Helen Reddy – Leave me alone (Ruby Red Dress)
18. november 2010
Måske har det noget at gøre med overgangen fra efterår til vinter (eller er det allerede vinter?). Det grå, grå vejr. Det tidlige mørke, der får en til at mene, at man kører på arbejde midt om natten. Og sådan. Måske er det det, der får sangene til spontant at myldre frem fra din indre jukebox?! I hvert fald kom den australske Helen Reddys gamle hit “Leave me alone (Ruby Red Dress)” dansende ind i min bevidsthed her til morgen og er blevet hængende.
Helen Reddy (f. 1941) lignede en af mine gymnasieveninders mor (!), og hun havde sin storhedstid i halvfjerdserne, hvor hun efter et langt tilløb i hjemlandet slog sig ned i Los Angeles, hvor hun fik kontrakt med Capitol Records. Karrieren var på det tidspunkt inde i et dødvande, men Capitol gav Reddy chancen for at sætte skub i karrieren med en single i 1971. Det blev en coverversion af sangen “I don’t Know How To Love Him” fra musicalsuccessen Jesus Christ Superstar, som havde haft premiere samme år. Og sangen røg ind på en 13. plads på den amerikanske hitliste og banede vejen for Reddy succes.
Musicalsangen blev fulgt op af hendes største hit, “I Am Woman”, som hun selv skrev sammen med Ray Burton. Sangen var ikke kun en iørefaldende popsang, men havde også det fortrin at være del af lydsporet til den omsiggribende kvindefrigørelse i det årti. Et faktum, som den bevidste Reddy var helt klar over, og som satte gang i pladesalget. “I Am Woman” indtog førstepladsen i USA, Australien og andre steder og resulterede i en Grammy (i øvrigt som den første australske sang nogensinde).
De følgende år fik Reddy flere store hits. I 1973 kom countryballaden “Delta Dawn” (blev nr. 1) og “Leave Me Alone” (3. plads). I 1974 “Keep on singing” (15. plads), Paul Williams-sangen “You and me against the World” ( 9.plads), “Emotion”, “Peaceful” (12. plads), “Angie Baby” (1. plads) og i 1975 “Ain’t No Way To Treat A Lady” (8. plads).
I 1976 kom “I Can’t Hear You No More”, der “kun” nåede en 29. plads og markerede, at Reddy var en dalende stjerne på det amerikanske marked. Selv om hendes næste singler viste sig på top 50, så var det klart, at hendes stjernestund var ovre. Det sidste regulære hit var den Kim Fowley-producerede coverversion af Cilla Blacks “You’re My World”, der resulterede i en 18. plads i 1977.
En kombination af manglende opbakning fra pladeselskabet og en ændring af tidsånden gjorde Reddy til forhenværende hitlistekandidat. En række album og et skift til MCA ændrede ikke ved det forhold. Og i 1983 kom hendes sidste album på et stort pladeselskab, “Imagination”. I 2000 udsendtes hendes sidste regulære album “The Best Christmas Ever” (EMI/Capitol). Og i 20o2 sagde hun endegyldigt farvel til sangekarrieren med en koncert sammen med Edmonton Symphony Orchestra. I 2006 kom hendes selvbiografi “The Woman I Am”, hvor man kan læse om hendes tre ægteskaber, karrieren og hendes tilbagevenden til Australien i 2002. Her lever hun stadigvæk, men er ramt af Addison’s sygdom, en kirtelsygdom, der kræver fortløbende medicinsk behandling.
Ved siden af sin sangkarriere har Reddy slået sine folder i film, på teater og tv. Lige som hun har været politisk aktiv på lokalt niveau.
“Leave me alone (Ruby Red Dress)” er min favorit blandt hendes mange sange. En fejende flot sang, der leder tanken hen på performere som Frank Sinatra (uden sammenligning i øvrigt), og med et rigtig godt sing-a-long omkvæd.
