Capac anbefaler: Stig Skovlind – Kaffe og Kærlighed

15. november 2016

I 2014 havde jeg fornøjelsen af at omtale Stig Skovlinds album Nærmeste solopgang. Og jeg hæftede mig dengang ved Skovlinds livsbekræftende, lyse og optimistiske tilgang til tekst og musik. Og nu er Skovlind så ude med en ny plade – en EP – med titlen Kaffe og Kærlighed. Og titlen på albummet afslører nærmest, at Skovlind og Kaffeorkesteret fortsætter deres rejse ud ad de lyse spor. Her får tidsåndens melankoli ingenlunde frit spil. Og godt for det. Det er dejligt med et modspil til den tendentielle hængemuleri i populærmusikken… Så er det sagt. Og Skovlind udtrykker det helt fint i titelsangen, hvor det bl.a. hedder:

Nu går jeg hjem
Den lige vej
Den lige vej hjem til dig
Ført af mit hjerte og og alt hvad jeg ved

:Så længe vi har kaffe og kærlighed:

Vi løb væk over broerne – vi var på vej
Vi blev væk under skyerne – vi var på vej
Til vi faldt over ordene – jeg elsker dig

Nu går jeg hjem
Den lige vej
Den lige vej hjem til dig
Ført af mit hjerte og og alt hvad jeg ved

:Så længe vi har kaffe og kærlighed:

Og opdriften og lyset afspejles på smukkeste vi i musikken. Skovlind har skrevet en håndfuld – ja, fem – meget iørefaldende sange. Og musikken er en kulørt, krydret, velduftende og indtagende omgang pop, der er tilsat alskens ingredienser fra afrikansk, caribisk og latinamerikanske musikstilarter. Undervejs kan pladen sætte associationerne i retning af Paul Simons leg med det afrikanske og verdensmusikalske. Men Skovlind og Kaffeorkesteret (og en række gæster) har skruet deres egne sublime, sammensatte arrangementer sammen, så de både får tag i de indre dansesko, underlivet og hjerterødderne. Sådan som god iørefaldende, dansant pop har for vane at gøre.

Den lille EP – eller er det et minialbum? – burde kunne tilfredsstille ethvert popøre og burde blive råspillet på landets radiostationer. Hermed anbefalet.

 

Stig Skovlind og Kaffeorkereret. Kaffe og kærlighed. Produceret af: Skovlind og Lars h. Nissen. Giant Sheep Music. Er udkommet.

En kommentar

  1. capac kommentarer:

    Jeg havde knap nok skrevet omtalen og sendt linket til forlag og kunstner, før der var en reaktion fra sidstnævnte. Stig Skovdal skriver på sin Facebookside:

    “Wup wup – nu begynder den varme kaffe at skvulpe herligt omkring mine sange. Dejlig anmeldelse her, der svar ret fint til mine ambitioner med musikken! <3
    Tak”

    Jeg plejer ikke at citere den slags feedback, men nu gør jeg det altså igen, fordi det er rart at ramme rent med en omtale.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

759 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62