The Doors: Live at the Bowl ’68

29. oktober 2012

I 1968 var The Doors mere populære end nogensinde før. De turnerede intenst, og i april måned blev gruppens tredje album Waiting for the Sun udsendt. Men problemerne internt i gruppen voksede. Jim Morrison var blevet arresteret i december 1967 ved en koncert i New Haven Arena i New York. Episoden, der er gået over i rockhistorien som The New Haven Incident. Hvad der præcist skete ved den lejlighed hersker der stadigvæk uenighed om, men givet er det, at episoden var tegn på Jim Morrisons voksende problemer med sprut og stoffer. Men i ’68 var det endnu muligt for bandet at holde den utilregnelige excentriker Morrison fokuseret på det kreative arbejde og på koncerterne. Morrison var utilregnelig og excentrisk, men var ikke for alvor trådt ind den alkoholistiske, selvdestruktive sti endnu.

Et par uger før udgivelsen af Waiting for the Sun i sommeren ’68 optræder gruppen ved Hollywood Bowl i en berømmet koncert. Dele af koncerten har tidligere været tilgængelig på plade – nemlig på Live at the Hollywood Bowl fra 1987. Men nu er hele koncerten – på ialt 65 minutter – blevet udsendt på CD, DVD og Blueray. Inklusive en tretten minutter lang udgave af “When the Music’s over” og en sytten minutter lang af “The End”. Optagelserne dokumenterer, hvilket fantastisk live-band The Doors var, når det kørte for dem. Man kan høre, hvor tæt sammenspillede de er blevet af af deres turneren, og hvor oplagte de kunne være, når de ramte dagen. Der findes – heldigvis – mange fine live-optagelser med The Doors, og denne er en af de uundgåelige, hvis man er gammel (eller ny fan) af denne unikke gruppe.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

282 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62