Paul & Linda McCartney – Ram – i nye opulente klæder
26. maj 2012
Der var plads og tid til at fotografere kopulerende biller og til at tage – ikke tyren, men vædderen – ved hornene, da Paul McCartney lavede sangene albummet “Ram” på landstedet Mull of Kintyre i Skotland. Pladen var den anden i tiden efter The Beatles og – set i bagklogskabens lys – gav den et fint fingerpeg om, hvad der var i vente. Gode sange, en udpræget sans for det legende og eksperimenterende og en idé om, at Paul nok ville finde andre legekammerater en John, George og Ringo. Linda fik en del af æren for pladen – helt fortjent, for godt nok var Linda ikke nogen stor sangerinde eller musiker, men hvad ville Paul have gjort uden hendes støtte og kærlighed?!
På mandag kommer pladen så i en oppulent udgave i serien The Paul McCartney Archive Collection. 4 CD’er og 1 DVD. Mindre kan ikke gøre det åbenbart, hvis “Ram” skal fejres. Der er ingen tvivl om, at Arkiv-udgaverne af McCartneys plader vil overgå The Beatles-genudgivelserne i både dybde og omfang. Små 800 kroner skal man af med, hvis man vil have hele dynen (se oversigten nedenfor). Men, hvis man ikke er nørd og har røven fuld af penge, så kan man også får pladen i den originale udgave og en dobbelt-CD-version.
Lige nu kan man høre originalen i den nye lydopdaterede version her – og det er ganske gratis.
CD 1: Ram – Stereo (originally issued as Apple SMAS-3375, 1971 – available in all editions)
Too Many People
3 Legs
Ram On
Dear Boy
Uncle Albert/Admiral Halsey
Smile Away
Heart of the Country
Monkberry Moon Delight
Eat at Home
Long Haired Lady
Ram On
The Back Seat of My Car
CD 2: Bonus Material (available in 2-CD edition, 4-CD/1-DVD box set and 2-LP vinyl edition)
Another Day (from Apple single R 5889, 1971)
Oh Woman, Oh Why (from Apple single R 5889, 1971)
Little Woman Love
A Love For You (Jon Kelly Remix)
Hey Diddle (Dixon Van Winkle Mix)
Great Cock And Seagull Race (Dixon Van Winkle Mix)
Rode All Night
Sunshine Sometime (Earliest Mix)
CD 3: Ram – Mono (promotional LP originally issued inside commercial stereo sleeve of Apple SMAS-3375, 1971) (available in 4-CD/1-DVD box set and Mono Vinyl Edition)
Too Many People
3 Legs
Ram On
Dear Boy
Uncle Albert/Admiral Halsey
Smile Away
Heart of the Country
Monkberry Moon Delight
Eat at Home
Long Haired Lady
Ram On
The Back Seat of My Car
CD 4: Percy “Thrills†Thrillington, Thrillington (Regal Zonophone LP EMC-3175, 1977) (available only in 4-CD/1-DVD box set)
Too Many People
3 Legs
Ram On
Dear Boy
Uncle Albert/Admiral Halsey
Smile Away
Heart of the Country
Monkberry Moon Delight
Eat at Home
Long Haired Lady
The Back Seat of My Car
DVD: (available only in 4-CD/1-DVD edition)
Ramming
Heart Of The Country
3 Legs
Hey Diddle
Eat At Home On Tour
Selected “Now Hear This†Jingles
Paul and Linda McCartney, Another Day/Oh Woman, Oh Why (Apple single R 5889, 1971 – reissued Hear Music, 2012)
Side A: Another Day
Side B: Oh Woman, Oh Why
27. maj 2012 kl. 18:53
Jamen det er bare et fantastisk album!
Jeg ved godt, at man ikke mÃ¥ sige det højt, men jeg synes altsÃ¥ pÃ¥ mange mÃ¥der Paul McCartney, og i nogen grad George Harrison, har begÃ¥et det meste interessante efter Beatles. John Lennon havde meget pÃ¥ hjerte, fint nok, men Pauls og Georges musikalske testamente er efter min mening mere interessant og omfangsrigt pÃ¥ den gode mÃ¥de – her mange Ã¥r efter.
27. maj 2012 kl. 19:47
@Gowings: Jo, du mÃ¥ gerne sige det højt. Selv har jeg det nok sÃ¥dan, at jeg har svært ved at sammenligne de fire. Sat lidt pÃ¥ spidsen: Paul ER indiskutabelt en fremragende sangskriver og musiker. Det er Ringo ikke, men der til gengæld megen charme og ærlighed i hans produktion, som jeg ikke finder hos mange andre. Og jeg vil ikke undvære John Lennons første plade, Plastic Ono Band, der bÃ¥de er musik, selvbekendelseslitteratur, politisk statement og – stadigvæk – en sindsoprivende kunstnerisk oplevelse. Og George Harrisons All Things Must Pass er noget af det mest generøse, man kan tænke sig… Nej, jeg kan ikke vælge mellem pærer, æbler, appelsiner og bananer. Jeg kan lide det hele…
30. maj 2012 kl. 14:06
Lennon blev desværre hurtigt for patetisk. Om det var Yoko, der ødelagde ham er svært at sige. Den første skive var flot, men allerede Imagine er jo flæbende på det kedelige måde.
McCartney er klart den største i tiden efter Beatles. Debuten er ikke noget særligt, bortset fra Maybe I’m amazed, men Ram er fantastisk, cirka pÃ¥ højde med Band on the run.
30. maj 2012 kl. 14:35
@Kimpo: McCartney er uomtvisteligt en stor musikalsk begavelse. Men i bedømmelsen skal vi også lige huske på, at Lennon ikke nåede at få udgivet så meget som McCartney. I mine øjne og ører er de to meget forskellige. Deres styrker ligger forskellige steder. Og det var nok også det, der gjorde deres makkerskab helt unikt: At de kunne supplere hinanden i noget af det bedste popmusik, der blev skabt i forrige århundrede.
31. maj 2012 kl. 12:52
Vi bliver næppe meget uenige. Du nævnte et sted musens betydning. Jeg tror Linda har været bedre for Paul end Yoko har været for John. Jeg ved ikke nok om det, men jeg tror det var svært for John at skifte omgivelser og livsstil, hvor en mand som David Bowie trivedes med det.
Projekt Frels Verden var måske også mere Yokos end Johns. Jeg har svært ved at se andet end tragedie i Johns sidste 10 år (70erne) og med Double Fanatasy nåede han vist endelig at få en skefuld lykke i sidste øjeblik.
31. maj 2012 kl. 14:06
@Kimpo: Yoko Ono har skullet høre for meget, siden Beatles-dagene. Men det var Lennons valg, og han havde tydeligvis brug for Yoko. Selv synes jeg, at der kom mange spændende musikalske og andre kunstneriske ting ud af det parløb – og jeg tænker ikke primært pÃ¥ den mest firkantede politiseren. Men mødet mellem den asiatisk skolede avant-garde-kunstner og Beatle-John gav sig udtryk i nogle plader, der i hvert fald udfordrede lytteren. Jeg har skrevet om noget af det tidligere. Jeg synes ogsÃ¥, at Onos egne plader fortjener at bliver lyttet til igen – med rene ører sÃ¥ at sige.
En af Lennons soloplader, som jeg selv holder meget af, er Rock’ Roll, der viste, at kærligheden til den gamle rock, som var en væsentlig forudsætning for The Beatles, var helt intakt.