Forbyd sex!

28. januar 2008

Inspireret af et indlæg hos Lars om endnu et korstog mod “købesex”, altså prostitution, så får jeg en uimodståelig lyst (undskyld, det var en smutter…) til at foreslå en mere radikal løsning: Lad os forbyde sex – slet og ret! Det er jo ikke nogen menneskeret, får vi at vide. Og – hånden på hjertet (eller hvor man nu har hænderne) – så er det kun til besvær i en ligestillingstid. Mennesker vil åbenbart ikke behandle hinanden som ligeværdige, ligestillede personer, der sætter sig ned og – på god demokratisk – vis snakker sig frem til en seksuel handling. De forfører hinanden – eller rettere: bliver forført – til unævnelige og lidet demokratiske eller værdige handlinger. De kan finde på at lade sig “udnytte“, “ydmyge”, piske, mishandle, bruge til andres perverse tilfredsstillelse – og det, der er værre. Og oven i købet til deres velbehag. Føj! Sådan noget kan vi sågu da ikke have i et civiliseret, demokratisk samfund, vel!? (Altså lige bortset fra i pornografien – men det er jo bare legitim, økonomisk spekulation i vores fantasier…men det glemmer vi lige).
Hvis vi nu fjernede sex, fyldte kønsforskellen op med ligestillingscement, så kunne vi for en gangs skyld få gennemført den totale ligestilling mellem mænd og kvinder (jeg mener selvfølgelig: mellem mennesker). Hvad venter i på? FUK!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

521 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62