Edith Piaf – “Milord” og Giro 413
26. januar 2008
Som for mange andre i min generation var Giro 413 et ufrivilligt soundtrack til min barn- og ungdom. I baggårdens dyb kunne vi høre tonerne fra de gamle, solide rørradioer gjalde ud over sommerdagen. Eller de utallige søndage ved kaffebordet i de små stuer. Giro 413 kørte altid – som jeg husker det. Og mange af sangene gled umærkeligt ind i hjernevindingerne. Nogle af sangene hadede jeg (fx “Mor er den bedste i verden” og “Den gamle gartners sang”). Og bedre blev det ikke, da Beatles med flere satte en ny dagsorden for tidens toneklang. Men andre sange er blevet stående som en del af den kulturarv, jeg gerne vedkender mig. En af dem er den franske chanteuse Edith Piafs “Milord”. Her i en amerikansk tv-udgave med selveste Ed Sullivan.
26. januar 2008 kl. 16:24
Det uhyggelige ved det program er, at der stortset ikke er kommet nye numre på ønskelisten i mange, mange år. Jeg ved ikke om man af det, kan udlede, at lytterne/brevskriverne har arvet deres forældres og bedsteforældres liv?
26. januar 2008 kl. 16:41
@hhs: Gentagelsestvang. Æblet, der ikke falder langt fra stammen. Uha-uha. Jeg har ikke lyttet til programmet i årtier, men nøjes med erindringen om det.
26. januar 2008 kl. 19:51
Set med klassiske ører (;-) er det jo meget naturligt, at de gode kompositioner bliver stående på repertoiret. Ærligt talt, der er også nogle perler imellem.
Man kunne høre Giro 413 pÃ¥ mange mÃ¥der; jeg hørte det, og dog husker jeg ikke sÃ¥ mange af sangene; Mutter med kost og spand, som ikke rigtig tænker pÃ¥ de vigtige ting i livet, det var jo da en fuldtræffer. Men nogle kolleger ville have mig til at spille “To, som elsker hinanden” som en slags teater-ikon for Hjemme413-kulturen, og det viste sig, at de huskede harmoniseringen (selvfølgelig uden at kunne angive den!) Jeg havde aldrig hæftet mig ved den melodi, og da jeg mange Ã¥r senere stødte pÃ¥ den i radioen, kunne jeg høre at komponisten har været smÃ¥-genial.
Det er ikke musikken til “To som elsker hinanden”, der er kvalmende, det er teksten og mÃ¥ske lidt af danskerkulturens indstilling til sex og ægteskab.
26. januar 2008 kl. 19:57
@Donald: Sjovt du nævner Raquel Rastennis sang. Jeg ville faktisk have den med, men Youtube var ikke leveringsdygtig. Man kunne ikke tage fra Rastenni, at hun var en ferm refrain-sangerinde, selv om teksten nok vil blive dømt ude i dag (“kvindeundertrykkelse”).
Efter jeg har skrevet indlægget dukker de op, melodierne og teksterne. De første, jeg kom i tanke om, var Oswald Helmuts “Manden pÃ¥ risten” og “Ølhunden glammer”…
26. januar 2008 kl. 22:15
Fy, capac! Den ‘Manden pÃ¥ risten’, du og jeg hørte i vores fjerne barndom, var med Hans Kurt ;-)
Og glæd dig over, at du ikke har hørt Giro 413 i mange Ã¥r. Selv Richard Ragnwald og tankstationsmusikken har sneget sig ind …
26. januar 2008 kl. 22:36
@Uffe: Det er sÃ¥gu da rigtigt! Hans Kurt! Og straks popper “Tørresnoren”, “Pigen fra Fyn” og “Du gamle mÃ¥ne” op. Og bare rolig, jeg skal nok nære mig. Richard Ragwald! Herre Jemini.
26. januar 2008 kl. 23:07
Ja, man græmmes.
28. januar 2008 kl. 12:28
Aaah jeg ELSKER Giro 413 med al dens “Hele familien ved onkel Knuds 70-aars foedselsdag samlede ind i en sok” efterfulgt af Rachel Rastenni (st?), Jodle Boerge, Himmelhunden og diverse popklassikere.
Jeg kunne samtlige Giro 413 sangene uden ad som barn – og lytter stadig af og til til programmet over internettet – og skraaler med. :)
28. januar 2008 kl. 12:52
@Tina: Nej, ikke Jodle-Børge-Birge, vel!?
28. januar 2008 kl. 17:36
LOL – jo, jeg kunne dem allesammen – og Jodle Birge. Min yndlings var Daimi med “Saa to hun skoene paa og begyndte at stemple…” Ja, saadan hoerte jeg teksten – og jeg kan stadig lige se hende for mig stemple som en gal med et kaempe stort stempel – ifoert roede sko, af en eller anden aarsag.
29. januar 2008 kl. 09:26
@Tina: Ja, Daimi, gammel Esbjerg-pige, kan vi godt gÃ¥ ind for! I øvrigt havde min gamle Tante en anden version: SÃ¥ tog han bukserne af og begyndte at kn…. AltsÃ¥ tante!