Organdonation – via tv-program
2. juni 2007Det i forgangne uge meget omtalte hollandske tv-show, hvor organdonation og kommerciel tv-underholdning skulle gå hånd i hånd har vist sig – indtil videre i hvert fald – at være en slags praktical joke. Den tyske avis Zeit fortæller, at det hele var en iscenesættelse med henblik på at gøre opmærksom på problemet organdonation. Så kan vi med moralsk kvababbelse vel ånde lettet op eller hvad? Måske har tv-mediet i kapitalismens vold omsider nået en smertegrænse for, hvor langt man vil gå for at få seere og reklameindtægter? Det skal man ikke være sikker på. For undervejs har man blandt andet hørt en talsperson for TV3 give udtryk for, at man da var åben for den slags nyskabende tv-programmer. Moralen har aldrig været en holdbar barriere for kapitalistisk innovation…
2. juni 2007 kl. 13:35
Det er, vil jeg mene, decideret forkert at betegne showet som en practical joke. På den ene side var det et, for deltagerne formodentlig velment, forsøg på at vække opmærksomhed omkring et seriøst og væsentligt moralsk og samfundsmæssigt problem. På den anden side var det, for tvselskabet og producenterne, en marketingsstunt, som skulle (eller i det mindste har formået) at gøre opmærksom på TV-selskabet. For ingen af parterne tror jeg pointen har været at lave en practical joke. At det så var sådan programredaktøren for TV3 efterfølgende valgte at udlægge teksten (bl.a. i Deadline); som et eksperiment der er med til at sikre tv-mediets fortsatte relevans og eksistens også om 10 år, er så en anden sag.
2. juni 2007 kl. 14:28
@Carsten: Ja, det var mere end en pratical joke, en provokativ iscenesættelse med bÃ¥de markskrigeriske og sundhedspolitiske intentioner bag. Min pointe var sÃ¥mæn ogsÃ¥ bare, at der kun er et lille skridt fra iscenesættelse til realisering – nu.
2. juni 2007 kl. 16:57
Så tror jeg bare ikke, at jeg forstår, hvad du mener med en practical joke :-)
2. juni 2007 kl. 17:10
@Carsten: I følge min (gamle) Fremmedordbog, sÃ¥ er en practical joke ‘grove hÃ¥ndgribelige løjer’. Og jeg synes, at det er grove løjer at gøre organdonation til genstand for tv-underholdning – ogsÃ¥ selv om det altsÃ¥ kun er en iscenesættelse. Forskellen er nok, at hensigten med gammeldags practical jokes kun er fÃ¥ sig et billigt grin pÃ¥ andres bekostning, hvorimod der i dette tilfælde er allehÃ¥nde økonomiske og sundhedspolitiske intentioner i uskøn forening bag joken, der altsÃ¥ – om du vil – ikke er nogen joke… ;-)
3. juni 2007 kl. 11:57
Jamen så ER vi, for en gangs skyld, faktisk uenige :-)
Jeg tror nemlig ikke at nogen, hverken de involverede nyrepatienter, producenterne, de forskellige organisationer der efterfølgende har udtalt sig, eller (for nu at udtale mig om noget jeg rent faktisk VED noget om) har opfattet udsendelsen som en joke, som “grove hÃ¥ndgribelige løjer”. For dem alle har det været dødelig alvor. Nogle har været interesseret i at fÃ¥ fremmet omtalen af problemerne forbundet med organdonation (for dem er drejer det sig vitterligt om liv og død); andre har ønsket at markedsføre en tv-station (for dem drejer det sig om penge); atter andre har opfattes udsendelsen som det levende bevis pÃ¥ den nutidige tv-underholdnings iboende perversitet (for dem er det et spørgsmÃ¥l om moral og anstændighed).
For ingen af parterne har hovedformålet med udsendelsen været at drive gæk med folk; at gøre dem til grin; at få dem til at fremstå fjollede; at more sig på deres bekostning. Det er derfor jeg har svært ved at forstå, at den skulle kunne betegnes som practical jokes. Men hvis du mener at det er den bedste måde at beskrive dem på, så fred med det. Mig forekommer det bare at være lettere vildledende samt en nedvurdering af alvoren i problematikken bag udsendelsen.
Men som Klumpe-Dumpe sagde til Alice, så er det os selv der bestemmer, hvad vores ord og begreber betyder, så kald du bare udsendelserne for practical jokes ;-) Jeg tillader mig blot at have en anden holdning.
3. juni 2007 kl. 12:42
@Carsten: Nu udtaler jeg mig jo ikke pÃ¥ vegne af nogen af de involverede, men alene ud fra, hvordan det udefra (via læsningen af den tyske avis) kunne opfattes. Oven i købet skriver jeg modificerende “en slags practical joke”. Som du selv er inde pÃ¥, sÃ¥ er baggrunden ganske alvorlig, og at iscenesætte en tv-udsendelse med indbygget nyredonation er for mig grove løjer. Vi er uenige – ogsÃ¥ om, at vi selv bestemmer, hvad ordene skal betyde. Godt sÃ¥. :-)
3. juni 2007 kl. 14:08
Det var ogs̴ p̴ tide, at en reel uenighed meldte sig Рomend en mindre en af slagsen ;-)
3. juni 2007 kl. 14:11
Men dog nok ikke om det med ordene – jeg referede jo blot Klumpe-Dumpes holdning :-)
3. juni 2007 kl. 14:18
@Carsten: Så er jeg også uenig med Klumpe-Dumpe!