Aktivering III
10. december 2007Jeg har haft kontakt med min a-kasse vedr. jobcenterets indberetning og trussel om ikke at ville udbetale dagpenge. Det er åbenbart aktiveringsaktøren, der har indberettet mig til jobcenteret i første omgang, selv om de havde accepteret min udeblivelse! Måske en slags hævnakt, fordi jeg har givet dem en klagesag på halsen?!
Efter al sandsynlighed slipper jeg dog med skrækken denne gang, fordi jeg har a-kassen i ryggen.
Til absurditeterne hører også – lyt godt efter kære skattebetaler! – at pågældende aktiveringsfirma nu får udbetalt en klækkelig bonus, fordi jeg har fundet mig et arbejde. Selv om de ikke har løftet en finger eller på nogen måde været indblandet i min jobsøgning. Er det rimeligt?!
10. december 2007 kl. 19:55
Hej Capac
Håber det er i orden at jeg blander mig lidt i din afdækning af aktiveringssystemet besynderligheder med lidt egne erfaringer. Håber du forsætter med at skrive indlæg om det emnet, da det er en virkelig vigtig og det bliver stort set ikke dækket af de store medier.
Jeg var sidste år til et sådan aktiveringsforløb, hvis eneste formål var at få mig ind i et løntilskudjob i det offentlige. Det var ikke ikke andet på programmet. Jeg finder mig så et job. Et 3. mdr. vikariat indenfor mit fag og jeg er jo superglad. Melder så fra på AF. Og modtager så 2 dage efter et brev fra min A-kasse som siger, at de er blevet pålagt af AF at ungersøge om jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet og indtil den afklaring er overstået vil de dagpenge, som A-kasse skylder mig ikke blive ubetalt.
Altså man melder fra på AF fordi man har fået job og bliver så underlagt en undersøgelse om, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det virket så ekstremt absurd. Og når du starter et nyt job har du jo altid lidt ekstra udgifter ( F.eks. i mit tilfældet et dyrt togkort) og så skal du starte med at være nervøs over om du kan få det til at hænge sammen. Ligesom det grundlæggende ikke er sjovt at være anklaget for, at ville snyde systemet.
Det var også som i dit tilfælde, en aktiveringspædagog hos en privat aktør, som havde sat den undersøgelse i gang. Og han viste i den grad, at jeg kendte reglerne ( Som bl.a siger at du ikke må afbryde en aktiveringforløb mm. du har en ansættelseskontrakt på et job på fuld tid i mindst 5 uger). Det blev så afklaret efter en 8-10 dage, men min erfaring med det system fortæller mig jo, at ting kan gå galt eller ting kan tage meget lang tid. Så det tog jo en del af arbejdsglæde den første uge og flytte energi over på noget, som mildt sagt er fuldstændig ufrugtbart.
Og man kan jo mildt sagt sige hvorfor ?.
Jeg har et hav af super dårlige erfaringer med de private aktører. Skal nok spare dig for dem alle. Men min konklusion er at det eneste gavnlige effekt, som den del af aktiverings-cirkuset har haft er, at nogen af de, skal vi sige, lidt mindre talentfulde repræsentanter fra den kreative klasse ( jeg har f.eks. været underlagt en kandidat i retorik, en præst og en skuespiller på disse kursuser og vejlednings forløb), har fået sig et fast job i det system. På mig virker det ikke som om at der kræves særlige mange relevante kompetencer ( F.eks lovkendskab eller kendskab til arbejdsmarkedet) for at få ansættelse i det system og du får jo en en del magt over folks liv. Og du kan få udlevet de ideer om tillidsøvelser, kropsprogsøvelser mv. Overfor et publikum som er pisket til at tage dig alvorligt.
PS: Har PT taget mig en ufaglært lorte-job, på trods af, at jeg har en videregående uddannelse. Dette udelukkende for at slippe for det system. Og jeg vil da tro at det er det, som er meningen med systemet.
11. december 2007 kl. 09:17
@Henrik Hansen: Tusind tak for dit indlæg. Jeg havde hÃ¥bet, at andre “lidelsesfæller” ville melde sig pÃ¥ banen! Og du er velkommen til at skrive mere. Faktisk har jeg gÃ¥et lidt og pønset pÃ¥, om ikke man kunne organisere formidlingen af de erfaringer og oplevelser, som mange gør med systemet og aktørerne. En pressegruppe for og af “ramte” (med blog, blad osv.). Selv om jeg fik mit ansættelsesbrev igÃ¥r, sÃ¥ er jeg sÃ¥ edderrasende over den nedladende, formynderiske behandling som ledige udsættes for, at jeg godt vil gøre noget for at ændre pÃ¥ tingene.
Jeg har ogsÃ¥ svært ved at acceptere, at man laver et system ud fra rent ideologiske overvejelser. Fx ideologien om, at privatisering og konkurrrence løser alle problemer. Man ser – som du er inde pÃ¥ – helt bort fra den faglige kompetence, der faktisk er pÃ¥ omrÃ¥det, fx hos a-kasserne, og overlader aktiveringen til nogle folk, der primært har en økonomisk interesse i at fÃ¥ sluset en ud i jobpraktik eller job med løntilskud. Det eneste sted, hvor jeg har fÃ¥et saglig information om ledighedens problemer er pÃ¥ min a-kasse. Jeg er ogsÃ¥ ret sikker pÃ¥, at hvis a-kasserne fik ressourcer og mandskab til det, sÃ¥ ville der ikke være fx 1000 hel- og deltidsledige akademikere i Ã…rhus-omrÃ¥det, som der er nu og har været siden 2001.
Som du skriver til sidst, sÃ¥ fÃ¥r man let – og jeg tror ikke tilfældigt – det indtryk, at aktiveringscirkusset har en skjult dagsorden. Nemlig, at presse ledige til at tage, hvilket som helst “lortejob” for at genvinde sin frihed. Det er helt i trÃ¥d med Claus Hjorth Frederisens holdning og den holdning, man finder i beskæftigelsesministeriet (det sidste har jeg fra en desperat jobcentermedarbejder…).
For at forhindre misforstÃ¥elser: Det er – for mig – i orden, at man (evt. midlertidigt) skal tage et “lortejob”, selv om jeg synes, at man burde udnytte den kvalificerede arbejdskraft bedre af sÃ¥vel individuelle som samfundsøkonomiske Ã¥rsager. Men, hvis strategien er, at give den ledige hvilket som helst job, sÃ¥ skriger det til himlen, at man som ledig ikke oplever at fÃ¥ tilbudt et eneste job, medens man gÃ¥r ledig…