Electric Light Orchestra er tilbage: Alone in the Universe
24. september 2015
Jeg blev aldrig nogen fan af Electric Light Orchestra, da de var store – og store det var de – dengang i halvfjerdserne og firserne, hvor de solgte stort og var på hitlisterne. Men siden har jeg fundet ud af, at jeg gik glip af noget. Bandets storladne poprock – storladne produktioner – indeholder store kvaliteter fra britisk og amerikansk rock i kraft af de to sangskrivere Roy Wood (ex-Move) og Jeff Lynne (ex-Idle Race). Symfonisk orienteret rock, der trækker alt, hvad den kan på rockens og poppens traditioner. Her klinger det af såvel Chuck Berry som The Beatles – for lige at nævne et par oplagte resonnanspunkter.
Og nu vender bandet så tilbage igen med et album med den lovende titel Alone in the Universe. Og den smagsprøve, jeg har fundet – “When i was a boy” – ekkoer af Beatles på en særlig Lynnesk-melankolsk vis. Hvis albummet lever op til den sang, så har vi noget stort i vente.
27. september 2015 kl. 03:36
Er det hukommelsen og fantasien som løbe af med mig, eller…?
Et eller andet sted i arkivernes stabler af hæfter ligger der vist en -heldigvis brugt- billet til en Deep Purple-koncert i det hedengangne Fyns Forum, hvor ELO var opvarmningsgruppe.
Jeg husker det som den mest forrygende opvarmning sluttende med nummeret Roll over Beethoven.
Sidenhen opfattede jeg gruppen som en gang disco-sødsuppe.
27. september 2015 kl. 20:12
@Farmer: Jeg ved ikke, om alt, hvad ELO lavede holder længere (men har en plan om at gennemlytte produktionen af A-Ã…). Men noget af det synes jeg holder som “symfonisk” rock i forlængelse af tressernes beat (fra Move til Beatles).