The Webb Sisters – en vokalduo

16. november 2011

Opmærksomme læsere af denne blog vil have noteret sig en slet skjult begejstring blandt mandlige læsere for den engelske duo The Webb Sisters, der bidrager til den omtalte Mojo-opsamling Harrison Covered.

The Webb Sisters består af søstrene Charley (f. 1979) og Hattie (f. 1981). De to piger, der seneste har udsendt albummet Savages (2010), kommer fra en musikalsk familie i Kent. De to brødre er fx trommeslagere. Og pigerne begyndte allerede som unge teenagere at optræde rundt omkring.

I 2000 indspillede de deres debutalbum Piece of Mind i Nashville efter at have mødt pladeproduceren Johnny Pierce. Og det affødte en pladekontrakt med det store Universal Records. Det åbnede nye døre og førte til et samarbejde med flere fremtrædende moderne sangskrivere – Jeff Trott, Mike Elizondo og Steve Booker – der leverede materiale til duoen andet album Daylight Crossing, der udkom i 2006. Pladen blev gruppens formelle gennembrud i hjemlandet. Selv om pladen ikke toppede på hitlisterne, så blev den spillet meget på diverse radiostationer, og pigerne optrådte flere gange på tv.

Siden har pigerne udsendt to EP-plader – Comes in Twos (2009) og The Other Side (2009) – der begge kun kan erhverves via Itunes. Og som nævnt har de i år udsendt albummet Savages, der er produceret af ingen ringere end Peter Asher (Linda Ronstadt m.fl.).

Nævnes skal det også, at de to søstre har været udvalgt til at synge med Leonard Cohen på hans turné i 2008-10. De kan opleves på DVD’en “Leonard Cohen Live in London”, hvor de synger “If It Be Your Will“. At optræde sammen med Cohen går ikke ubemærket hen.

Som Klaus bemærker i en kommentar, så synger de to Webb Sisters bedårende. Ja, hvis man ikke var så ugudelig, ville jeg mene, at det må være sådan, det er at høre englene synge. Kødelige engle vel at mærke. Jeg har haft lejlighed til at nærlytte til albummet Savages og kan kun varmt anbefale det til alle, der sætter pris på smuk vokal-folk. De sublime Webb Sisters, som Cohen kalder dem i klippet nedenfor.

If It Be You Will – høre mere her på pigernes Myspace-side.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

245 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62