En tegning er (ikke) bare en tegning
31. august 2010I forbindelse med en noksom omtalt udstilling af japanske mangategninger og -animationer, hvoraf nogle efter sigende havde pædofil karakter, har Socialdemokraterne foreslået, at der skal indføres et forbud mod pornografiske tegninger, der afbilleder børn. Og formanden for Dansk Tegneserieråd går – forventeligt – i brechen for tegnernes ytringsfrihed under overskriften “En tegning er bare en tegning”. Men spørgsmålet er, om en tegning bare er en tegning? Underforstået: Til sammenligning med “rigtig” børnepornografi, der afbilder seksuelt misbrug af børn – og derfor er kriminelt. Og det er da rigtigt, at de omtalte pædofile tegninger ikke har noget offer, som Thorhauge anfører. Men den standende debat illustrerer tydeligvis, at tegninger ikke bare er tegninger. De har i kraft af deres symbolske udtryk en ret så heftig effekt på modtagerne. Akkurat som nogle meget omtalte tegninger af en mand med en bombe i turbanen satte mange mennesker i affekt, har de pædofile tegninger en voldsom effekt på modtagerne. Og derfor kan man ikke uden videre hævde, at tegninger bare er tegninger. De har en realitetseffekt. Og ikke mindst, når de – som i de to nævnte tilfælde – berører noget, der fx er helligt eller tabuiseret.
Dette synspunkt skal ikke forstås som et argument for et forbud. Men som en understregning af, at vores højt lovpriste ytringsfrihed har visse omkostninger. Dels for den, der ytrer sig, og dels for modtagerne, som – hvis de accepterer ytringsfrihedens vilkår – skal kunne tåle at blive sat i affekt.
31. august 2010 kl. 18:24
Nej, et billede er ikke bare et billede, især ikke hvis det indeholder et budskab, eller f.eks. er lavet til at inspirere til noget kriminelt, eller lign.
Ligesom et tørklæde ikke nødvendigvis bare er 20 gram tekstil.
Jeg tror ikke at Mangabørneporno er ‘uskyldigt’ tidsfordriv, der ikke fører mere med sig. Men jeg er ikke ekspert. Og det kan vel medføre principielle problemer og grÃ¥zoner vedr. kunstneres ytringsfrihed.
Japan har først nu forbudt børnepornografi: http://www.information.dk/243223
31. august 2010 kl. 20:16
mb: En undersøgelse af effekten af pornografi, herunder mangategneserier, i Japan viste et klart fald i antallet af voldtægter i samme periode, herunder seksuelle overgreb mod børn:
http://www.hawaii.edu/PCSS/biblio/articles/1961to1999/1999-pornography-rape-sex-crimes-japan.html
Det er dog ikke nogen direkte årsagssammenhæng, selv om forekomsten af seksuelt eksplicit materiale måske kan antages at have bidraget til en aftabuisering, der gør folk mere opmærksomme på, at seksuelle overgreb er noget skidt.
Men det er ikke så meget det, det handler om.
For Capac har selvfølgelig helt ret i, at en tegning ikke blot er en tegning. Det er nu Thorhauges vinkel, og det giver ogsÃ¥ mening sammenlignet med fotograferet børneporno: Det sidste dokumenterer en forbrydelse. En tegning dokumenterer en tanke. Denne tanke kan være alt andet en uskyldig, men den er ikke “blot” en tanke. Ord er heller ikke bare ord. Men ord er heller ikke i sig selv forbrydelser.
Skal vi forbyde tanker? Og hvis vi skal, hvor begynder det og hvor ender det? Og vil et forbud mod “uterlige tegninger” medføre, at serietegnere fra nu af gør klogt i at tegne figurernes ID-kort med i sexscenerne? Og andre absurditeter. Vi har med andre ord brug for et forbud mod fremstilling af rigtig børnepornografi, fordi denne fremstilling medfører forfærdelige overgreb, men ikke for et forbud mod tegninger af hverken den ene eller den anden art.
1. september 2010 kl. 01:15
@Carsten Agger: Mit indlæg gik primært pÃ¥ den effekt, en tegning eller animation har. Og den var selvfølgelig polemisk rettet mod overskriften pÃ¥ Thorhauges artikel, for overskriften – i hvert fald tendentielt – gør tegnekunsten harmløs. Bare tegning.
Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at en af ytringsfrihedens “omkostninger” er, at den Ã¥benbarer tanker, ideer, forestillinger osv., som vi af etiske, moralske, politiske eller andre grunde har svært ved at forlige os med.
1. september 2010 kl. 01:21
@mb: Nej, jeg tror heller ikke, at Mangabørnepornografi er “uskyldig”. Lige sÃ¥ lidt som anden grænseoverskridende pornografi er det. Men vi løser ikke pædofiliens samfundsmæssige problem ved at forbyde en fiktiv fremstilling af dens fantasier.