Poul Krebs i Besøgstid
27. juni 2012
Sangskriveren og musikeren Poul Krebs hører til en af mine undladelsessynder. Lige som Krebs’ langtidsven Michael Falch i øvrigt. En række omstændigheder og tilfældigheder har gjort, at jeg kun har fået et overfladiske forhold til Krebs’ kunst, selv om jeg har fulgt ham på sidenlinjen lige siden dengang i 1975, hvor jeg første gang oplevede ham på scenen i Stakladen – uden i øvrigt at vide, hvem harn var. Jeg havde også en overgang et ideosynkratisk problem med Krebs’ stemme, men det gik over – for man vænner sig til stemmer.
Hen ad vejen vil jeg kompensere for mine undladelsessynder – også i tilfældene med Krebs og Falch – og lytte mig igennem deres produktion. Og i dag blev jeg yderligere stimuleret til at gøre noget ved Krebs’ plader, da jeg på en trøstesløs midtjysk motorvej lyttede til Krebs’ ærlige og hudløse beretning om sit sangskriverliv på DR P1 i programmet "Besøgstid". Nogle gange kan gode interviews eller samtaler åbne op for noget. Og det skete i dette tilfælde. Du kan lytte med her (og hente programmet ned, hvis du ønsker det).
28. juni 2012 kl. 19:18
Jeg har det med de herrer som du har det. Dog, jeg har altid synes at Poul Krebs var en større poet og en bedre musiker. Ærligheden og hudløsheden er mÃ¥ske ogsÃ¥ grunden til at man finder de to herrer en smule anstrengende ind imellem; dybt uretfærdigt et eller andet sted. Men hudløsheden kan være svær at hÃ¥ndtere, nÃ¥r man bare sidder der i stuen – undtagelsen er netop pÃ¥ en øde motorvejsstrækning, som du nævner. I virkeligheden tror jeg at bÃ¥de Poul Krebs – og i nogen grad Michael Falch – har motorvejen eller det rustikke egetræsbord i køkkenet i tankerne…
29. juni 2012 kl. 01:14
@Gowings: Du har sikkert ret Gowings!