Til lykke til Tom McEwan – 75 år
9. august 2015Musikeren, skuespilleren m.m. Tom McEwan fylder 75 år i dag. Siden tresserne sidste halvdel har han udfoldet sine talenter i Danmark, hvor han bl.a. spillede med i Culpeper (Culpepers Orchard) og slog sine folder i Klyderne sammen med Jesper Klein og Jess Ingerslev. Og så skal hans indsats for dansk børne- og ungdomstv heller ikke glemmes, fx den kostelige “Ude på noget”, hvor han var sammen med Ingerslev og Ghita Nørby.
Her i bloggen er det dog især for sin indsats i Culpeper, vi vil kippe med flaget og løfte på hatten. Til lykke. – Her er han dog i en helt anden musikalsk sammenhæng…