Beautiful Dreamer – John Leyton (1964)

19. september 2010

“Beautiful Dreamer-er-er, open your crazy Eyes, you gotta wake…”. I dag var det John Leytons tur til at dukke spontant op på min indre rejsegrammofon, medens jeg lå i halvvågen tilstand i min seng.

Beautiful Dreamer var ikke John Leytons første eller største hit. Det kom et par år før og hed “Johnny Remember Me”, og den sang indtog den engelske hitlistes førsteplads. En tidstypisk sang, skrevet af Geoff Goddard og Joe Meek, om død og grænseløs kærlighed i et arrangement, der både giver associationer til western-sange og Phil Spector. Om den hittede i Danmark husker jeg ikke. Det gjorde den jo nok, men www.danskehitlister.dk dækker ikke 1961; sikkert er det derimod, at den blev spillet hos Mylius på musikradioen.

Men “Beautiful Dreamer” lå på den danske Top 20 i hele 14 uger i 1964, heraf to uger – 8 og 9 – på førstepladsen. En pudsig ting er, at Leyton i de to uger holder Beatles stangen – de fire liverpudler ligger på 2. og 3. pladserne med “I want to hold you hand” og “She loves you”. Beatlemania var måske ikke helt slået igennem endnu i lille Danmark. (Man bemærker også, at hitliste dels pænt mellem tradionens udøvere (fx Gitte Hænning, Bjørn Tidmand, Kathy Kirby, Cliff Richard, Elvis og Lill Babs) og beaten opkomlinge (Beatles, Dave Clark Five, Billy Fury og The Swinging Blue Jeans).

Leyton (f. 1939) var oprindeligt skuespiller med dameappel. Og det fik hans manager, Robert Stigwood, til at foreslå ham at prøve sig som popstjerne. Og det gav pote. Kombinationen af skuespil – ikke mindst på tidens nye medie: fjernsynet – og popsang gav afsætning. Og “Johnny Remember Me” trak en række singler med sig, selv om ingen af dem toppede. Bortset altså fra den danske etter.

Beautiful Dreamer var også en slags svanesang for popidolet John Leyton. Beatens indtog med Beatlemania og Merseysound fik Leytons halvtredserfarvede sangkarriere til at blegne. Et forsøg på at genføde ham med beatgruppe (The Leeroys) mislykkedes, og det samme gjorde et comeback i halvfjerdserne. Det har dog ikke forhindret Leyton i at fortsætte som sanger ved siden af løbebanen som skuespiller. Han har bl.a. besøgt Skandinavien flere gange de senere, hvor han har sunget sine gamle sange.

Beautiful Dreamer er i øvrigt skrevet af selveste Stephen Foster (1826-1864), den amerikanske popsangs urfader. Og så vidt vides var sangen den sidste, Foster nåede at skrive inden sin alt for tidlige død. Sangen er indspillet af en lang række kunstnere, bl.a. Bing Crosby, Roy Orbison og – såmæn – The Beatles.

Beautiful dreamer, wake unto me,

Starlight and dewdrops are waiting for thee;

Sounds of the rude world, heard in the day,

Lull’d by the moonlight have all pass’d away!

Beautiful dreamer, queen of my song,

List while I woo thee with soft melody;

Gone are the cares of life’s busy throng,

Beautiful dreamer, awake unto me!

Beautiful dreamer, awake unto me!

Beautiful dreamer, out on the sea

Mermaids are chanting the wild lorelie;

Over the streamlet vapors are borne,

Waiting to fade at the bright coming morn.

Beautiful dreamer, beam on my heart,

E’en as the morn on the streamlet and sea;

Then will all clouds of sorrow depart,

Beautiful dreamer, awake unto me!

Beautiful dreamer, awake unto me!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

629 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62