Tissehuse
6. marts 2008
I December 2006 skrev jeg følgende i min blog: “For nylig var vi i Berlin og havde den positive oplevelse, at de offentlige toiletter blev bestyret af et firma med det sigende navn Mr. Clean. Aldrig før – bortset fra i private hjem – har vi set så pæne, rene og velduftende toiletter. Ganske vist skulle man betale cirka en halv euro (3-5 kr.) for et besøg, men det var pengene værd. Når man havde aflagt sit besøg, kom der en person og tørrede håndvask og toilet af med desinficerende midler, så næste gæst kunne få fornøjelsen af en rent besøg.
Og der var ikke behov for anti-narkoman-og-alkoholiker-belysning, fordi der hele tiden var opsigt med toiletterne. Her kunne danskerne lære noget…”. Tilføjes skal det også, at de berlinske toiletter havde opsyn. Ved det store betonmindesmærke over jødeudryddelsen i nazitiden var der et toilet, hvor en gammel kone sad og passede biksen, holdt den ren og indkasserede den halve til hele euro.
Denne erindring falder mig ind, fordi jeg i dagens avis kan læse, at det i århus er et problem, at 16 “fuldautomatisk, højteknologiske betalingstoiletter” ikke er nogen succes. Folk vil åbenbart ikke bruge dem. I gennensmit benytter 10 personer sig af dem om dagen. Tilsvarende bruger 500 københavnere – og tilrejsende – hver dag tilsvarende toiletter i hovedstaden. I følge Jyllands-Posten oplysninger koster de århusianske toiletter kommunen ca. 20 millioner kroner over en årrække. Og nu skal sagen tages op i kommunens tekniske udvalg. Det er jo mange penge, der postes ud på noget, der ikke er en succes.
Er århusianerne (og tilrejsende) for nærige til at betale for et toiletbesøg? Eller hvad er der galt? Jeg tror, det handler om noget andet. Nemlig, at toiletbesøg er et ærinde, der kræver tryghed, renhed og tilgængelighed. Hvis kommunen lod opføre en række lyse, indbydende toiletbygninger i byen med tilhørende opsyn af en tissekone eller -mand, så tror jeg statistikken ville se anderledes ud. De århusianske robottoiletter er alt andet end indbydende.
6. marts 2008 kl. 19:24
Tak fordi du tager dette aldeles oversete emne op. Een mÃ¥ jo være pÃ¥ forkant, nÃ¥r den alder, hvor host, vilde latterudbrud og nys fÃ¥r os til at lække kan indfinde sig, før man ved af det. Jeg mindes altsÃ¥ ogsÃ¥ med glæde toiletter rundt omkring i Europa, hvor der sidder en morlille hvis nærhed og regelmæssige toiletafvaskninger fÃ¥r folk til at føle sig ganske trygge, selv med bukserne nede om haserne… Robotterne er vist ikke lige mig.
7. marts 2008 kl. 09:12
@Mim: Selv tak. Ja, hvad er en stor by uden ordentlige muligheder for “at træde af pÃ¥ naturens vegne”?!
9. marts 2008 kl. 09:38
Kære Capac, forklaringen er jo ligetil: En Dansk arbejdssøgende vil ikke
stille sig tilfreds med jobbet som toiletvogter, og iflg. overklassen
skyldes det, at vi alle sammen får for meget i løn.
Løsningen med det venlige, lyse, luksus-tissehus skal derfor løses med
skyldig hensyntagen til arbejdsmiljø og lønningsforhold. Man kan vel
forestille sig, at mange ville sige nej tak til jobbet.
Man kan også forestille sig, at 200 halve Euro om dagen sammen med en
almindelig løn er ganske attraktiv og måske derfor kunne være løsningen!
Men lønnen mÃ¥ –ikke– være afhængig af antallet af besøg.
9. marts 2008 kl. 12:57
@Donald: Kære Donald! Selvfølgelig skal bÃ¥de tissekone og -mand have en ordentlig løn. Jeg kunne da godt forestille mig, at en pensionist eller efterlønner ville tage til takke med et sÃ¥dant deltidsjob (flere kunne jo deles…), hvor man uden at anstrenge sig kunne møde andre mennesker og fÃ¥ lidt ekstra til at forsøde tilværelsen med. MÃ¥ske ogsÃ¥ andre, der ikke ønsker at stresse til derude i det virkelige liv…