Opgaven ligger lige til højrebenet: Hvis Milena Penkowa har snydt med sin doktorafhandling, hvordan står det så til med alle de andre omkring 100 artikler, hun er forfatter til? Det skal et uvildigt panel af internationale forskere nu undersøge til bunds. Spændende.
Apropos: Subø-sagen i Norge.
Skrevet i Musik den 26. februar 2011 kl. 09:50
Tagged med forskning, Musik, Penkowa, universitet
Feed på kommentarer eller trackback fra din side
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
https://www.youtube.com/playlist?list=PLooDcviYwHTF-JKXLEFI2fu-80KzC1RAM
Spillelisten vokser støt og indeholder kun musik, jeg selv kan lide.
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
-Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
CAPAC anvender WordPress med Skimmed Milk og feeds for Indlæg og Kommentarer
26. februar 2011 kl. 10:06
I Tyskland har de et problem med deres forsvarsminister, Freiherr von und zu Guttenberg; han har fået en dr-titel udi jura fra det hæderkronede universitet i Bayreyth. Nu viser det sig, at store dele er direkte afskrift andre steder fra, bl.a Frankfurter Allgemeine Zeitung, som derfor har sagsøgt den nu forhenværende doktor jur. for krænkelse af deres copyright. Universitetet fik hurtigt hjælp til at gennemgå dr.-afhandlingen, man har endda fået skruet en søgerobot sammen, og nu kaldes ministeren Dr. Googleberg.
Herhjemme læste jeg for år tilbage om en database, som gymnsielærere kunne bruge til at undersøge, om deres elever plagierede eller kopierede andres stile.
Næste skridt må da være, at de to systemer kalibreres til at kunne tage en hvilket som helst tekst eller afhandling, skanne den ind, og så sammenholde den med alt hidtil udgivet og i elektronisk form tilgængeligt materiale for at afsløre plagiater, som forfatteren ikke selv har kildehenvisninger til. Kilder er man jo nødt til at have, men man skal jo huske at kredittere.
Jeg er ret sikker på, at et sådant apparat vil være nyttigt i Penkowa-sagen. Selv om hun jo er overdreven ærekær og perfektionist, som flere af de unødvendige løgne jo tyder på.
26. februar 2011 kl. 10:48
@AagePK: Ja, og i Tyskland er det, sÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et, en alvorlig sag sÃ¥ledes at stjæle andres intellektuelle ejendom.En ting er at Googleberg mister sin doktortitel, det kan ogsÃ¥ komme til at koste ham karrieren. Og regeringen ærgrer sig vist gevaldigt, fordi Googleberg – indtil afsløringen – var regeringens populæreste mand.
Apropos plagiering, så er det almindeligt kendt, at det foregår mange steder i uddannelsessystemet. Jeg har selv engang taget fire gymnasieelever (i samme klasse!) i at begå grov plagiering i deres store skriftlige opgaver ved at hente det meste i en af de opgavedatabaser, der ligger på nettet. Den historie skal jeg fortælle en anden god gang. Jeg tror ikke på, at vi kan løse problemet med databaser og scannere. Dels vil det være omkostningstungt, hvis vi løbende skal foretage den slags kontrol, og dels tror jeg, at der skal en holdningsændring til. Så længe vi vægter karriere, konkurrence, magt og penge højest, så længe vil der altid være nogen, der vil springe gærdet over, hvor det er lavest.
26. februar 2011 kl. 12:34
Sådanne scanningsprogrammer benyttes allerede af mange af de store videnskabelige tidsskrifters editorer til at grov-scanne for plagierede afsnit. Jeg ved ikke, hvor præcis metoden er pt, men når man tænker på, hvor hurtigt IT-udviklingen ellers går, går der nok ikke mange år før enhver form for afskrivning, helt ned på enkelt-sætnings-niveau, kan afsløres med sådanne programmer.
Der er selvfølgelig altid en grÃ¥zone – det er helt normalt at genbruge essensen af en sætning, et udtryk, en halv sætning osv, nÃ¥r man skriver videnskabelige artikler, men det mÃ¥ sÃ¥ være op til editor/lærer/osv at vurdere i tvivlsspørgsmÃ¥l.
Jeg tvivler pÃ¥, at Penkowa har plagierets andres skriverier – hendes forskningsfelt er snævert, sÃ¥ det ville blive opdaget.
Jeg er mere mistænksom på data.
26. februar 2011 kl. 13:03
@forbipasserende: Nu var plagieringsdebatten ogsÃ¥ møntet pÃ¥ ham tyskeren. Penkowa har – for nu at sige det pænt – problemer med data og andet, som du er inde pÃ¥.
Det største problem med plagiering pÃ¥ universitetsniveau er ikke selve tyveriet, men at man kompromiterer de akademiske og videnskabelig idealer – og dermed sin egen faglighed. PÃ¥ Ã…rhus Universitet mistede en af mine gamle studiekammerater sin professortitel, fordi han havde skrevet for meget af. Og sÃ¥dan en plet er ikke til at vaske af, selv om man mÃ¥ske er fagligt dygtig og talentfuld.