Breaking up is hard to do: The Beatles

18. april 2011

“Tror du virkelig at det meste af dagens kunst var noget på grund af The Beatles? – Jeg tror ikke på, at du er sindsyg! — Paul – tror du på det? Når du holder op med at tro med at tro det, kan det være, du vågner op. Sagde vi ikke altid, at vi har en del af bevægelsen – ikke det hele? Selvfølgelig ændrede vi verden – med prøv at følge med – KOM NED FRA DEN GULDPLADE OG FLYV!”

Ordene er John Lennons. De står at læse i et tosiders maskinskrevet brev, som ikke er dateret, men angiveligt er fra 1971, året efter gruppens opløsning. Om brevet blev sendt, vides ikke med sikkerhed, men det er skrevet som svar på en brev fra Paul & Linda McCartney, som – forstår man – har været lidt sårende og skuffende for John.
Brevet – som kan læses i faksimile her og her – viser en både frusteret og såret John Lennon, men også en Lennon, der ikke helt kan skjule sin veneration for sin gamle ven og The Beatles. Følelsernes ambivalens i skilsmissens svære stund… Brevet bortauktioneres om kort til i Beverly Hills. Det har tilhørt en samler, der har fået fat i det gennem et medlem af Lennon-familien.

Også The Beatles allerførste kontrakt fra 19. juni 1961, underskrevet af J W Lennon, James Paul McCartney, George Harrison og Pete Best i Hamborg, bortauktioneres. Den forventes at indbringe mellem 40-60000 £. Kontrakten som er på tysk – og også er underskrevet af Bert Kaempfert – ansætter Beatles som backing for Tony Sheridan. Tre dage senere indspillede de singlen “My Bonnie/The Saints”. I følge kontrakten skulle Beatles af 2% i royalties fra salget og 25 D-Mark hver pr. dag. John Lennon skulle modtage pengene som gruppens repræsentant.

[kilder: The Telegraph og The Independent]

John Lennon – How Do You Sleep?

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

277 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62