Voldtægt!
20. juli 2007For nogen tid siden (i.e. 13.7.07) diskuterede jeg mediernes rolle i en voldtægtssag fra Vordingborg. I følge de oplysninger, der var kommet frem, var en kvinde angiveligt blevet voldtaget i en kassevogn af flere mænd. Diskussionen drejede sig blandt andet om, hvorvidt medierne – navnlig nyhedsbureauet Ritzau – dækkede over eller slørede gerningsmændenes identitet. Og hvad grunden evt. kunne være. Siden kom endnu en sag til, hvor en anden kvinde angiveligt skulle have været udsat for voldtægt i en varevogn i Meløse nord for Skævinge.
Det viser sig nu, at sidsteomtalte forbrydelse er det pure opspind. Politiet vil ikke rykke ud med kvindens forklaring på sin løgnehistorie. Af DRs teksttv fremgår det, at sagen fra Vordingborg stadigvæk udforskes. Og denne sag omtales som værende “lignende”, hvori man godt kan lægge den fortolkning, at politiet ikke udelukker, at der også her kan være tale om en opdigtet historie.
Hvad der ikke fremgår af ovenstående beskrivelse er, at gerningsmændene angiveligt skulle være “mørke”, tale “gebrokkent engelsk” eller være af “udenlandsk herkomst”…
Voldtægt er en alvorlig forbrydelse. En modbydelig krænkelse af et andet menneske. Og bør selvfølgelig straffes derefter. Men – en lige så stor forbrydelse er det at anklage et andet menneske for at have begået voldtægt, når det ikke er tilfældet. At blive anklaget for en sædelighedsforbrydelse – voldtægt osv. – kan ødelægge den anklagedes liv. Også når det er det pure opspind.
Bedre bliver det ikke af, at mistænkeliggørelsen rettes mod de fremmede (indvandrere, flygtninge osv.). Der bæres ved til xenofobiens store bål, der i forvejen har de bedste kår i det danske samfund.
Hvad der foregår i hovedet på de piger og kvinder, der opdigter en voldtægt, kan man gisne om. Måske er det for at skjule et sidespring. Hvem ved? Under alle omstændigheder er det en dumhed af format at opdigte en voldtægt og – måske – udsætte tilfældige mennesker for en sådan anklage.
Der har været temmelig mange opdigtede voldtægtssager gennem de senere år. Og det kan godt undre en. Politiets tavheds med hensyn til kvindens bevæggrunde for løgnehistorien er dybt problematisk. Det må være i offentlighedens interesse at undersøge, hvorfor den slags historier kan fabrikeres i et samfund, der bryster sig af at være seksuelt frisindet. Opdigtede voldtægtssager indikerer måske, at det højt besungne, danske, seksuelle frisind ikke stikker så dybt, som vi gerne vil tro. Lige under overfladen ligger den “gode”, gamle seksuelle dobbeltmoral og lurer…
——-
Medens jeg skrev ovenstående tikkede en anden nyhed ind. De sidste par dage har nogle ungdomsrejser til den bulgarske “partyby” Golden Sands optaget medierne, fordi en ung mand mistede livet, da han i forbindelse med heftigt drikkeri blev kvalt i sit eget opkast. Efterfølgende er det kommet frem, at en ung pige skulle være blevet voldtaget sammesteds. Det lokale bulgarske politi har afvist pigens påstand med, at der skulle være tale om et forsøg på forsikringssvindel.
I den forbindelse denne sag udtaler Center for Voldtægtsofre, at det er “dybt problematisk, når politiet ikke tror på, at en pige er blevet voldtaget”, og psykolog Anni Just fra centeret siger videre: “En afhøring ved politiet kan fylde mere end selve overgrebet. Det er jo et chok for ofrene, at retssystemet, som man tror er der for en, i stedet svigter en. Det kan være dybt traumatiserende.” Det er uden tvivl en meget ubehagelig situation for et voldtægtstoffer at skulle gennem gennemgribende lægeundersøgelser og en grundig politiundersøgelse – og selvfølgelig skal politiet ikke møde offeret med åbenlys mistro. Omvendt kan politiet vel ikke som udgangspunkt blot tro på, at alt, hvad “offeret” siger, er sandt? Er det ikke først og fremmest politiets opgave at klarlægge alle omstændigheder omkring en forbrydelse – også selv om det indebærer ubehagelige forhør af “offeret”, evt. mistænkte etc.? Ikke at (mis)tro “offeret”, men at opklare forbrydelsen? De opdigtede voldtægtssager giver vel svaret!?
Opdatering den 1. august: Det viser sig nu, at også sagen fra Vordingborg er det rene opspind. Læs her.
Opdatering den 24. august: Endnu en løgnehistorie om voldtægt er afsløret. Også i dette tilfælde indgik “fremmede” mænd og en bil i historien. Er der mon tale om en “smidtsom”, kollektiv fantasi? I denne sag løftes der dog lidt af sløret for baggrunden for pigens løgnehistorie. Hun havde indladt sig seksuelt med en “bekendt af udenlandsk oprindelse og at det måske ikke foregik helt frivilligt”. At pigen måske har fortrudt undervejs, måske er blevet presset til noget, hun (måske) ikke inderst inde havde lyst til, måske gik for langt osv. – det forklarer selvfølgelig ikke, at historien om en voldtægt produceres. Og i hvert fald undskylder det ikke løgnen.
