Capac anbefaler: Phoria – Volition
7. juli 2016
Elektronisk blåøjet soul. Sådan kan jeg vel sammenfatte mit umiddelbare indtryk af Brighton-ensemblet Phorias nye udspil Volition.
Og beskrivelsen indrammes ganske overbevisende af det indledende nummer “Melatonin”. Melatonin er en hormon, der er med til at styre pattedyrs – herunder menneskers – døgnrytme. Og “Melatonin” er da også som en tilstand mellem vågen og søvn. Forsangeren besidder en forførende stemme, der døsigt, melankolsk fremfører den ganske iørefaldende melodi, der bæres frem af store elektroniske klangflader, der brydes let op af guitarens små figurer.
Associationerne til tidens elektronica ligger lige for. Lige fra islændingene over Moby og til dub-step-artisten James Blake. Men det er nok et tilbagevendende kendetegn ved tidens electronica, som jeg jo har omtalt nogle eksempler på hen ad vejen: At den uhæmmet lader sig influere og farve af tidens andre markante navne og trækker tråde tilbage til de store, gamle navne som Pet Shop Boys, Depeche Mode m.fl.
Hvor en sang som “Melatonin” viser Phoria fra den let behagesyge, mainstreamorienterede side, så er der andre spor – som fx “Red” eller “Mass” – der byder på mere kantede og lytterkrævende udtryk. Men spændet mellem det forførende, harmoniske og det modsætningsfulde, næsten disharmoniske og pikerende holdes sammen af forsangerens søvndrukne, svævende og dominerende stemme og de elektroniske lydflader, der selv, hvor de er tyndest (fx i sangen “Loss”) omgiver sangene som et stort melankolsk stemt rum.
Og så er Volition samlet set et godt argument for ikke at droppe albummet som fænomen – hverken i form af vinyl eller CD. Volition er i allerhøjeste grad en plade, der fungerer bedst, når den indtages som en samlet helhed. Og jeg tror Brighton-ensemblet har tænkt Volition sådan. Selv om den nok skal blive splittet op af streamingtjenesterne…
Hermed anbefalet.
Phoria. Volition. xnovorecords. Er lige udkommet
