Capac anbefaler: Lucas King – Long Road Again

9. marts 2015

Long Road Again er Lucas Kings første plade i eget navn. Men Lucas er ikke et ubeskrevet blad i dansk popmusik. Han har være med på bandet TUANs plade Start from here og på U can have it all med Anna Bell. Derud over har han sunget kor for en lang række kunstnere – fra Tina Dickow over Bobby McFerrin og til TV-2. Dertil skal lægges et job som sanglærer på Jysk Musikkonservatorium.

Det er da også stemmen, der gør det første og største indtryk på denne plade . Lucas synger sine selvkomponerede sange med en trænet, ubesværet lys mandestemme, der passer rigtig godt til de næste klassiske singer-songwriter-sange. Og associationerne til række af mandlige singer-songwriters med stemme og akustisk guitar ligger lige for. Uden på nogen direkte facon at ligne en ung James Taylor, så er der alligevel lighedspunkter i den lette popmelodiske tilgang til sangskrivningen, Lucas praktiserer. Ja Long Road Again skriver sig ubesværet ind i den efterhånden lange tradition for melodisk singer-songwriter-kunst, der altid har kunnet finde et publikum.

Den 33-årige dansk-vietnamesiske Lucas har selv skrevet alle sangene på pladen. Og de backes op af et lille tight band af seks musikere og  og sangere, der sørger for at skabe et helstøbt og afbalanceret udspil, der antyder, at Lucas King nok allerede har fundet sin egen stil af iørefaldende, nedtonet, primært akustisk popmusik. Musik, der passer godt til vor melankolsk indrettede samtid, samtidig med at den sender venlige hilsner til forgængerne i foregående årtier. Hermed anbefalet.

Lucas King. Long Road Again. Hope 4 Change Records. Udkommer i dag.

 

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

289 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62