It’s one drink down and another to go.Gerry Rafferty er død.
5. januar 2011
I går hørte jeg et P1-program om en mand, der havde formået at bryde med sin negative sociale arv. Han var vokset op med to alkoholiserede forældre. Moderen forsøgte at skjule sit drikkeri ved at gemme flaskerne i skabe og lign., men sønnen kunne ikke undgå at falde over dem. I bogstaveligste forstand. Og den tidligste erindring han havde om faderen var, at han lå forslået og stinkende i sengen efter en bytur. Selv endte han i alkoholismens vold, hvor han næsten drak sig ihjel, mistede sit ægteskab og fik oparbejdet en kæmpegæld.
Men, da det så mest sort ud, tog han sig selv i nakken, gik på afvænning og kom på det rette spor igen.
Jeg kom i tanke om denne oplivende historie om et brud med den negative sociale arv, da jeg i går nat kom hjem og læste den sørgerlige nyhed om sangskriveren og musikeren Gerry Raffertys død. For knap et årstid siden skrev jeg et indlæg om Rafferty. Det drejede sig om nogle rygter vedrørende hans mulige forsvinden efter et hospitalsophold. Af rygterne kunne man læse, at hospitalsopholdet og forsvindingsnummeret skyldtes mandens intense drikkeri. Rafferty var alkoholiker.
Desværre lå det i kortene, at den yderst talentfulde sangskriver kunne komme til at ende sit liv på bunden af flasken. Han kom fra en irsk minearbejderfamilie, hvor faderen drak tæt og udsatte familien for vold. Der går historier om, hvordan Gerry og moderen måtte flakke omkring i byen, medens de ventede på, at faderen skulle blive ædru igen. De turde ikke gå hjem, for så vankede der tørre tærsk.
Da Gerry var 16 år gammel døde faderen, og Gerry fandt sig et arbejde samtidig med, at han i weekenderne spillede sammen med sin skolekammerat, den ligeledes talentfulde sangskriver Joe Egan, i gruppen Mavericks. Da Mavericks ikke blev nogen succes, søgte Rafferty og Egan ind i The Humblebums, der blev ledet af den senere entertainer og komiker Billy Connolly. Efter tre album gik både Conolly og Rafferty deres egne veje, efter at Rafferty havde tilskyndet Connolly til at gå entertainervejen. Efter sigende var der ikke plads til to så store egoer og talenter i gruppen.
Raffery udsendte nogenlunde samtidig sin første soloplade Can I Have My Money Back? (1971), som afslørede et stort sangskrivertalent i svøb, og året efter fandt han igen sammen med kollegaen Joe Egan og dannede Stealers Wheel. Det førte til den første store succes for Rafferty, da bandet udsendte deres eponyme debutalbum med hittet “Stuck in the middle with you”. Efter tre album var det slut. Ikke, fordi gruppen ikke havde potentiale at blive til noget rigtig stort, for det havde den, men på grund af en masse problemer med pladeselskabet.
Egan tog til Skotland og Rafferty brugte tre år på at komme ud af sine kontraktlige bånd til pladeselskabet. Men ved siden af begyndte han lønligt at indspille sange, der siden skulle blive til hovedværket City To City, der udkom i 1978. Med klassikeren Baker Street som drivkraft blev City To City en kæmpesucces med et salg på omkring 5 millioner eksemplarer. Nok til at gøre Rafferty til en holden mand og sikre ham omkring 80.000 £ i årlige royalties.
Pladen blev fulgt op at to andre langt fra så succesfulde, men kunstnerisk mindst lige så tilfredsstillende albums: Night Owl (1979), den skammeligt oversete Snakes And Ladders (1980). De to album udgør kronen på Raffertys livsværk. Herfra gik det ned ad bakke for Rafferty. Hans drikkeri tog til og udviklede sig til en selvdestruktiv alkoholisme. Han havde talentet til at blive en stor stjerne som musiker og sangskriver. Flere gange er han blevet sammenlignet med Lennon & McCartney, og det var også på det niveau, han befandt sig, når han var bedst.
Men Rafferty kunne åbenbart ikke overvinde sin negative sociale arv. Af biografierne om ham kan man læse, at han efter sin succes med Baker Street havde pengene og alle muligheder, men afviste dem, fordi intet tilsyneladende var godt nok. Bag det udadvendte selvovervurdering kunne man dog spore en afgrundsdyb mangel på selvtillid og -værd. Arven fra barndommen. I 1990 kastede hans hustru gennem mange år håndklædet i ringen i erkendelse af, at hun ikke kunne hjælpe Gerry ud af sit misbrug. Hun blev dog ved ringside og hjalp ham så godt hun nu kunne, medens hun var vidne til hans deroute i alkoholismens malstrøm.
63 år blev Gerry Rafferty og efterlod sig i alt ni fine soloalbum, der vidner om et stort talent, som ikke fik lov til at udfolde sig helt. Desværre.
PS. Citatet i overskriften er hentet fra sangen”One Drink Down”, som man kan finde på Raffertys allerførste soloplade. Mere her.Her er han sammen med Egan, medens tingene endnu så lyse ud – Star:
