Genhør med Lovin’ Spoonful – Everything playing
22. oktober 2012
I get money from you,
To tickle your whim,
Or blow up your mind,
Then I give money to you,
And you pay me back in kind.
Now, I gave money to Bill,
He pays up my bills,
And helps me make up my mind,
And I give money to Bill,
And he will be on my side.
Now, I gave money to Joe,
Cause Bill said he knows,
He’ll pay me back in time,
And Bill’s getting paid to know,
If anyone’s lying.
Now, Bill said give it to Hank,
Cause Hank owns a bank,
And he can make it grow,
Now, ain’t those amazing folks,
That Bill is lucky to know?
Somehow my finances will grow,
With the interest I show,
In the interest it gives me,
And now a piece of paper from me,
Won’t seem half as flimsy.
Bag det corny cover gemmer sig den sidste plade, som Lovin’ Spoonful indspillede sammen med hovedfiguren i gruppen, musikeren og sangskriveren John Sebastian. Pladen udkom i september 1967 og i starten af 1968 forlod Sebastian gruppen for at søge lykken som solist. En anden af gruppemedlemmerne, canadieren Zalman “Zal” Yanovsky, der var gruppens anden betydningsfulde sangskriver, var kort forinden indspilningen blevet tvunget til at tage tilbage til Canada, efter at have været presset til at angive en marijuana-forhandler.
Måske var John Sebastian allerede – mentalt i det mindste – på vej ud af Lovin’ Spoonful, da de indspillede Everything Playing, for han trådte et skridt tilbage fra den vokale forgrund, han havde haft på de første, succesfulde plader. Og i og med, at Sebastians stemme havde været uløseligt forbundet til gruppens hits, så var det som om kritikerne havde svært ved at goutere, at de tre andre medlemmer – Jerry Jester (Zals afløser). Steve Bone og Joe Butler – delte det vokale arbejde lige med Sebastian. Noget andet, der peger i retning af Sebastians sologang, er et nummer som “Money”, der er en ironisk kommentar til den kommercialisering af musikbranchen, som blev mere og mere udpræget i løbet af tresserne.
Noget andet, der også fik betydning for pladens modtagelse, var, at det musikalske udtryk blev mere sofistikeret end de foregående poporienterede album. I kølvandet på Beatles’ Sgt. Pepper’s lonely hearts club band var der forventning om, at andre bands fulgte trop og satte kreativitetsoverliggeren højere. Når pladen alligevel blev en moderat succes, så hang det sammen med, at den indeholdt tre top40-hits: “Six O’Clock,” “She Is Still a Mystery” og “Money”.
Hørt på afstand er det en fremragende plade med nogle gode sange, der både indfanger den særlige stemning af perioden og demonstrerer den sprudlende kreativitet, der var i musikken dengang.
