Singlepladens renæssance
3. oktober 2011Musikindustrien er stadigvæk i krise, målt med salget af CD’er. De nye tal for det store britiske marked taler deres tydelige sprog. Men, som ventet, går det fremad for de såkaldte digitale downloads, der er vokset med næsten en fjerdel på et år. Fremgangen er så positiv, at der er tale om en samlet salgsfremgang i de første ni måneder af 2011 fra 193.7 millioner solgte enheder til 202.9 millioner.
Graver man i tallene, kan man læse, at det især er salget af singler, der er vokset, hvorimod album er for nedadgående.
Tallene er selvfølgelig lidt opmuntrende for de betrængte pladeindustri, men samtidig lidt bedrøvelige for musiklivet som sådan. For er det, vi er vidne til ikke, at albummets æra er ved at blive skrevet færdig? Den æra, der begyndte, da long-playing-grammofonpladen kom frem og i løbet af især tresserne blev forvandlet til et særligt musikalsk værkformat? Vi vender tilbage til dengang i de tidlige tressere, hvor singlen med dens 2-3 minutter lange popsange satte dagsordenen. Et kulturelt tab…
3. oktober 2011 kl. 18:09
MÃ¥ske…men der er dælme ogsÃ¥ mange albums, der ikke skulle have været andet end en single med A og B side. Et album har stadig sin berettigelse, og vil givet ogsÃ¥ blive værdsat, hvis det enten hænger sammen – altsÃ¥ udgør en enhed – eller hvis alle sange hver for sig har kvaliteter. Det sidste er efter min mening ikke altid tilfældet – og var det ihvertfald ikke før i tiden (heller ikke i de gode gamle vinyl dage).
4. oktober 2011 kl. 01:02
@Gowings: Helt rigtig. Og mange albums var kun en samling sange uden indre sammenhæng. Det er selvfølgelig heller ikke blevet nemmere af, at en CD kan rummer min. 70 minutter, medens en vinyl-LP kunne klare ca. 40. MÃ¥ske er det “bare” en understregning af den gamle sandhed om, at ethvert teknologisk fremskridt ogsÃ¥ indebærer (mindst) et tilbageskridt…