Lucy in the Sky with Diamonds – var mig!

3. juni 2007

Altså ikke mig, men den britiske husmor Lucy Vodden på 43. Sangen om Lucy med diamanter i håret er et af glansnumrene på The Beatles’ jubilæumsalbum Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band, og det var et af de numre, der blev fortolket – og ikke mindst overfortolket – heftigt i årene efter pladens udgivelse. Ikke mindst det forhold, at man kunne genkende forkortelsen LSD i titlen gav anledning til mange tanker om sangens “dybere” betydning. Men nu skyder Lucy Vodden så hul i noget af fortolkningen. Efter sigende skulle ideen til sangtitlen komme fra en tegning, som Lucys klassekammerat og John Lennons søn Julian Lennon lavede af selv samme Lucy. Tegningen viste Lucy omgivet af diamanter. Måske Julian var lidt lun på Lucy? I hvert fald skulle John Lennon havde spurgt sin søn – sådan som forældre jo gør – om, hvad tegningen forestillede, og svaret var: Lucy in the Sky with Diamonds.
Kun få har troet på Lucys forklaring, men den virker da endog meget sandsynlig. Det er en kendt ting, at Lennon i sin sangskrivning lod sig inspirere af, hvad han læste, hørte og så. Og det udelukker jo heller ikke, at LSD kan have spillet en rolle. For det er også en kendt sag, at de fire Beatles-medlemmer netop i den periode prøvede både det ene og andet stimulerende stof…

Og hvorfor ikke tage dagens nostalgimusikalske indslag med det samme. Beatles i kulørte gevanter à la Sgt. Pepper-coveret med en alternativ udgave af Hello Goodbye:

Og her er den oprindelige “video” med samme dejlige sang:

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

616 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62