“Ting af sten og træ” – australsk 90’er-lyd

26. juni 2007

Australien har fostret mange gode kunstnere og grupper, men ikke alle er nået ret langt uden for det store lands grænser. Bandet med det besynderlige navn Things of Stone and Wood – populært kaldet TOSAW – blev dannet i 1989 i Melbourne af Greg Arnold (sang, keyboards og guitar), Michael Allen (bas og sang), Tony Floyd (trommer) og Justin Brady (der ud over guitaren trakterede violin, mandolin og mundharmonika, så det satte sit tydelige præg på gruppens musik). i 1993 udsendte de deres første album – The Yearning – der begejstrede både australske musikkritikere og publikum. Stilen er en blanding af pop, folk, blues og andre stilarter i skønsom blanding omkring nogle iørefaldende melodier.
Sangen i videoen – Happy Birthday Helen – blev et stort lokalt hit. Sangen handler om Greg Arnolds daværende kæreste, som han siden giftede sig med.
Gruppen har været uregelmæssigt turnerende, også i Europa.
Debutpladen er siden blevet genudsendt sammen med opfølgeren på en cd. Og i 2002 udsendtes en compilation med titlen So Far 1992-2002 med det bedste fra den periode. Den skulle være til at få fat i – medens de andre plader er sjældne og ret pebrede…
Greg Arnold er vist gået solo. I hvert fald har han for ganske nylig udsendt albummet Lost Marie, der ligger tæt op af TOSAWs musikalske udtryk. Man kan høre numre fra albummet på Gregs myspaceside.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

382 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62