Jagten på de røde lejesvende i Danmarks Radio

20. september 2010

Jeg har set frem til DR2s udsendelsesrække “Jagten på de røde lejesvende”, hvor DR-journalisten Jacob Rosenkrands, som der står på DRs hjemmeside, vil ‘konfronterer DRs såkaldte røde lejesvende med deres egne ord og gerninger’. Og selv om man skal vare sig for at komme med en alt for fasttømret bedømmelse, når der endnu er to udsendelser tilbage, så må jeg sige, at jeg blev lidt skuffet. At de interviewede personer – bl.a. Jens Nauntofte, Keld Koplev, Per Schultz og Vibeke von Sperling – politisk havde befundet sig på venstrefløjen og bl.a.havde sympatiseret med viet cong, PFLP og sågar havde haft forståelse for motiverne bag byguerillaerne (RAF fx.) var ikke overraskende. For det var de langt fra ene om, som det også fremgik af sidebemærkninger undervejs.

Nej, det skuffende var, at perspektivet i udsendelsen var så snævert og sært historieløst. Fokus var på institutionen DR og de enkelte “røde lejesvende”. Man kunne få det indtryk, at DR var – eller ideelt set skulle være – en institution, der var isoleret fra det samfund, det i følge den journalistiske tankegang skulle observerer og rapportere fra. Hvis vi skal lære noget som helst af, hvad der sket politisk sidst i tresserne og i halvfjerdserne – ikke mindst med hensyn til bedrøvelige politiske radikalisering – så kræver det en helt anden historisk velfunderet analyse af “tidsånden” og de politisk-økonomiske konjunkturer i de år. Og dette analysearbejde står stadigvæk tilbage. Vi bliver ikke en skid klogere af, at “de røde lejesvende” bekender deres sympatier og handlinger. Og det er vigtigt af få fat i den forståelsesramme – blandt andet også for at forstå, hvorfor journalister også den dag i dag afspejler vor tidsånd…

Meget symptomatisk for den første udsendelse – og bekræftende i forhold til mine pointer – har en af de medvirkende, Jens Nauntofte, i dag reageret, fordi han føler sig ført bag lyset af Jacob Rosenkrands. Nauntofte troede ham skulle deltage i en “krønike” – altså historieskivning – og ikke i en skueproces, hvor han stod under anklage. Han overvejer nu at indklage Rosenkrands for pressenævnet for at få renset sig selv.
Opdatering: I Politiken d. 21/9 kan man så læse, at de forhold, som Jens Nauntofte skulle “forsvare” – fx at han lod sig fotografere med nordvietnameserne på en tank under indtoget i Saigon og at han beskrev vietcongs indtog i byen som en “befrielse” – slet ikke hændte, medens han var ansat i DR, men tidligere, da han var en ung historiestuderende og freelanceskribent for Information. Noget tilsvarende gælder for Keld Koplev, der medvirker i en senere udsendelse. Dertil kommer, at journalisten har fortiet, hvad udsendelsesrækken skulle hedde, og hvad dens egentlige hensigt var. Det ligner mere og mere – ikke blot dårligt journalistisk håndværk men uhæderligt sådan.

3 kommentarer

  1. gertrud kommentarer:

    Enig – mage til ahistorisk tilgang. En ung mand sidder med bagklogskabens (?) tilgang og stiller mere eller mindre inkvisitoriske spørgsmÃ¥l uden forstÃ¥else eller analyse for hvad der lÃ¥/ligger bag. Og med bagtanker – som de implicerede slet ikke er gjort bekendt med.
    Hvordan er det lige med Jøde-prøven. Udskift X og Y med Blüdnikow og Notkin og deres motiver – hvilket ramaskrig det ville medføre…

  2. capac kommentarer:

    @gertrud: Ja, og med Blüdnikow som eneste eksterne kommentator…

  3. Donald kommentarer:

    Udtrykket “lejesvende” er misplaceret her, der er jo tale om idealisme og ønske om at se hvad der er pÃ¥ den anden side, idet jeg gÃ¥r ud fra at bÃ¥de Nauntofte og de andre var vokset op i et “Humboldt-uddannelsesideal” men opdagede, at vores offentlighed ikke havde set efter og ikke havde opdaget, at bl.a. Palæstinensernes sag – for ikke at tale om Nordvietnam’ernes sag – var en sag om frihed for de fattige bønder og smÃ¥folk, og ikke en kommunistisk eller islamisk fundamentalistisk bølge af uhæderlighed og had mod andre mennesker.

    Det kan være at JR ikke forstår at hvor der er bevægelser (fredsmarcher fx.) er der også infiltration og politisk misbrug.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

384 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62