En svensk sangerinde: Anna Stadling

12. december 2010

Svenskerne har et rigt musikliv. Og det er kun en brøkdel af det, der når over det lille vand, der skiller Sverige fra Danmark. Sådan er det. Og sådan har det vel været, siden vi lå i krig med det såkaldte broderfolk. Det skal ikke forhindre denne vestjyske blogger og skrivekugle i at gøre opmærksom på de navne, der gør indtryk. Fx. den svenske sangerinde Anna Stadling. Hun er født i 1970 og har sølle to album på samvittigheden. Det første kom i 1999 med titlen Det Känns. Og i år er så det andet kommet med en lige så diskret titel: E4 mot norr. Med det kunstnernavn og de titler er man vel på forhånd dømt ude af det store kommercielle marked. Eller hur? Men lyt engang til Anna. I hendes stemme findes en sprukken skønhed som hos Emmylou Harris og en indfølt lydhørhed over for sangen, som man skal lede længe efter i dagens populærmusik. Uden at vide det, tror jeg, Anna Stadling tager sin kunst lige så alvorligt, som hun ser ud på omslaget til den nye plade.
Ud over at have en solokarriere, er Anna med i gruppen Hovet, der har udgivet to album. Og hun har udgivet to andre album med en anden svensk sangerinden og guitarist, Idde Schulz.

Anna Stadlings playliste på Myspace

Röd Snö fra det seneste album (burde jo være et hit her og der..)

Chauff̦r РAnna Stadling / Idde Schultz

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

867 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62