskaffe olympiaderne (for idealerne har vi jo alligevel afskaffet for længst…) og andre store begivenheden med nationale illusioner som ingrediens (VM, EM…) – og så erstatte dem af professionelle turneringer mellem hold, der er sammensat og indkøbt til formålet? Lad os bare droppe det nationale drømmeri, for vi er jo alle i samme globale båd…

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

812 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62