Beatles og striberne på Abbey Road
23. december 2010Man skal høre meget, før ørerne falder af, sagde min far altid. Nogle gange drejede søulken det over i det mere bramfri og gjorde ‘høre’ til ‘hore’… Men lad os holde os til den sobre talemåde. Her på blanke natten læser jeg, at fodgængerfeltet ved Abbey Road-studierne (afbildet på pladen med vejnavnet) er blevet ophøjet til national kulturarv. Intet er åbenbart for banalt til at blive genstand for ophøjelse til Beatles-klenodie. Måske med undtagelse af den kondemneringsmodne bolig, som Ringo boede i, da han var barn.
Jeg kan ikke befri mig helt fra den mistanke, at æren knap så meget skyldes, at de fire Beatlesmedlemmer har gået der mange gang og er blevet foreviget på pladecoveret, som det faktum, at stedet er blevet et sted, hvor turister valfarter til for at fotografere hinanden og siden hen at kunne sige, medens de kigger på pladecoveret: Der har jeg stået og gået.
Der er penge i Beatles-brandet…
23. december 2010 kl. 09:01
Jeg kan sagtens følge dig i at tænke i pekuniære baner. Men det er jo et faktum, at striberne i Abbey Road er de mest fotograferede i denne verden: folk har åbenbart et forhold til dem, og har stemt med fødderne. Kravet er kommet nedefra. Det samme kunne siges om Jim Morrisons grav, eller Graceland. Og der er jo ingen, der sælger billetter til stedet, vel? Jo, til Graceland; men kun til dem, der vil helt ind.
23. december 2010 kl. 09:50
@AagePK: Ja, ja. Mon ikke de ville være ‘de mest fotograferede’, selv om de ikke blev kanoniseret til kulturgode?! Jeg stritter bare lidt imod, nÃ¥r det hele begynder at ligne den katolske kirke… God jul!