Dora Bryan: All I Want For Christmas Is A Beatle

15. december 2010

En virkelig nørdet ting fra Beatlesmania-overdrevet er skuespillerinden Dora Bryans Beatle-exploitationssang “All I Want For Christmas Is A Beatle“. På coveret er Dora iført Beatle-mop og guitar, og den uforglemmelige tekst, om pigen (skuespilleriden var 39, da hun indsang den…), der ønsker sig en Beatle på juletræet (og gerne en til sin mor…) er forfattet af en vis Gladys Benton. Muligvis et pseudonym for Dora selv.
Hvis man lytter godt efter, kan man (heldigvis) godt høre, at Dora opfattede det hele som en spøg. Hun var blevet opfordret til at lave en juleplade, medens hun optrådte på Londons Adelphi Theatre i stykket “Six Of One”, og det blev altså denne spøjse sag, der faktisk blev et mindre hit med masser af radioafspilninger, et cover på Melody Maker og optræden på Top of the Pops. Selv kaldte Bryan sit lille hit for “the best bad record of 1963”.

Medlemmerne af The Beatles var også glade for opmærksomheden, de brugte noget af sangen i en af deres berømte julehilsner til fans og venner og sendte Dora et telegram med tak.

Jo, bølgerne gik virkelig højt i Beatlemania-tiden.

2 kommentarer

  1. Nanne kommentarer:

    PÃ¥ Facebook findes der en gruppe, der hedder “All I want for christmas is Dhani Harrison.” En afart af beatlemania?
    I øvrigt har den unge Harrison selv meldt sig ind i gruppen…

  2. capac kommentarer:

    @Nanne: Post-beatlemania? Måske. Bare han slipper for sådan en hyldestplade! :)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

223 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62