Hunky Dory fylder 40
17. december 2011
I dag for nøjagtig 40 år siden blev David Bowies fjerde album Hunky Dory sendt ud på markedet. Og med det album intonerede Bowie det årti, som han i høj grad var med til at præge som musiker og performer. Han havde allerede været undervejs i tresserne. Søgende, eklektisk og eksperimenterende, som han altid har været, men også lidt uden for tresser- og ikke mindst sentressertidsånden.
Men med Hunky Dory – den første på plademærket RCA – lagde han grunden til de følgende års succes som musikalsk, glamourøs, selviscenesættende rockstjerne omkring den fiktive figur Ziggy Stardust. The Spiders of Mars – trommeslageren Woody Woodmansy, guitaristen Mick Ronson og Trevor Boulder – blev samlet, selv om bandnavnet måtte vente lidt endnu, og Tony Visconti var skiftet ud med Ken Scott i producerstolen.
Selv om Bowie havde haft tilløb til den teatralsk iscenesatte rockfiktion på de foregående album – Space Oddity (1969) og The Man Who Sold The World (1970) – så var det med Hunky Dory det rigtig lykkedes for Bowie at nå en anerkendelse, der strakte sig længere end til musikkritikernes skriveborde. Det var på denne plade, han første gang fandt den både artistiske og kommercielle formel, der kunne bringe ham ud af tressernes lange ørkenvandring. Og formlen var en kombination af fængende popmelodier og tekster, der kredsede om Bowie egne kunstneriske tanker og inspirationskilder (Dylan, Warhol, Velvet Underground). Dertil skal lægges, at albummet ikke rummer en eneste dårlig sang – og at den virker som et heltstøbt værk, fordi personligheden Bowie holder de meget forskellige sange sammen.
Noget decideret hit blev pladen ikke – i hvert fald ikke, før efterfølgeren Ziggy Stardust and the Spiders from Mars fik efterspørgslen til at stige og sendte den op på en 3. plads på den britiske albumliste. Et halvt år efter udgivelsen.
Hunky Dory var mere end en personlig succes for Bowie. Den var også et tegn på, at de romantiske tressere ideologisk og musikalsk havde nået deres klimaks og en ny og mere kuldslået periode var på vej.
Hunky Dory er for længst blevet genstand for audio-opdatering (remastering). Det skete i 1990 – og man kan også få den på vinyl, som japansk luksus replica-udgave osv. Og det skulle ikke undre om 40-året også giver anledning til en nyudgivelse..
Læs også Torbens minderune om Bowies mesterstykke – lige her.
17. december 2011 kl. 17:24
Ja, Hunky Dory – sikke en masse gode minder det cover bringer frem :)
17. december 2011 kl. 20:26
Har du noget forslag til hvad titlen betyder og om den stÃ¥r i relation til coveret? Enten er det androgynt eller ogsÃ¥ er det “bare Bowie med langt hÃ¥r” :)
17. december 2011 kl. 21:06
@Donald: SÃ¥ vidt jeg ved, blev Bowie inspireret af et foto af Marlene Dietrich til coveret!
Hunky Dory er slags og betyder noget i retning af: Det er pingeling! Se her:
http://www.merriam-webster.com/dictionary/hunky-dory